Psalmi 73

1 Resnično, Bog je dober do Izraela, torej tistim, ki so čistega srca.

Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.

2 Toda kar se mene tiče, so moja stopala skoraj odšla, moji koraki so malodane spodrsnili.

Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.

3 Kajti bil sem nevoščljiv nad nespametnimi, ko sem videl uspevanje zlobnih.

Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.

4 Kajti v njihovi smrti ni vezi, vendar je njihova moč trdna.

Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.

5 Niso v stiski, kakor drugi ljudje niti niso trpinčeni kakor drugi ljudje.

De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.

6 Zato jih ošabnost obdaja naokoli kakor veriga, nasilje jih pokriva kakor obleka.

Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.

7 Njihove oči izstopajo z mastnostjo. Imajo več, kot si lahko želi srce.

Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.

8 Izprijeni so in glede zatiranja govorijo zlobno, govorijo vzvišeno.

De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.

9 Svoja usta postavljajo zoper nebesa in njihov jezik hodi po zemlji.

De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.

10 Zato se njegovo ljudstvo vrača sèm in iztisnjene so jim polne čaše vode.

Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.

11 Pravijo: »Kako Bog ve? In ali je znanje v Najvišjem?«

Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?

12 Glej, to so brezbožni, ki uspevajo v svetu, povečujejo se v bogastvih.

Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.

13 Resnično sem zaman očistil svoje srce in svoje roke umil v nedolžnosti.

Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.

14 Kajti ves dan sem bil trpinčen in kaznovan vsako jutro.

Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.

15 Če rečem: »Govoril bom na ta način, « glej, bi se pregrešil zoper rod tvojih otrok.

Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.

16 Ko sem premišljeval, da to spoznam, je bilo zame preveč boleče,

Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,

17 dokler nisem odšel v Božje svetišče, potem sem razumel njihov konec.

indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.

18 Zagotovo si jih postavil na spolzke kraje, podiraš jih v uničenje.

Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.

19 Kako so v hipu privedeni v opustošenje! Popolnoma so použiti s strahotami.

Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.

20 Kakor sanje, ko se nekdo zbudi; tako boš, oh Gospod, ko se zbudiš, preziral njihovo podobo.

De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.

21 Tako je bilo moje srce užaloščeno in v svoji notranjosti sem bil zboden.

Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,

22 Tako nespameten sem bil in neveden. Pred teboj sem bil kakor žival.

da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.

23 Kljub temu sem nenehno s teboj. Prijel si me za mojo desnico.

Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.

24 Usmerjal me boš s svojim nasvetom in potem me sprejmi v slavo.

Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.

25 Koga imam v nebesih razen tebe? In nikogar ni na zemlji, ki si ga želim poleg tebe.

Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.

26 Moje meso in moje srce odpovedujeta, toda Bog je moč mojega srca in moj delež na veke.

Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.

27 Kajti glej, tisti, ki so daleč od tebe, se bodo pogubili. Uničil si vse tiste, ki z vlačuganjem gredo od tebe.

Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.

28 Toda zame je dobro, da se približam Bogu. Svoje trdno upanje sem položil v Gospoda Boga, da bom lahko oznanjal vsa tvoja dela.

Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.