Psalmi 56

1 Bodi mi usmiljen, oh Bog, kajti človek me hoče požreti, borben je, dnevno me zatira.

Til Sangmesteren; til „den stumme Due i det fjerne‟ af David; „et gyldent Smykke‟, der Filisterne havde grebet ham i Gath.

2 Moji sovražniki me hočejo vsak dan požreti, kajti mnogo jih je, ki se borijo zoper mene, oh ti Najvišji.

Gud! vær mig naadig; thi et Menneske søger at opsluge mig, Stridsmanden trænger mig den ganske Dag.

3 Kadar sem prestrašen, bom zaupal vate.

Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.

4 V Bogu bom hvalil njegovo besedo, v Boga sem položil svoje trdno upanje; ne bom se bal, kaj mi more storiti meso.

Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig.

5 Vsak dan pačijo moje besede. Vse njihove misli so zoper mene za zlo.

I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad kan Kød gøre mig?

6 Zbirajo se skupaj, skrivajo se, gledajo moje korake, ko čakajo na mojo dušo.

Den ganske Dag fordreje de mine Ord; alle deres Tanker ere imod mig til det onde.

7 Ali bodo pobegnili s krivičnostjo? V svoji jezi potri ljudstva, oh Bog.

De holde sig sammen, de skjule sig, de tage Vare paa mine Fodspor, ligesom de have tragtet efter mit Liv.

8 Ti pripoveduješ o mojih tavanjih. Moje solze si polagaš v svoj meh. Mar niso v tvoji knjigi?

Skulde de undkomme ved deres Uretfærdighed? Gud! nedstød disse Folk i Vrede!

9 Ko kličem k tebi, potem se bodo moji sovražniki obrnili proč. To vem, kajti Bog je zame.

Du har talt mine Landflygtighedsdage; gem mine Taarer i din Flaske; staa de ikke i din Bog?

10 V Bogu bom hvalil njegovo besedo. V Gospodu bom hvalil njegovo besedo.

Da skulle mine Fjender vende tilbage paa den Dag, jeg raaber; dette ved jeg, at du er min Gud.

11 V Boga sem položil svoje trdno upanje; ne bom se bal, kaj mi lahko stori človek.

I Gud vil jeg prise Ordet; i Herren vil jeg prise Ordet.

12 Tvoje zaobljube so nad menoj, oh Bog, povrnil ti bom hvalnice.

Jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde et Menneske gøre mig?

13 Kajti mojo dušo si osvobodil pred smrtjo. Mar mojih stopal ne boš osvobodil pred padcem, da lahko hodim pred Bogom v svetlobi živih?

Gud! Løfter til dig hvile paa mig, med Taksigelse vil jeg betale dig. Thi du friede min Sjæl fra Døden, ja, mine Fødder fra Fald, at jeg skal vandre for Guds Ansigt i de levendes Lys.