Psalmi 38

1 Oh Gospod, ne oštevaj me v svojem besu niti me ne karaj v svojem silnem nezadovoljstvu.

Ein salme av David; til minnesofferet. Herre, refs meg ikkje i din vreide, og tukta meg ikkje i din harm!

2 Kajti tvoje puščice trdno tičijo v meni in tvoja roka me boleče pritiska.

For dine piler er farne ned i meg, og di hand hev falle tungt på meg.

3 Zaradi tvoje jeze na mojem mesu ni zdravja niti ni v mojih kosteh zaradi mojega greha nobenega počitka.

Det finst inkje friskt i mitt kjøt for din vreide skuld; det er ikkje fred i mine bein for mi synd skuld.

4 Kajti moje krivičnosti so presegle mojo glavo, kakor težko breme so zame pretežke.

For mine misgjerningar stig meg yver hovudet, som ei tung byrd er dei meg for tunge.

5 Moje rane zaudarjajo in so okužene zaradi moje nespametnosti.

Det luftar ilt av mine sår, dei renn av verk for min dårskap skuld.

6 Zaskrbljen sem, silno sem sklonjen, ves dan hodim in žalujem.

Eg er krøkt, reint samanbøygd, heile dagen gjeng eg svartklædd.

7 Kajti moja ledja so napolnjena z gnusno boleznijo in zdravja ni na mojem mesu.

For mine lender er fulle av brand, og det finst inkje frisk i mitt kjøt.

8 Slaboten sem in boleče zlomljen, vpil sem zaradi nemira v svojem srcu.

Eg er reint valen og sundslegen, eg skrik høgt av hjartestynjing.

9 Gospod, pred teboj je vse moje hrepenenje in moje stokanje ni skrito pred teboj.

Herre, for di åsyn er alt mitt ynskje, og min sukk er ikkje løynd for deg.

10 Moje srce trepeta, moja moč me zapušča. Glede svetlobe mojih oči, je tudi ta odšla od mene.

Mitt hjarta slær hardt, mi kraft hev forlate meg, og jamvel mine augo hev mist sitt ljos for meg.

11 Moji ljubi in moji prijatelji stojijo daleč stran od moje rane in moji sorodniki stojijo daleč stran.

Mine vener og frendar held seg undan frå mi plåga, og mine næmaste stend langt burte.

12 Tudi tisti, ki mi strežejo po življenju, zame postavljajo zanke in tisti, ki iščejo mojo bolečino, govorijo pogubne stvari in si ves dan domišljajo prevare.

Og dei som ligg etter mitt liv, dei legg ut snaror, og dei som søkjer mi ulukka, dei talar um undergang og tenkjer på svik heile dagen.

13 Toda jaz, kakor gluh človek, nisem slišal in bil sem nem človek, ki ne odpira svojih ust.

Og eg er som ein dauv, eg høyrer ikkje, og liksom ein mållaus som ikkje let upp sin munn.

14 Tako sem bil človek, ki ne sliši in v čigar ustih ni opominov.

Ja, eg er som ein mann som ikkje høyrer, og som ikkje hev motmæle i sin munn.

15 Kajti vate zaupam, oh Gospod, ti boš uslišal, oh Gospod, moj Bog.

For til deg, Herre, stend mi von; du vil svara meg, Herre, min Gud!

16 Kajti rekel sem: » Usliši me, da se ne bi sicer veselili nad menoj. Ko moje stopalo zdrsuje, se poveličujejo proti meni.«

For eg segjer: «Dei vil elles gleda seg yver meg; når min fot vaggar, høgmodast dei yver meg.»

17 Kajti pripravljen sem, da se zaustavim in moja bridkost je nenehno pred menoj.

For eg er nær på å falla, og min hugverk er stendigt framfyre meg.

18 Kajti oznanil bom svojo krivičnost, žalosten bom zaradi svojega greha.

For eg må sanna mi skuld, syrgja yver mi synd.

19 Toda moji sovražniki so živi in oni so močni, in tisti, ki me krivično sovražijo, so pomnoženi.

Og mine fiendar liver, dei er mannsterke, og dei er mange som hatar meg utan orsak.

20 Tudi tisti, ki vračajo zlo za dobro, so moji nasprotniki, ker sledim stvari, ki je dobra.

Og dei som løner godt med vondt, stend meg imot, av di eg fer etter det gode.

21 Ne zapusti me, oh Gospod. Oh moj Bog, ne bodi daleč od mene.

Forlat meg ikkje, Herre! Min Gud, ver ikkje langt ifrå meg!

22 Podvizaj se, da mi pomagaš, oh Gospod, rešitev moje duše.

Kom meg snart til hjelp, Herre, mi frelsa!