Psalmi 9
1 Hvalil te bom, oh Gospod, z vsem svojim srcem, naznanil bom vsa tvoja čudovita dela.
Til Sangmesteren. Al-mut-labben. En Salme af David. Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,
2 Vesel bom in se radoval v tebi. Prepeval bom hvalo tvojemu imenu, oh ti Najvišji.
glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,
3 Ko so moji sovražniki odbiti, bodo ob tvoji prisotnosti padli in se pogubili.
fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Aasyn.
4 Kajti ohranjal si mojo pravico in mojo pravdo, posedèn si na prestolu, pravično razsojaš.
Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad paa Tronen som Retfærds Dommer.
5 Oštel si pogane, uničil zlobne, njihovo ime si iztrebil na veke vekov.
Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.
6 Oh ti sovražnik, uničenja so prišla k večnemu koncu. Uničil si mesta, njihov spomin je bil z njimi pogubljen.
Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.
7 Toda Gospod bo ostal na veke. Svoj prestol je pripravil za sodbo.
Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,
8 Zemeljski [krog] bo sodil v pravičnosti, ljudstvu bo razsojal sodbo v poštenju.
skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.
9 Gospod bo prav tako zatočišče za zatirane, zatočišče v časih stiske.
HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;
10 Tisti, ki poznajo tvoje ime, bodo svoje trdno upanje položili vate, kajti ti, Gospod, nisi zapustil teh, ki te iščejo.
og de stoler paa dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.
11 Prepevajte hvalnice Gospodu, ki prebiva na Sionu. Med ljudstvom oznanjajte njegova dela.
Lovsyng HERREN, der bor paa Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!
12 Spominja se jih, ko zaslišuje zaradi krvi. Ne pozablja klica ponižnih.
Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Raab:
13 Usmili se me, oh Gospod, preudari mojo stisko, ki jo trpim od tistih, ki me sovražijo, ti, ki me povzdiguješ izpred velikih vrat smrti,
»HERRE, vær naadig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,
14 da bom pri velikih vratih hčere sionske lahko naznanjal vso tvojo hvalo. Veselil se bom v tvoji rešitvi duše.
at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!«
15 Pogani so se pogreznili v jamo, ki so jo naredili. V mrežo, ki so jo skrili, je ujeto njihovo lastno stopalo.
Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte.
16 Gospod je znan po sodbi, ki jo izvršuje. Zlobni je ujet v dela svojih lastnih rok. Higajon. (Sela)
HERREN blev aabenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. — Higgajon (Sela)
Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu. (Sheol h7585)
18 Kajti pomoči potreben ne bo vedno pozabljen. Pričakovanje ubogega na veke ne bo izginilo.
Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Haab.
19 Vstani, oh Gospod, naj ne prevlada človek. Naj bodo pogani sojeni v tvojem pogledu.
Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker faa Magten, lad Folkene dømmes for dit Aasyn;
20 Postavi jih v strah, oh Gospod, da bodo narodi lahko spoznali, da so sami zgolj ljudje. (Sela)
HERRE, slaa dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! (Sela)
