Psalmi 52

1 Zakaj se bahaš z vragolijo, oh mogočen človek? Božja dobrota vztraja nenehno.

Til Sangmesteren; en Undervisning af David,

2 Tvoj jezik snuje vragolije, kakor ostra britev, ki dela varljivo.

der Edomiteren Doeg kom med Underretning til Saul og sagde til ham: David er kommen i Akimeleks Hus.

3 Bolj ljubiš zlo kakor dobro in laganje bolj kakor govoriti pravičnost. (Sela)

Hvorfor roser du dig af Ondskab, du vældige? Guds Miskundhed varer den ganske Dag.

4 Ljubiš vse lakomne besede, oh ti varljiv jezik.

Paa idel Skade arbejder din Tunge, som en skærpet Ragekniv, du, som øver Svig!

5 Bog te bo prav tako uničil za vedno, odvedel te bo stran in izpulil iz tvojega prebivališča in izkoreninil iz dežele živih. (Sela)

Du elsker ondt mere end godt, Løgn fremfor at tale Retfærdighed. (Sela)

6 Tudi pravični bodo videli in se bali ter se mu posmehovali:

Du elsker alle fordærvelige Ord, du svigefulde Tunge!

7 »Glej! To je človek, ki ni storil Boga [za] svojo moč, temveč je zaupal v obilje svojega bogastva in se okrepil v svoji zlobnosti.«

Men Gud skal og nedbryde dig for evig Tid; han skal borttage dig og udrydde dig af Teltet, ja, oprykke dig med Rode af de levendes Land. (Sela)

8 Toda jaz sem podoben zeleni oljki v Božji hiši. V Božje usmiljenje zaupam na veke vekov.

Og de retfærdige skulle se det og frygte og spotte over ham og sige:

9 Hvalil te bom na veke, ker si ti to storil in čakal bom na tvoje ime, kajti to je dobro pred tvojimi svetimi.

Se der den Mand, som ikke holdt Gud for sin Styrke, men forlod sig paa sin megen Rigdom, blev stærk ved sin Ondskab! Men jeg er som et grønt Olietræ i Guds Hus; jeg forlader mig paa Guds Miskundhed evindelig og altid. Jeg vil takke dig evindelig, thi du gjorde det; og jeg vil bie efter dit Navn — thi det er godt — i Paasyn af dine hellige.