Psalmi 55

1 Pazljivo prisluhni moji molitvi, oh Bog in ne skrij se pred mojo ponižno prošnjo.

Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Maskil af David. Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min Tryglen,

2 Prisluhni mi in me usliši. V svoji pritožbi žalujem in zganjam hrup

laan mig Øre og svar mig, jeg vaander mig i Klage,

3 zaradi glasu sovražnika, zaradi zatiranja zlobnega, kajti name mečejo krivičnost in z besom me sovražijo.

jeg stønner ved Fjendernes Raab og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;

4 Moje srce znotraj mene je boleče zaskrbljeno in strahote smrti so padle name.

Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.

5 Strah in trepet sta prišla name in groza me je preplavila.

Frygt og Angst falder paa mig, Gru er over mig.

6 Rekel sem: »Oh da bi imel peruti kakor golobica! Kajti potem bi odletel proč in bi bil miren.

Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,

7 Glej, potem bi odtaval daleč proč in ostal v divjini. (Sela)

ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. (Sela)

8 Pospešil bi svoj pobeg pred vetrovnim viharjem in neurjem.«

Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.

9 Uniči, oh Gospod in razdeli njihove jezike, kajti videl sem nasilje in prepir v mestu.

Herre, forvir og split deres Tungemaal! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;

10 Dan in noč hodijo okrog po njegovih zidovih. Tudi vragolija in bridkost sta v njegovi sredi.

de gaar Rundgang Dag og Nat paa dens Mure;

11 Zlobnost je v njegovi sredi. Prevara in zvijača ne odideta iz njegovih ulic.

Ulykke, Kvide og Vanheld raader derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.

12 Kajti ni bil sovražnik, ki me je grajal, potem bi to lahko prenesel. Niti ni bil, kdor me je sovražil, ki se je poveličal zoper mene, potem bi se skril pred njim.

Det var ikke en Fjende, som haaned mig — det kunde bæres; min Uven ydmyged mig ej — ham kunde jeg undgaa;

13 Toda bil si ti, človek, moj vrstnik, moj vodnik in moj znanec.

men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,

14 Skupaj sva imela prijetno namero in družno hodila v Božjo hišo.

og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandred endrægtelig i Guds Hus.

15 Naj se jih polasti smrt in naj hitro gredo dol v pekel, kajti zlobnost je v njihovih bivališčih in med njimi. (Sheol h7585)

Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre! (Sheol h7585)

16 Kar se mene tiče, bom klical k Bogu in Gospod me bo rešil.

Jeg, jeg raaber til Gud, og HERREN vil frelse mig.

17 Zvečer, zjutraj in opoldan bom molil in glasno vpil. Slišal bo moj glas.

Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre

18 V miru je osvobodil mojo dušo pred bitko, ki je bila zoper mene, kajti mnogo jih je bilo z menoj.

og udfri min Sjæl i Fred, saa de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.

19 Bog bo slišal in jih prizadel, celó on, ki ostaja od davnine. (Sela) Ker nimajo sprememb, zato se ne bojijo Boga.

Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. (Sela) Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.

20 Svoje roke je iztegnil zoper tiste, ki so v miru z njim; prelomil je svojo zavezo.

Paa Venner lagde han Haand og brød sin Pagt.

21 Besede iz njegovih ust so bile bolj gladke kakor maslo, toda v njegovem srcu je bila vojna. Njegove besede so bile mehkejše kakor olje, čeprav so bile izvlečeni meči.

Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.

22 Svoje breme vrzi na Gospoda in on te bo podpiral. Nikoli ne bo dopustil, da bi bil pravični omajan.

Kast din Byrde paa HERREN, saa sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.

23 Toda ti, oh Bog, jih boš zrušil v jamo uničenja. Krvoločni in varljivi ljudje ne bodo preživeli polovice svojih dni, jaz pa bom zaupal vate.

Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd naa Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler paa dig!