Janez 6
1 Po tem odide Jezus na oni kraj morja Galilejskega ali Tiberijskega.
Derefter drog Jesus bort til hin side av den Galileiske Sjø, Tiberias-sjøen;
2 In šlo je za njim veliko ljudstva, ko so videli njegove čudeže, ki jih je delal na bolnikih.
og meget folk fulgte ham, fordi de så de tegn han gjorde på de syke.
3 Jezus pa izide na goro, in tu je z učenci svojimi sedel.
Men Jesus gikk op i fjellet, og han satte sig der med sine disipler.
4 Bila ja pa blizu Velika noč, praznik Judovski.
Og påsken, jødenes høitid, var nær.
5 Povzdignivši torej Jezus očí, in videvši, da veliko ljudstva k njemu dohaja, reče Filipu: Kje bomo kupili kruha, da bodo tí jedli?
Da nu Jesus løftet sine øine og så at meget folk kom til ham, sa han til Filip: Hvor skal vi kjøpe brød, så disse kan få mat?
6 (To je pa govoril, izkušajoč ga; kajti on je vedel, kaj bo storil.)
Men dette sa han for å prøve ham; for han visste selv hvad han vilde gjøre.
7 Odgovorí mu Filip: Za dve sto grošev kruha jim ni dosti, da bi vsakteri od njih kaj malega dobil.
Filip svarte ham: Brød for to hundre penninger er ikke nok for dem så hver av dem kan få et lite stykke.
8 Reče mu eden učencev njegovih Andrej brat Simona Petra:
En av hans disipler, Andreas, Simon Peters bror, sier til ham:
9 En deček je tu, kteri ima pet hlebov ječmenovih in dve ribici; ali kaj je to med toliko?
Her er en liten gutt som har fem byggbrød og to småfisker; men hvad er det til så mange?
10 Jezus pa reče: Dajte, posadite ljudí. Bilo je pa veliko trave na tem mestu. In posadé se možjé, kakih pet tisoči na število.
Jesus sa: La folket sette sig ned! Det var meget gress på stedet, og mennene satte sig da ned, omkring fem tusen i tallet.
11 Tedaj Jezus vzeme hlebe, in zahvali, ter razdelí učencem, učenci pa tém, ki so sedeli: in ravno tako tudi od ribic, kolikor so hoteli.
Da tok Jesus brødene og takket, og delte dem ut til dem som satt der, likeledes av småfiskene, så meget de vilde ha.
12 Ko so se pa nasitili, velí učencem svojim: Zberite ostanke koscev, da nič ne pogine.
Men da de var blitt mette, sier han til sine disipler: Sank sammen stykkene som er blitt tilovers, forat ikke noget skal spilles!
13 Ter zberó, in napolnijo dvanajst košev koscev od petih hlebov ječmenovih, ki so preostali od téh, ktere so bili pojedli.
Da sanket de sammen, og de fylte tolv kurver med stykker av de fem byggbrød, som var blitt tilovers efter dem som hadde ett.
14 Ljudjé pa, ko so videli čudež, kterega je bil Jezus storil, govorili so: Ta je res prerok, kteri je imel priti na svet.
Da nu folket så det tegn han gjorde, sa de: Dette er i sannhet profeten som skal komme til verden.
15 Jezus torej, vedoč, da bodo prišli in ga zgrabili, da ga naredé za kralja, umakne se zopet na goro on sam.
Da nu Jesus skjønte at de vilde komme og ta ham med makt for å gjøre ham til konge, gikk han fra dem og op i fjellet igjen, han selv alene.
16 Ko se je pa zvečerilo, snidejo učenci njegovi na morje.
Men da det blev aften, gikk hans disipler ned til sjøen,
17 In stopivši v ladjo, šli so na oni kraj morja v Kapernaum. In uže se jo mračilo, in Jezus ni bil k njim prišel,
og de gikk i en båt og fór over til hin side av sjøen, til Kapernaum. Og det var allerede blitt mørkt, og Jesus var enda ikke kommet til dem.
18 In morje se je od velikega vetra vzdigalo.
Og sjøen gikk høit, for det blåste en sterk vind.
19 Odplavivši se pa kakih pet in dvajset ali trideset bežajev, ugledajo Jezusa, da hodi po morji, in se približuje ladji; in uplašijo se.
