Psalmi 44

1 S svojimi ušesi smo slišali, oh Bog, naši očetje so nam povedali, kakšno delo si storil v njihovih dneh, v davnih časih.

Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Undervisning.

2 Kako si s svojo roko napodil pogane in naselil njih; kako si prizadel ljudstvo in jih pregnal.

Gud! vi have hørt det med vore Øren, vore Fædre have fortalt os det, den Gerning du gjorde i deres Dage, i fordums Dage.

3 Kajti dežele niso prejeli v posest s svojim lastnim mečem niti jih ni rešil njihov lastni laket, temveč tvoja desnica in tvoj laket in svetloba tvojega obličja, ker imaš do njih naklonjenost.

Du fordrev Hedningerne ved din Haand, men dem plantede du; du handlede ilde med Folkene, men dem udbredte du.

4 Ti si moj Kralj, oh Bog, zapovej osvoboditve za Jakoba.

Thi ikke ved deres Sværd indtoge de Landet, og deres Arm hjalp dem ikke, men din højre Haand og din Arm og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.

5 S teboj bomo podrli svoje sovražnike. S tvojim imenom bomo pomendrali te, ki se dvigujejo zoper nas.

Gud! du, ja, du er min Konge; befal Jakobs Frelse at komme!

6 Kajti ne bom zaupal v svoj lok niti me ne bo rešil moj meč.

Ved dig ville vi nedstøde vore Fjender; i dit Navn ville vi nedtræde dem, som staa op imod os.

7 Toda ti si nas rešil pred našimi sovražniki in osramotil tiste, ki so nas sovražili.

Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.

8 Z Bogom se bahamo ves dan in tvoje ime hvalimo na veke. (Sela)

Men du har frelst os fra vore Fjender, og du har beskæmmet dem, som os hadede.

9 Toda ti si nas zavrgel in nas izročil v sramoto, in z našimi vojskami ne greš naprej.

Vi prise Gud den ganske Dag, og vi takke dit Navn evindelig. (Sela)

10 Delaš nas, da se pred sovražnikom obračamo nazaj, in tisti, ki nas sovražijo, plenijo zase.

Alligevel har du forkastet os og ladet os beskæmmes og vil ikke drage ud med vore Hære.

11 Izročil si nas kakor ovce, določene za hrano in razkropil si nas med pogane.

Du lader os vige tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have gjort sig Bytte.

12 Zastonj prodajaš svoje ljudstvo in svojega bogastva ne povečuješ z njihovo ceno.

Du giver os hen som Faar til at fortæres og har spredt os iblandt Hedningerne.

13 Delaš nas [za] grajo našim sosedom, norčevanje in posmeh tem, ki so okoli nas.

Du sælger dit Folk, og det for intet, og du fik ingen stor Pris for dem.

14 Delaš nas [za] tarčo posmeha med pogani, zmajevanje z glavo med ljudstvom.

Du gør os til Skændsel for vore Naboer, til Spot og Haan for dem, som ere trindt omkring os.

15 Moja zmedenost je nenehno pred menoj in pokrila me je sramota mojega obraza

Du gør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet over os iblandt Folkene.

16 zaradi glasu tistega, ki me graja in preklinja zaradi sovražnika in maščevalca.

Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og Bluelse har bedækket mit Ansigt

17 Vse to je prišlo nad nas, vendar te nismo pozabili niti s tvojo zavezo nismo ravnali napačno.

for hans Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den hævngerriges Skyld.

18 Naše srce se ni obrnilo niti se naši koraki niso nagnili s tvoje poti,

Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskelig imod din Pagt.

19 čeprav si nas boleče zlomil na kraju zmajev in nas pokril s smrtno senco.

Vort Hjerte vendte sig ikke bort, og vor Gang bøjede ikke af fra din Vej,

20 Če smo pozabili ime svojega Boga ali iztegnili roke k tujemu bogu,

saa at du skulde knuse os i Dragers Bo og skjule os med Dødens Skygge.

21 mar Bog tega ne bo razpoznal? Kajti on pozna skrivnosti srca.

Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,

22 Da, zaradi tebe smo pobijani ves dan, imajo nas kakor ovce za zakol.

skulde Gud da ikke udfinde det? efterdi han kender Hjertets skjulte Tanker.

23 Zbudi se, zakaj spiš, oh Gospod? Vstani, ne zavrzi nas za vedno.

Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.

24 Zakaj skrivaš svoj obraz in pozabljaš našo stisko in naše zatiranje?

Vaagn op, hvorfor vil du sove, Herre? Vaagn op, forkast os ikke evindelig!

25 Kajti naša duša je sklonjena v prah, naš trebuh se lepi na zemljo.

Hvorfor vil du skjule dit Ansigt, glemme vor Elendighed og vor Trængsel?

26 Vstani za našo pomoč in nas odkupi zaradi svojih usmiljenj.

Thi vor Sjæl er nedbøjet i Støvet, vor Krop hænger ved Jorden. Rejs dig til vor Hjælp og forløs os for din Miskundheds Skyld!