Psalmi 69

1 Reši me, oh Bog, kajti vode vstopajo v mojo dušo.

Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.

2 Tonem v globoko blato, kjer ni stojišča. Prišel sem v globoke vode, kjer me preplavljajo poplave.

Frels mig Gud, thi Vandene naar mig til Sjælen,

3 Naveličan sem svojega joka, moje grlo je suho, moje oči pešajo, ko čakam na svojega Boga.

jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen gaar over mig;

4 Tistih, ki me sovražijo brez razloga, je več kakor las moje glave. Tisti, ki me hočejo uničiti, so moji krivični sovražniki, mogočni so. Potem sem povrnil to, česar nisem vzel.

træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie paa min Gud;

5 Oh Bog, ti poznaš mojo nespametnost in moji grehi niso skriti pred teboj.

flere end mit Hoveds Haar er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!

6 Naj tisti, ki čakajo nate, oh Gospod Bog nad bojevniki, ne bodo osramočeni zaradi mene. Naj tisti, ki te iščejo, ne bodo zbegani zaradi mene, oh Izraelov Bog.

Gud, du kender min Daarskab, min Skyld er ej skjult for dig.

7 Ker zaradi tebe prenašam grajo, je moj obraz pokrila sramota.

Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier paa dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem, der søger dig, Israels Gud!

8 Postal sem tujec svojim bratom in neznanec otrokom svoje matere.

Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Aasyn dækkes af Skændsel;

9 Kajti gorečnost za tvojo hišo me je použila in graje teh, ki so te grajali, so padle name.

fremmed er jeg for mine Brødre, en Udlænding for min Moders Sønner.

10 Ko sem jokal in svojo dušo karal s postom, je bilo to za mojo grajo.

Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet paa mig;

11 Tudi vrečevino sem si naredil za svojo obleko in postal sem jim v pregovor.

jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;

12 Tisti, ki sedijo v velikih vratih, govorijo zoper mene in bil sem pesem pijancem.

i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.

13 Toda, kar se mene tiče, je moja molitev k tebi, oh Gospod, ob sprejemljivem času. Oh Bog, v množici svojih usmiljenj me usliši, v resnici tvoje rešitve duše.

De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.

14 Osvobodi me iz blata in ne pusti me utoniti. Naj bom osvobojen pred temi, ki me sovražijo in ven iz velikih vodá.

Men jeg beder, HERRE, til dig i Naadens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!

15 Naj me ne preplavi voda niti naj me ne požre globina in jama naj ne zapre svojih ust nad menoj.

Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,

16 Usliši me, oh Gospod, kajti tvoja ljubeča skrbnost je dobra. Obrni se k meni glede na množino svojih nežnih usmiljenj.

lad Strømmen ikke gaa over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.

17 Svojega obraza ne skrij pred svojim služabnikom, kajti v stiski sem. Naglo me usliši.

Svar mig, HERRE, thi god er din Naade, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;

18 Približaj se moji duši in odkupi jo. Osvobodi me zaradi mojih sovražnikov.

dit Aasyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Vaade, skynd dig og svar mig;

19 Spoznal si mojo grajo in mojo sramoto ter mojo nečast. Moji nasprotniki so vsi pred teboj.

kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!

20 Graja je zlomila moje srce in poln sem potrtosti. Pričakoval sem kakega, da se usmili, toda ni bilo nobenega; in tolažnikov, toda nisem našel nobenega.

Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede paa alle mine Fjender.

21 Za jed so mi dali tudi žolč in v moji žeji so mi dali piti kis.

Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves paa Medynk, paa Trøstere uden at finde;

22 Njihova miza naj pred njimi postane zanka, in to, kar naj bi bilo za njihovo blaginjo, naj postane past.

de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.

23 Naj njihove oči otemnijo, da ne vidijo in njihovim ledjem stôri, da se nenehno tresejo.

Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;

24 Nanje izlij svoje ogorčenje in naj jih zgrabi tvoja srdita jeza.

lad Øjnene slukkes, saa Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!

25 Naj bo njihovo prebivališče zapuščeno in naj nihče ne prebiva v njihovih šotorih.

Din Vrede udøse du over dem, din glødende Harme naa dem;

26 Kajti preganjajo tistega, ki si ga ti udaril in govorijo v žalost tistih, ki si jih ranil.

deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!

27 Njihovi krivičnosti dodaj krivičnost, in naj ne pridejo v tvojo pravičnost.

Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du saared.

28 Naj bodo izbrisani iz knjige življenja in ne bodo zapisani s pravičnimi.

Tilregn dem hver eneste Brøde, lad dem ikke faa Del i din Retfærd;

29 Toda jaz sem ubog in žalosten. Naj me tvoja rešitev duše, oh Bog, postavi visoko gor.

lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!

30 S pesmijo bom hvalil Božje ime in ga poveličeval z zahvaljevanjem.

Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!

31 To bo tudi bolj ugajalo Gospodu kakor vol ali bikec, ki ima roge in kopita.

Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;

32 Ponižni bo to videl in bil vesel in vaše srce, ki išče Boga, bo živelo.

det er mer for HERREN end Okser, end Tyre med Horn og Klove!

33 Kajti Gospod posluša uboge in ne prezira svojih jetnikov.

Naar de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!

34 Naj ga hvalita nebo in zemlja, morja in vsaka stvar, ki se giblje v njih.

Thi HERREN laaner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.

35 Kajti Bog bo rešil Sion in pozidal Judova mesta, da bodo lahko tam prebivali in to imeli v posesti.

Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;

36 Tudi seme njegovih služabnikov bo to podedovalo in tisti, ki ljubijo njegovo ime, bodo prebivali v njih.

thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje; hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.