Marko 10
1 In vstavši odtod, pride v kraje Judejske, skozi pokrajino za Jordanom; in snide se zopet ljudstvo k njemu; in kakor je imel navado, zopet jih je učil.
Jesus dro fra Galilea, gikk sørover mot Judea og kom inn i området øst for Jordan. Store folkemasser samlet seg rundt ham på nytt. Som vanlig underviste han alle som ville høre.
2 Pa pristopijo Farizeji in vprašajo ga, če je dovoljeno možu ženo popustíti, izkušajoč ga.
Noen fariseere kom for å diskutere med Jesus og forsøkte å få ham til å si noe som de kunne sette ham fast for. De spurte:”Mener du at en mann har rett til å skille seg fra kona si?”
3 On pa odgovorí in jim reče: Kaj vam je zapovedal Mojzes?
Jesus svarte:”Hvilke regler ga Moses dere om skilsmisse?”
4 Oni pa rekó: Mojzes je dopustil ločilno pismo napisati, in pustiti jo.
De svarte:”Han bestemte at det eneste en mann trenger å gjøre, er å skrive ut en attest som bevis på skilsmissen. Da kan han sende kvinnen fra seg.”
5 Pa odgovorí Jezus in jim reče: Za voljo trdosrčnosti vaše vam je napisal to postavo;
”Hvorfor ga Moses denne regelen?” fortsatte Jesus.”Jo, fordi han kjente deres harde og onde hjerter.
6 V začetku stvarjenja pa, moža in ženo ustvaril ju je Bog.
Det var ikke slik Gud hadde tenkt det fra begynnelsen av. Gud skapte menneskene til mann og kvinne.
7 "Za to bo zapustil človek očeta svojega in mater; in pridružil se bo ženi svojej.
Derfor skal mannen forlate foreldrene sine og holde seg til kona si.
8 In dva bosta eno telo." Tako nista več dva, nego eno telo.
De to skal være ett. De er altså ikke lenger to, livet deres er ett.
9 Kar je torej Bog združil, naj človek ne razdružuje.
Det Gud har forent, skal ikke menneskene skille.”
10 In v hiši ga zopet učenci njegovi za to vprašajo.
Noe seinere da de kom inn i huset der de bodde, ville disiplene vite mer om dette.
11 Pa jim reče: Kdor popustí ženo svojo in se oženi z drugo, prešestvuje proti njej;
Han sa:”Den mannen som skiller seg fra kona si og gifter seg med en annen, han er utro.
12 In če žena popustí moža svojega in se omoží z drugim, prešestvuje.
Og dersom en fraskilt kvinne gifter seg på nytt med en annen, da er hun utro.”
13 In prinašali so k njemu otročiče, naj bi se jih dotaknil; učenci so pa branili tém, kteri so jih prinašali.
Noen foreldre kom til Jesus med små barn for at han skulle røre ved dem og be for dem. Men disiplene jaget barna bort.
14 Videvši pa to Jezus, razhudi se, in reče jim: Pustite otročiče, naj pridejo k meni, in ne branite jim; kajti takih je kraljestvo Božje.
Jesus så det som skjedde og ble sint:”Send dem ikke fra oss”, sa han til disiplene.”La barna komme til meg, for alle som vil tilhøre Guds eget folk, må bli som disse barna.
15 Resnično vam pravim: Kdor ne sprejme kraljestva Božjega kakor otrok, ne bo prišel va-nj.
Ja, jeg forsikrer dere at den som ikke blir som et lite barn, kommer slett ikke til å få tilhøre Guds eget folk.”
16 In objemši jih, položí na nje roke in jih blagoslovi.
Så tok han barna i favnen, la hendene på dem og ba sin Far i himmelen om å gi dem alt godt.
17 In ko izide na cesto, pribeží nekdo k njemu, in pokleknivši pred njim, vpraša ga: Dobri učenik, kaj naj storim, da zadobom večno življenje? (aiōnios g166)
Da han skulle gå videre, kom en mann løpende og falt på kne for ham og sa:”Gode Mester, hva skal jeg gjøre for å få evig liv?” (aiōnios g166)
18 Jezus mu pa reče: Kaj me imenuješ dobrega? Nihče ni dober, razen eden, Bog.
”Hvorfor kaller du meg god?” spurte Jesus.”Det finnes bare en som er god, og det er Gud.
19 Zapovedi znaš: Ne prešestvuj; ne ubijaj; ne kradi; ne pričaj po krivem; ne goljufaj; spoštúj očeta svojega in mater.
Hans bud kan du allerede:’Du skal ikke drepe. Du skal ikke være utro i ekteskapet. Du skal ikke stjele. Du skal ikke lyve eller vitne falskt. Du skal ikke bedra noen for det som er hans. Vis respekt for foreldrene dine.’”