Da de nu hadde rodd en fem og tyve eller tretti stadier, ser de Jesus gå på sjøen og komme nær til båten, og de blev redde.
20 On jim pa reče: Jaz sem; ne bojte se!
Men han sa til dem: Det er mig, frykt ikke!
21 In željno so ga vzeli v ladjo, in precej je bila ladja na zemlji, v ktero so šli.
Nu vilde de ta ham op i båten, og straks kom båten til landet som de fór til.
22 Drugi dan pa ljudstvo, ktero je stalo onkraj morja, ko je videlo, da ni bilo tam druge ladje, razen tiste ene, v ktero so bili stopili učenci njegovi, in da Jezus ni vstopil z učenci svojimi v ladjo, nego da so bili učenci njegovi sami odšli;
Den næste dag så folket som stod på hin side av sjøen, at det ikke var nogen annen båt der, og visste at det bare hadde vært én, og at Jesus ikke var gått i båten sammen med sine disipler, men at hans disipler hadde faret bort alene.
23 (Prišle so pa druge ladje iz Tiberijade blizu mesta, kjer so bili jedli kruh, ko je Gospod zahvalil; )
Imens kom det andre båter fra Tiberias nær til det sted hvor de hadde fått mat efter Herrens takkebønn.
24 Ko je torej ljudstvo videlo, da Jezusa ni tu, in tudi učencev njegovih ne: stopijo tudi oni v ladje, in pridejo v Kapernaum, iskajoč Jezusa.
Da nu folket så at Jesus ikke var der, og heller ikke hans disipler, gikk de i båtene, og kom til Kapernaum og søkte efter Jesus.
25 In ko ga najdejo onkraj morja, rekó mu: Rabi, kedaj si prišel sem?
Og da de fant ham på hin side av sjøen, sa de til ham: Rabbi! når er du kommet hit?
26 Odgovorí jim Jezus in reče: Resnično resnično vam pravim, iščete me, ne za to, ker ste videli čudeže, nego ker ste jedli hlebe in ste se nasitili.
Jesus svarte dem og sa: Sannelig, sannelig sier jeg eder: I søker mig, ikke fordi I så tegn, men fordi I åt av brødene og blev mette.
27 Trudite se, ne za jed, ktera mine, nego za jed, ktera ostane za večno življenje, ktero vam bo sin človečji dal: kajti tega je potrdil oče Bog. (aiōnios g166)
Arbeid ikke for den mat som forgår, men for den mat som varer ved til evig liv, den som Menneskesønnen skal gi eder! for på ham har hans Fader, Gud, satt sitt innsegl. (aiōnios g166)
28 Rekó mu torej: Kaj naj storimo, da bomo delali dela Božja?
De sa da til ham: Hvad skal vi gjøre for å gjøre Guds gjerninger?
29 Odgovorí jim Jezus in reče: To je delo Božje, da verujete v tega, kterega je on poslal.
Jesus svarte og sa til dem: Dette er Guds gjerning at I skal tro på den han har utsendt.
30 Pa mu rekó: Kakošno znamenje nam pokazuješ, da bi videli in ti verovali? kaj delaš?
De sa da til ham: Hvad tegn gjør da du, så vi kan se det og tro dig? hvad gjerning gjør du?
31 Očetje naši so jedli mano v puščavi, kakor jo pisano: "Kruh z neba jim je dal jesti."
Våre fedre åt manna i ørkenen, som skrevet står: Han gav dem brød fra himmelen å ete.
32 Pa jim Jezus reče: Resnično resnično vam pravim: Ni vam dal Mojzes kruha z neba; nego oče moj vam daje pravi kruh z neba.
Jesus sa til dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: Moses har ikke gitt eder brødet fra himmelen, men min Fader gir eder det sanne brød fra himmelen;
33 Kajti kruh Božji je ta, kteri shaja z neba, in daje življenje svetu.
for Guds brød er det som kommer ned fra himmelen og gir verden liv.
34 Rekó mu torej: Gospod, daj nam vsegdar tega kruha.
De sa da til ham: Herre, gi oss alltid dette brød!
35 Jezus jim pa reče: Jaz sem kruh življenja; kdor k meni dohaja, ne bo nikoli lačen, in kdor veruje v mé, ne bo nikoli ožejal.
