Psalmi 52

1 Zakaj se bahaš z vragolijo, oh mogočen človek? Božja dobrota vztraja nenehno.

Til songmeisteren; ein salme til lærdom av David, då edomiten Doeg kom og fortalde Saul og sagde til honom: «David er komen i Ahimeleks hus.» Kvi rosar du deg av vondskap, du velduge? Guds nåde varer all dagen.

2 Tvoj jezik snuje vragolije, kakor ostra britev, ki dela varljivo.

De tunga stilar du på tyning liksom ein kvest rakekniv, du som legg upp svikråd.

3 Bolj ljubiš zlo kakor dobro in laganje bolj kakor govoriti pravičnost. (Sela)

Du elskar det vonde framfor det gode, lygn framfor å tala sant. (Sela)

4 Ljubiš vse lakomne besede, oh ti varljiv jezik.

Du elskar alle drepande ord, du svikfulle tunga!

5 Bog te bo prav tako uničil za vedno, odvedel te bo stran in izpulil iz tvojega prebivališča in izkoreninil iz dežele živih. (Sela)

So skal og Gud riva deg ned for alltid; han skal gripa deg og rykkja deg upp frå tjeldet og rydja deg ut or livsens land. (Sela)

6 Tudi pravični bodo videli in se bali ter se mu posmehovali:

Og dei rettferdige skal sjå det og ottast, og dei skal læ åt honom og segja:

7 »Glej! To je človek, ki ni storil Boga [za] svojo moč, temveč je zaupal v obilje svojega bogastva in se okrepil v svoji zlobnosti.«

«Sjå der den mann som ikkje heldt Gud for si vern, men sette si lit til sin store rikdom og sette sin styrke i sin vondskap.»

8 Toda jaz sem podoben zeleni oljki v Božji hiši. V Božje usmiljenje zaupam na veke vekov.

Men eg er som eit grønt oljetre i Guds hus; eg set mi lit til Guds nåde æveleg og alltid.

9 Hvalil te bom na veke, ker si ti to storil in čakal bom na tvoje ime, kajti to je dobro pred tvojimi svetimi.

Eg vil lova deg til æveleg tid, for du hev gjort det, og eg vil vona på ditt namn, for det er godt, for augo på dine trugne.