Psalmi 40

1 Potrpežljivo sem čakal na Gospoda in on se je nagnil k meni ter slišal moj klic.

(Til sangmesteren. Af David. En salme.) Jeg biede troligt på Herren, han bøjede sig til mig, og hørte mit Skrig.

2 Privedel me je tudi iz strašne jame, ven iz blatnega ila in moja stopala je postavil na skalo in utrdil moje korake.

Han drog mig op af den brusende Grav, af det skidne Dynd, han satte min Fod på en Klippe, gav Skridtene Fasthed,

3 V moja usta je položil novo pesem, celó hvalo našemu Bogu. Mnogi bodo to videli ter se bali in bodo zaupali v Gospoda.

en ny Sang lagde han i min Mund, en Lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte og stole på HERREN.

4 Blagoslovljen je tisti človek, ki svoje trdno upanje postavlja [v] Gospoda in ne spoštuje ponosnega niti takšnega, ki odvrača k lažem.

Salig den Mand, der sætter sin Lid til HERREN, ej vender sig til hovmodige eller dem, der hælder til Løgn.

5 Mnoga, oh Gospod, moj Bog, so tvoja čudovita dela, ki si jih storil in tvoje misli, ki so do nas, ne morejo biti po vrsti izračunane k tebi. Če želim oznaniti in govoriti o njih, jih je več, kakor jih je mogoče prešteti.

Mange Undere gjorde du, HERRE min Gud, og mange Tanker tænkte du for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og fortalte jeg dem; til at tælles er de for mange.

6 Klavne daritve in darovanja si nisi zaželel, odprl si mi ušesa. Žgalne daritve in daritve za greh nisi zahteval.

Til Slagt- og Afgrødeoffer har du ej Lyst, du gav mig åbne Ører, Brænd- og Syndoffer kræver du ikke.

7 Potem sem rekel: »Glej! Prihajam. V zvezku knjige je zapisano o meni,

Da sagde jeg: "Se, jeg kommer, i Bogrullen er der givet mig Forskrift;

8 veselim se, da izpolnim tvojo voljo, oh moj Bog. Da, tvoja postava je znotraj mojega srca.

at gøre din Vilje, min Gud, er min Lyst, og din Lov er i mit Indre."

9 Oznanjal sem pravičnost v veliki skupnosti. Glej, svojih ustnic nisem zadrževal, oh Gospod, ti veš.

I en stor Forsamling forkyndte jeg Retfærd, se, mine Læber lukked jeg ikke; HERRE, du ved det.

10 Tvoje pravičnosti nisem skrival v svojem srcu; oznanjal sem tvojo zvestobo in tvojo rešitev duše. Tvoje ljubeče skrbnosti in tvoje resnice nisem prikrival pred veliko skupnostjo.

Din Retfærd dulgte jeg ej i mit Hjerte, din Trofasthed og Frelse talte jeg Om, din Nåde og Sandhed fornægted jeg ej i en stor Forsamling.

11 Svojih nežnih usmiljenj ne zadržuj pred menoj, oh Gospod. Naj me nenehno varujeta tvoja ljubeča skrbnost in tvoja resnica.

Du, HERRE, vil ikke lukke dit Hjerte for mig, din Nåde og Sandhed skal altid være mit Værn.

12 Kajti obkrožila so me brezštevilna zla, polastile so se me moje krivičnosti, tako da nisem zmožen pogledati kvišku. Več jih je kakor las moje glave, zato mi peša srce.

Thi Ulykker lejrer sig om mig i talløs Mængde, mine Synder har indhentet mig, så jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Hår, og Modet har svigtet.

13 Bodi vesel, oh Gospod, da me osvobodiš. Oh Gospod, podvizaj se, da mi pomagaš.

Du værdiges, HERRE, at fri mig, HERRE, il mig til Hjælp.

14 Naj bodo hkrati osramočeni in zbegani, ki strežejo po moji duši, da jo uničijo. Naj bodo odgnani nazaj in osramočeni tisti, ki mi želijo zlo.

Lad dem beskæmmes og rødme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;

15 Naj bodo zapuščeni, za nagrado njihove sramote, ki mi pravijo: ›Aha, aha.‹

Lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: "Ha, ha!" til mig!

16 Naj se vsi tisti, ki te iščejo, razveselijo in bodo veseli v tebi. Naj tisti, ki ljubijo tvojo rešitev duše, nenehno govorijo: ›Poveličan bodi, Gospod.‹

Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: "HERREN er stor!"

17 Toda jaz sem ubog in pomoči potreben, vendarle Gospod misli name. Ti si moja pomoč in moj osvoboditelj; ne mudi se, oh moj Bog.«

Er jeg end arm og fattig, vil Herren dog tænke på mig. Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, min Gud!