Jesus sa til dem: Jeg er livsens brød; den som kommer til mig, skal ikke hungre, og den som tror på mig, skal aldri nogensinne tørste.
36 Ali povedal sem vam, da ste me tudi videli, in ne verujete.
Men jeg har sagt eder at I har sett mig og tror dog ikke.
37 Vse, kar mi oče dá, pride k meni; in kdor pride k meni, ne bom ga izgnal ven:
Alle de som Faderen gir mig, kommer til mig, og den som kommer til mig, vil jeg ingenlunde støte ut;
38 Kajti prišel sem z neba, ne da bi delal po svojej volji, nego po volji tega, kteri me je poslal.
for jeg er kommet ned fra himmelen, ikke for å gjøre min vilje, men for å gjøre hans vilje som har sendt mig,
39 Volja očeta, kteri me je poslal, je pa ta, da od tega, kar mi je dal, ničesar ne izgubim, nego da to poslednji dan obudim.
og dette er hans vilje som har sendt mig, at jeg ikke skal miste noget av alt det han har gitt mig, men opreise det på den ytterste dag.
40 In volja tega, kteri me je poslal, je ta, da ima vsak, kdor vidi sina in veruje va-nj, večno življenje, in jaz ga bom obudil poslednji dan. (aiōnios g166)
For dette er min Faders vilje at hver den som ser Sønnen og tror på ham, skal ha evig liv, og at jeg skal opreise ham på den ytterste dag. (aiōnios g166)
41 Tedaj so Judje godrnjali nad njim, da je rekel: Jaz sem kruh, kteri je prišel z neba.
Da knurret jødene over ham fordi han sa: Jeg er det brød som er kommet ned fra himmelen,
42 In govorili so: Kaj ni ta sin Jožefov, komur mi očeta in mater poznamo? Kako torej govorí ta: Z neba sem prišel!
og de sa: Er ikke dette Jesus, Josefs sønn, hvis far og mor vi kjenner? Hvorledes kan han nu si: Jeg er kommet ned fra himmelen?
43 Jezus pa odgovorí in jim reče: Ne godrnjajte med seboj!
Jesus svarte og sa til dem: Knurr ikke eder imellem!
44 Nikdor ne more priti k meni, če ga oče, kteri me je poslal, ne privleče, in jaz ga bom obudil poslednji dan.
Ingen kan komme til mig uten at Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal opreise ham på den ytterste dag.
45 Pisano je v prerokih: "In vsi bodo učeni od Boga." Kdorkoli je torej slišal od očeta in se je naučil, dohaja k meni;
Det står skrevet i profetene: Og de skal alle være lært av Gud. Hver den som hører av Faderen og lærer, han kommer til mig.
46 Ne da bi bil kdo očeta videl, razen tisti, kteri je od Boga: ta je videl Boga.
Ikke så at nogen har sett Faderen; bare han som er fra Gud, han har sett Faderen.
Sannelig, sannelig sier jeg eder: Den som tror, har evig liv. (aiōnios g166)
48 Jaz sem kruh življenja.
Jeg er livsens brød.
49 Očetje vaši so jedli mano v puščavi, in pomrli so.
Eders fedre åt manna i ørkenen og døde;
50 Ta je kruh, kteri shaja z neba: da kdor od njega jé, ne umre.
dette er det brød som kommer ned fra himmelen, forat en skal ete av det og ikke dø.
51 Jaz sem živi kruh, kteri sem z neba prišel; če kdo jé od tega kruha, živel bo vekomaj. Kruh pa, kterega bom jaz dal, je telo moje, ktero bom jaz dal za življenje sveta. (aiōn g165)
Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himmelen; om nogen eter av dette brød, skal han leve evindelig; og det brød jeg vil gi, er mitt kjød, som jeg vil gi for verdens liv. (aiōn g165)
52 Judje so se pa prepirali med seboj, govoreč: Kako nam more ta dati telo jesti?
Jødene trettet da med hverandre og sa: Hvorledes kan han gi oss sitt kjød å ete?
53 Pa jim Jezus reče: Resnično resnično vam pravim: Če ne boste jedli telesa sina človečjega, in pili njegove krví, ne boste imeli življenja v sebi.