20 On pa odgovorí in mu reče: Učenik, vse to sem izpolnil od mladosti svoje.
”Mester”, svarte mannen,”alle disse budene har jeg holdt helt siden jeg var ung.”
21 Jezus pa pogledavši nanj, poljubi ga in mu reče: Enega ti je še treba: pojdi, prodaj, karkoli imaš, in daj ubogim, in imel boš zaklad na nebu: ter pridi, vzemi križ, in pojdi za menoj.
Jesus ble fylt av kjærlighet til mannen, så på ham og sa:”Det er bare en ting til du må gjøre. Alt det du eier må du gå og selge og gi pengene til de fattige. Da skal du få en skatt i himmelen. Kom så og følg meg.”
22 On pa postane žalosten za voljo te besede, in odide otožen; kajti imel je mnogo premoženja.
Da mannen hørte dette mørknet ansiktet hans i bitter skuffelse, og han gikk bedrøvet bort, for han var svært rik.
23 In Jezus pogleda okoli, in reče učencem svojim: Kako težko bodo prišli tisti, kteri imajo bogastvo, v kraljestvo Božje?
Jesus så seg rundt, henvendte seg til disiplene og sa:”Hvor vanskelig er det ikke for den som har mye penger, å få tilhøre Guds eget folk!”
24 Učenci so se pa zavzemali nad besedami njegovimi. Jezus pa zopet odgovorí in jim reče: Otroci, kako težko je tistim, kteri zaupajo bogastvu, v kraljestvo Božje vniti!
Jesus så at disiplene ble forskrekket over det han sa, og fortsatte:”Ja, hvor vanskelig er det ikke å få tilhøre Guds eget folk.
25 Laže je priti kameli skozi igelno ušesce, nego bogatemu vniti v kraljestvo Božje.
Det er faktisk lettere for en kamel å komme gjennom et nåløye enn for en rik å underordne seg Gud, slik at han får tilhøre Guds eget folk.”
26 Oni so se pa na vso moč čudili, govoreč med seboj: In kdo se more zveličati?
Denne påstanden gjorde disiplene enda mer ute av seg, og de sa til hverandre:”Hvem i all verden kan da bli frelst?”
27 Jezus pa pogleda na nje, in reče: Pri ljudéh je nemogoče, ali ne pri Bogu; kajti vse je mogoče pri Bogu.
Jesus så på dem og sa:”Ingen, menneskelig sett. Men for Gud er alle ting mulig. Han kan frelse hvem som helst.”
28 In začne mu Peter praviti: Glej, mi smo zapustili vse in smo šli za teboj.
Da sa Peter til ham:”Vi har forlatt alt for å følge deg.”
29 Jezus pa odgovorí in reče: Resnično vam pravim, nikogar ni, kteri je zapustil hišo, ali brate, ali sestre, ali očeta, ali mater, ali ženo, ali otroke, ali njive, za voljo mene in evangelja,
”Ja”, svarte Jesus,”og jeg forsikrer dere at hver og en som forlater hus, søsken, foreldre, barn eller gårder for å følge meg på grunn av troen på det glade budskapet,
31 Mnogi pa, kteri so prvi, bodo zadnji, in kteri so zadnji, prvi.
Mange som i dag har lav status, skal være blant de fremste i Guds nye verden, mens andre, som her var betydningsfulle, der må holde seg i bakgrunnen.”
32 Bili so pa na poti, gredoč v Jeruzalem; in Jezus je šel pred njimi, in oni so se čudili, in gredoč za njim, bali so se. In vzemši zopet dvanajstere, začne jim praviti, kaj mu se ima zgoditi:
De var nå på vei til Jerusalem, og Jesus gikk fremst i flokken. Disiplene og alle de øvrige som gikk i følge med ham, var oppskaket og fylt av angst. Jesus samlet sine tolv disipler og begynte enda en gang å forklare alt som skulle skje med ham.
33 Glej, v Jeruzalem gremo, in sin človečji bo izdan vélikim duhovnom in pismarjem, in obsodili ga bodo na smrt, in izročili nevernikom,
”Vi er på vei til Jerusalem”, sa han.”Der kommer jeg, Menneskesønnen, til å bli forrådt og utlevert til øversteprestene og de skriftlærde. De kommer til å dømme meg til døden og overgi meg til de romerske myndighetene.
34 In zasramovali ga bodo, in bičali ga, in pljuvali na-nj, in umorili ga bodo; a tretji dan bo vstal od smrti.
Romerne vil håne meg og spytte på meg, piske meg og til sist drepe meg. Men etter tre dager skal jeg stå opp fra de døde igjen.”
35 Pa pristopita k njemu Jakob in Janez, sina Zebedejeva, govoreč: Učenik! hočeva, da nama stóri, kar bova prosila.
Da gikk Jakob og Johannes, som var sønnene til Sebedeus, fram til ham og sa:”Mester, vi vil be deg om en ting.”
