Psalmi 94
1 Oh Gospod Bog, ki mu pripada maščevanje, oh Bog, ki mu pripada maščevanje, pokaži se.
Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!
2 Dvigni se, ti sodnik zemlje; povrni nagrado ponosnim.
Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.
3 Gospod, doklej bodo zlobni, doklej bodo zlobni slavili zmago?
Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?
4 Kako dolgo bodo izgovarjali in govorili trde stvari in se bahali vsi delavci krivičnosti?
De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.
5 Tvoje ljudstvo razbijajo na koščke, oh Gospod in prizadevajo tvojo dediščino.
Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.
6 Ubijajo vdovo in tujca in morijo osirotele.
De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.
7 Vendar pravijo: » Gospod nas ne bo videl niti Bog Jakobov tega ne bo upošteval.«
Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.
8 Razumite, vi brutalni izmed ljudstva, in vi bedaki, kdaj boste modri?
Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?
9 Kdor je zasadil uho, da ne bi slišal? Kdor je oblikoval oko, da ne bi videl?
Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?
10 Kdor kaznuje pogane, da ne bi grajal? Kdor uči človeka spoznanja, da ne bi vedel?
Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!
11 Gospod pozna človekove misli, da so le-te ničevost.
Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.
12 Blagoslovljen je človek, ki ga karaš, oh Gospod in ga učiš iz svoje postave,
Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov
13 da mu lahko daš počitek od dni nadloge, dokler ni izkopana jama za zlobnega.
for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.
14 Kajti Gospod ne bo zavrgel svojega ljudstva niti ne bo zapustil svoje dediščine.
Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.
15 Toda sodba se bo vrnila k pravičnosti in vsi iskreni v srcu ji bodo sledili.
Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.
16 Kdo se bo zame dvignil zoper hudodelce? Ali kdo bo zame vstal zoper delavce krivičnosti?
Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?
17 Če Gospod ne bi bil moja pomoč, bi moja duša skoraj prebivala v tišini.
Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.
18 Ko sem rekel: »Moje stopalo zdrsuje, me je podpiralo tvoje usmiljenje, oh Gospod.
Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.
19 V množici mojih misli znotraj mene tvoje tolažbe razveseljujejo mojo dušo.
Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.
20 Mar bo prestol krivičnosti, ki z uzakonitvijo snuje vragolijo, imel družbo s teboj?
Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?
21 Skupaj se zbirajo zoper dušo pravičnega in obsojajo nedolžno kri.
De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.
22 Toda Gospod je moja obramba in moj Bog je skala mojega zatočišča.
Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.
23 Nadnje bo privedel njihovo lastno krivičnost in odsekal jih bo v njihovi lastni zlobnosti; da, Gospod, naš Bog, jih bo odsekal.
Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.
