Psalmi 60

1 Oh Bog, zavrgel si nas, razkropil si nas, razžaljen si bil; oh, ponovno se obrni k nam.

Til Sangmesteren; til Susan-Eduth; af David; „et gyldent Smykke‟; til at læres;

2 Storil si, da zemlja trepeta, zlomil si jo; zaceli njene vrzeli, kajti trese se.

der han stred med Mesopotamierne og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, tolv Tusinde.

3 Svojemu ljudstvu si pokazal težke stvari. Storil si nam, da pijemo vino osuplosti.

Gud! du har forkastet os, du har sønderrevet os; du har været vred; vend om til os igen!

4 Tem, ki se te bojijo, si dal prapor, da bi bil ta lahko dvignjen zaradi resnice. (Sela)

Du har bragt Jorden til at skælve, du har sønderslidt den, læg dens Brøst; thi den ryster.

5 Da bodo tvoji ljubljeni lahko osvobojeni, reši s svojo desnico in me usliši.

Du lod dit Folk se haarde Ting; du gav os Vin at drikke, saa at vi tumlede.

6 Bog je spregovoril v svoji svetosti: »Veselil se bom, razdelil bom Sihem in odmeril Sukótsko dolino.

Men nu har du givet dem, som dig frygte, et Banner, som hæver sig for Sandhedens Skyld (Sela)

7 Gileád je moj in Manáse je moj; tudi Efrájim je moč moje glave, Juda je moj postavodajalec,

paa det dine elskelige maa udfries; saa frels med din højre Haand og bønhør os!

8 Moáb je moj lonec za pranje, nad Edóm bom vrgel svoj čevelj; Filisteja zmaguj zaradi mene.«

Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

9 Kdo me bo privedel v utrjeno mesto? Kdo me bo vodil v Edóm?

Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

10 Mar ne ti, oh Bog, ki si nas zavrgel? In ti, oh Bog, ki nisi odšel z našimi vojskami?

Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

11 Daj nam pomoč iz stiske, kajti prazna je človeška pomoč.

Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig indtil Edom?

12 Zaradi Boga bomo delali hrabro, kajti on je ta, ki bo pomendral naše sovražnike.

Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære? Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.