36 On jima pa reče: Kaj hočeta, da naj vama storím?
”Hva da?” spurte han.
37 Ona mu pa rečeta: Daj nama, da sedeva eden tebi na desno, in eden tebi na levo v slavi tvojej.
De sa:”La oss få sitte på hedersplassene nærmest deg når du begynner å regjere som konge, en på høyre siden og den andre på venstre.”
38 Jezus jima pa reče: Ne vésta, kaj prosita. Moreta li piti kelih, kterega jaz pijem, in krstiti se s krstom, s kterim se jaz krstim?
Men Jesus sa til dem:”Dere vet ikke hva dere ber om! Klarer dere virkelig å gå gjennom det jeg må gå gjennom? Kan dere holde ut de fryktelige lidelsene som jeg må holde ut?”
39 Ona mu pa rečeta: Moreva. In Jezus jima reče: Kelih, kterega jaz pijem, bosta pila; in s krstom, s kterim se jaz krstim, bosta se krstila.
”Ja”, svarte de.”Det kan vi!” Da sa Jesus:”Dere kommer nok til å gå gjennom de samme tingene som jeg, og lide akkurat som jeg,
40 Da bi pa sedla meni na desno in meni na levo, ne morem jaz dati, nego to se bo dalo tém, kterim je pripravljeno.
men jeg har ingen rett til å bestemme hvem som skal sitte på min høyre og på min venstre side. De plassene er reservert for dem som min Far i himmelen velger ut.”
41 In slišavši to deseteri, začnó se jeziti nad Jakobom in Janezom.
Da de ti andre disiplene hørte det Jakob og Johannes hadde bedt om, ble de opprørt.
42 Jezus jih pa pokliče, in reče jim: Véste, da tisti, kteri menijo vladati nad narodi, nad njimi gospodujejo; a poglavarji njih imajo oblast nad njimi.
Men Jesus samlet alle og sa:”I denne verden opptrer kongene som tyranner, og herskerne har all makt over folket som står under dem.
43 Ne bo pa tako med vami: nego kdorkoli hoče velik postati med vami, naj vam bo služabnik;
Slik må det ikke være blant dere. Den av dere som vil være leder, han må være de andre sin tjener.
44 In kdorkoli od vas hoče postati prvi, bodi vsem hlapec.
Den som vil være den første, han må være slave for alle.
45 Kajti tudi sin človečji ni prišel, da bi mu služili, nego da služi, in dá življenje svoje za odkup mnogim.
Følg mitt eksempel. Jeg, Menneskesønnen, har ikke kommet for å bli betjent, men for å tjene andre. Jeg har kommet for å gi livet mitt og kjøpe menneskene fri fra deres slaveri under synden.”
46 In pridejo v Jeriho. In ko so šli iz Jerihe, on in učenci njegovi, in obilno ljudstva, sedel je sin Timejev slepi Bartimej kraj poti in je prosil.
På veien mot Jerusalem kom Jesus og disiplene til byen Jeriko. Da de igjen var på vei ut fra byen sammen med en stor folkemasse, satt en blind tigger ved kanten av veien. Han het Bartimeus og var sønn til Timaios.
47 In ko sliši, da je Jezus Nazarečan, začne vpiti in govoriti: Sin Davidov, Jezus, usmili se me!
Da Bartimeus fikk høre at det var Jesus fra Nasaret som kom, begynte han rope:”Jesus, du som skal arve kong Davids trone, ha medfølelse med meg!”
48 In mnogi so mu pretili, naj umolkne; on je pa še veliko bolj kričal: Sin Davidov, usmili se me!
Folk forsøkte å få ham til å holde munn, men han ropte bare enda høyere:”Du som skal arve kong Davids trone, ha medfølelse med meg!”
49 In Jezus se ustavi, in reče, naj ga pokličejo. Pa pokličejo slepca, govoreč mu: Ne boj se! Vstani; kliče te.
Da Jesus hørte dette, stanset han og sa:”Be ham komme hit!” De ropte da på den blinde mannen og sa:”Ro deg ned. Reis deg og kom, Jesus vil møte deg.”
50 On pa, zagnavši s sebe plašč svoj, vstane, in pride k Jezusu.
Bartimeus kastet kappen av seg, spratt opp og kom fram til Jesus.
51 In Jezus odgovorí in mu reče: Kaj hočeš, naj ti storím? Slepec mu pa reče: Rabi, da spregledam!
”Hva vil du at jeg skal gjøre for deg?” spurte Jesus.”Mester”, sa Bartimeus,”jeg vil så inderlig gjerne se igjen!”
52 Jezus mu pa reče: Pojdi; vera tvoja ti je pomogla. In precej je spregledal, in šel je za Jezusom po poti.
Da sa Jesus til ham:”Gå! Din tro har helbredet deg.” Og straks kunne mannen se! Etterpå fulgte han Jesus på veien.