Jesus sa da til dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: Dersom I ikke eter Menneskesønnens kjød og drikker hans blod, har I ikke liv i eder.
54 Kdor jé moje telo, in pije mojo kri, ima večno življenje, in jaz ga bom obudil poslednji dan. (aiōnios g166)
Den som eter mitt kjød og drikker mitt blod, har evig liv, og jeg skal opreise ham på den ytterste dag; (aiōnios g166)
55 Kajti telo moje je prava jed, in kri moja je prava pijača.
for mitt kjød er i sannhet mat, og mitt blod er i sannhet drikke.
56 Kdor jé moje telo, in pije mojo kri, prebiva v meni, in jaz v njem.
Den som eter mitt kjød og drikker mitt blod, han blir i mig og jeg i ham.
57 Kakor je mene poslal živi oče, in jaz za voljo očeta živim: tako bo tudi tisti, kteri mene jé, živel, za voljo mene.
Likesom den levende Fader har utsendt mig, og jeg lever ved Faderen, således skal også den som eter mig, leve ved mig.
58 Ta je kruh, kteri je z neba prišel; ne kakor so očetje vaši jedli mano, in so pomrli; kdor ta kruh jé, živel bo vekomaj. (aiōn g165)
Dette er det brød som er kommet ned fra himmelen; ikke således som fedrene åt og døde; den som eter dette brød, skal leve evindelig. (aiōn g165)
59 To je povedal v shajališči, ko je učil v Kapernaumu.
Dette sa han mens han lærte i en synagoge i Kapernaum.
60 Veliko torej učencev njegovih, kteri so poslušali, reče: Trda je ta beseda; kdo jo more poslušati?
Mange av hans disipler sa nu, da de hørte det: Dette er en hård tale; hvem kan høre den?
61 Vedoč pa Jezus sam v sebi, da učenci njegovi godrnjajo nad tem, reče jim: To vas pohujšuje?
Men da Jesus visste med sig selv at hans disipler knurret over dette, sa han til dem: Volder dette eder anstøt?
62 Kaj pa, ko boste videli sina človečjega, da gre gor, kjer je poprej bil?
Enn når I får se Menneskesønnen fare op dit hvor han var før?
63 Duh je to, kar oživlja, telo nič ne pomaga; besede, ktere vam jaz govorim, duh so in življenje so.
Det er Ånden som gjør levende, kjødet gagner intet; de ord som jeg har talt til eder, er ånd og er liv.
64 So pa nekteri med vami, kteri ne verujejo. Jezus namreč je od začetka vedel, kteri so, da ne verujejo, in kdo je, kteri ga bo izdal.
Men det er nogen av eder som ikke tror. For Jesus visste fra først av hvem det var som ikke trodde, og hvem det var som skulde forråde ham.
65 In pravil je: Za to sem vam rekel, da ne more nihče k meni priti, če mu ne bo dano od očeta mojega.
Og han sa: Det var derfor jeg sa eder at ingen kan komme til mig uten at det er gitt ham av Faderen.
66 Posihmal je veliko učencev njegovih zopet odšlo, in nič več niso ž njim hodili.
Derfor drog mange av hans disipler sig tilbake og gikk ikke lenger omkring med ham.
67 Tedaj reče Jezus dvanajsterim: Ali hočete tudi vi oditi?
Jesus sa da til de tolv: Vil også I gå bort?
68 Pa mu odgovorí Simon Peter: Gospod, h komu pojdemo? Besede večnega življenja imaš. (aiōnios g166)
Simon Peter svarte ham: Herre! hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord, (aiōnios g166)
69 In mi smo verovali, in vémo, da si ti Kristus, sin živega Boga.
og vi tror og vet at du er Guds hellige.
70 Odgovorí jim Jezus: Ali vas nisem jaz dvanajst izvolil, in eden od vas je hudič?
Jesus svarte dem: Har ikke jeg utvalgt eder tolv? Og én av eder er en djevel.
71 Govoril je pa za Juda Simonovega Iškarijana: kajti ta ga je imel izdati, in bil je eden od dvanajsterih.
Men han talte om Judas, Simon Iskariots sønn; for det var han som skulde forråde ham, enda han var en av de tolv.
