Psalmi 55

1 Pazljivo prisluhni moji molitvi, oh Bog in ne skrij se pred mojo ponižno prošnjo.

Til songmeisteren, med strengleik; ein song til lærdom av David. Gud, vend øyra til mi bøn, og løyn deg ikkje for mi naudbeding!

2 Prisluhni mi in me usliši. V svoji pritožbi žalujem in zganjam hrup

Gjev gaum etter meg og svara meg! Eg er uroleg med mine sorgfyllte tankar, og eg må stynja

3 zaradi glasu sovražnika, zaradi zatiranja zlobnega, kajti name mečejo krivičnost in z besom me sovražijo.

for rop frå fienden, for trykk frå den ugudlege. For dei velter vondt yver meg, og i vreide forfylgjer dei meg.

4 Moje srce znotraj mene je boleče zaskrbljeno in strahote smrti so padle name.

Mitt hjarta skjelv i meg, og daudens fæle hev falle på meg.

5 Strah in trepet sta prišla name in groza me je preplavila.

Otte og skjelving kjem yver meg og rædsla legg seg på meg.

6 Rekel sem: »Oh da bi imel peruti kakor golobica! Kajti potem bi odletel proč in bi bil miren.

Og eg segjer: «Å, hadde eg vengjer som duva, då skulde eg fljuga burt og finna ein bustad.

7 Glej, potem bi odtaval daleč proč in ostal v divjini. (Sela)

Sjå, eg vilde fly langt burt, eg vilde finna herbyrge i øydemarki. (Sela)

8 Pospešil bi svoj pobeg pred vetrovnim viharjem in neurjem.«

Eg vilde skunda meg i livd for den føykjande vinden, for stormen.»

9 Uniči, oh Gospod in razdeli njihove jezike, kajti videl sem nasilje in prepir v mestu.

Sluk deim, Herre, kløyv deira tungemål! For eg ser vald og kiv i byen.

10 Dan in noč hodijo okrog po njegovih zidovih. Tudi vragolija in bridkost sta v njegovi sredi.

Dag og natt renner dei kringum honom på murarne, ugjerd og møda er midt i honom.

11 Zlobnost je v njegovi sredi. Prevara in zvijača ne odideta iz njegovih ulic.

Tjon er midt i honom, og ikkje vik frå gatorne vald og svik.

12 Kajti ni bil sovražnik, ki me je grajal, potem bi to lahko prenesel. Niti ni bil, kdor me je sovražil, ki se je poveličal zoper mene, potem bi se skril pred njim.

For ikkje min fiende er det som hæder meg - det kunde eg tola; ikkje min uven er det som briskar seg mot meg - då kunde eg gøyma meg for honom.

13 Toda bil si ti, človek, moj vrstnik, moj vodnik in moj znanec.

Men du er det, du som var min likemann, min ven, min kjenning, -

14 Skupaj sva imela prijetno namero in družno hodila v Božjo hišo.

me som hadde huglegt samråd med kvarandre, som gjekk til Guds hus med den glade hop.

15 Naj se jih polasti smrt in naj hitro gredo dol v pekel, kajti zlobnost je v njihovih bivališčih in med njimi. (Sheol h7585)

Lat dauden koma brått på deim! Lat deim fara ned til helheimen livande! For vondskap råder i deira bustad og i deira hjarta. (Sheol h7585)

16 Kar se mene tiče, bom klical k Bogu in Gospod me bo rešil.

Eg vil ropa til Gud, og Herren skal frelsa meg.

17 Zvečer, zjutraj in opoldan bom molil in glasno vpil. Slišal bo moj glas.

Kveld og morgon og middag vil eg klaga og sukka, so vil han høyra mi røyst.

18 V miru je osvobodil mojo dušo pred bitko, ki je bila zoper mene, kajti mnogo jih je bilo z menoj.

Han løyser ut mi sjæl frå strid mot meg og gjev meg fred, for mange er dei mot meg.

19 Bog bo slišal in jih prizadel, celó on, ki ostaja od davnine. (Sela) Ker nimajo sprememb, zato se ne bojijo Boga.

Gud skal høyra og svara deim - han sit frå fordoms tid, (sela) deim som ikkje vil verta annarleis og som ikkje ottast Gud.

20 Svoje roke je iztegnil zoper tiste, ki so v miru z njim; prelomil je svojo zavezo.

Han legg hand på folk som held fred med honom, han bryt si pakt.

21 Besede iz njegovih ust so bile bolj gladke kakor maslo, toda v njegovem srcu je bila vojna. Njegove besede so bile mehkejše kakor olje, čeprav so bile izvlečeni meči.

Ordi frå hans munn er håle som smør, men hans hjarta er fullt av strid. Hans ord er mjukare enn olje, og dei er då utdregne sverd.

22 Svoje breme vrzi na Gospoda in on te bo podpiral. Nikoli ne bo dopustil, da bi bil pravični omajan.

Kasta byrdi di på Herren, og han skal halda deg uppe! han skal ikkje i all æva lata den rettferdige verta rikka.

23 Toda ti, oh Bog, jih boš zrušil v jamo uničenja. Krvoločni in varljivi ljudje ne bodo preživeli polovice svojih dni, jaz pa bom zaupal vate.

Men du, Gud, skal støyta deim ned i den djupe grav; blodgiruge og falske menner skal ikkje nå til helvti av si livetid; men eg set mi lit til deg.