Psalmi 18
1 Ljubil te bom, oh Gospod, moja moč.
(Til sangmesteren. Af HERRENS tjener David, som sang HERREN denne sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans fjenders og af Sauls hånd. Han sang: ) HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
2 Gospod je moja skala, moja trdnjava in moj osvoboditelj, moj Bog, moja moč, v katero bom zaupal, moj ščit in rog rešitve moje duše in moj visoki stolp.
HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
3 Klical bom h Gospodu, ki je vreden, da je hvaljen. Tako bom rešen pred svojimi sovražniki.
Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
4 Obdale so me bridkosti smrti in poplave brezbožnih ljudi so me prestrašile.
Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; (Sheol h7585)
6 V svoji stiski sem klical h Gospodu in jokal k svojemu Bogu. Iz svojega templja je slišal moj glas in moj jok je prišel predenj, celó v njegova ušesa.
i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
7 Potem se je zemlja stresla in zatrepetala, tudi temelji gora so se premaknili in bili streseni, ker je bil ogorčen.
Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
8 Iz njegovih nosnic je izšel dim in ogenj iz njegovih ust je požiral. Ogorki so bili prižgani z njim.
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
9 Uklonil je tudi nebo in prišel dol. Tema je bila pod njegovimi stopali.
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
10 Jezdil je na kerubu in letel. Da, letel je na perutih vetra.
båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
11 Temo je naredil [za] svoj skriti kraj, njegov paviljon okoli njega so bile temne vode in gosti oblaki neba.
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
12 Ob sijaju, ki je bil pred njim, so šli mimo njegovi gosti oblaki, zrna toče in ognjeno oglje.
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
13 Gospod je tudi zagrmel v nebesih in Najvišji je dal svoj glas, zrna toče in ognjeno oglje.
HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
14 Da, poslal je svoje puščice in jih razkropil in izstrelil bliske ter jih porazil.
Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
15 Potem so bila vidna rečna korita in temelji zemeljskega [kroga] so bili odkriti ob tvojem oštevanju, oh Gospod, ob pišu diha iz tvojih nosnic.
Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
16 Poslal je od zgoraj, me vzel, me potegnil iz mnogih voda.
Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
17 Osvobodil me je pred mojim močnim sovražnikom in pred temi, ki so me sovražili, kajti zame so bili premočni.
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
18 Ovirali so me na dan moje katastrofe. Toda Gospod je bil moja opora.
På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
19 Privedel me je tudi na velik kraj, osvobodil me je, ker se je razveseljeval v meni.
Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
20 Gospod me je nagradil glede na mojo pravičnost, glede na čistost mojih rok mi je poplačal.
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
21 Kajti obdržal sem Gospodove poti in se nisem zlobno oddvojil od svojega Boga.
thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud
22 Kajti vse njegove sodbe so bile pred menoj in njegovih zakonov nisem odvrnil od sebe.
hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
23 Pred njim sem bil tudi pošten in se varoval pred svojo krivičnostjo.
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
24 Zaradi tega mi je Gospod poplačal glede na mojo pravičnost, glede na čistost mojih rok v svojem pogledu.
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
25 Z usmiljenim se boš pokazal usmiljenega, s poštenim človekom se boš pokazal poštenega,
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
26 s čistim se boš pokazal čistega in s kljubovalnim se boš pokazal kljubovalnega.
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
27 Kajti rešil boš stiskano ljudstvo, toda ponižal boš vzvišene poglede.
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
28 Kajti prižgal boš mojo svečo. Gospod, moj Bog, bo razsvetlil mojo temo.
Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
29 Kajti s teboj sem tekel skozi krdelo in s svojim Bogom sem preskočil zid.
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
30 Glede Boga, njegova pot je popolna. Gospodova beseda je preizkušena; on je ščit vsem, ki zaupajo vanj.
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
31 Kajti kdo je Bog, razen Gospoda? Ali kdo je skala, razen našega Boga?
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
32 Bog je ta, ki me opasuje z močjo in moje poti dela popolne.
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
33 Moja stopala dela podobna stopalom košute in me postavlja na moja visoka mesta.
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,
34 Úči moje roke za vojno, tako da je jeklen lok zlomljen z mojimi lakti.
oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!
35 Dal si mi tudi ščit tvoje rešitve duše in tvoja desnica me podpira in tvoja blagost me je naredila velikega.
Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
36 Pod menoj si razširil moje korake, da moja stopala niso zdrsnila.
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
37 Zasledoval sem svoje sovražnike in jih dohitevam. Niti se nisem ponovno obrnil, dokler niso bili uničeni.
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
38 Ranil sem jih, da niso mogli vstati. Padli so pod moja stopala.
slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
39 Kajti opasal si me z močjo za boj. Podjarmil si mi tiste, ki vstajajo zoper mene.
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
40 Prav tako si mi dal vratove mojih sovražnikov, da lahko uničim te, ki me sovražijo.
du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
41 Vpili so, toda nikogar ni bilo, da jih reši, celó h Gospodu, toda ni jim odgovoril.
De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
42 Potem sem jih mlatil, majhne kakor prah pred vetrom. Spodil sem jih kakor nesnago na ulicah.
Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
43 Osvobodil si me pred človeškimi prepiri in me naredil za poglavarja poganom. Ljudstvo, ki ga nisem poznal, mi bo služilo.
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
44 Takoj, ko bodo zaslišali o meni, me bodo ubogali. Tujci se mi bodo podredili.
hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
45 Tujci bodo bledeli in prestrašeni bodo iz svojih ograjenih prostorov.
Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
46 Gospod živi in blagoslovljena bodi moja skala in vzvišen naj bo Bog rešitve moje duše.
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
47 To je Bog, ki me maščuje in ljudstva podjarmlja pod menoj.
den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
48 Osvobaja me pred mojimi sovražniki. Da, dviguješ me nad tiste, ki se dvigujejo zoper mene. Osvobodil si me pred nasilnežem.
og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
49 Zatorej se ti bom zahvaljeval med pogani, oh Gospod in prepeval hvalnice tvojemu imenu.
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
50 Svojemu kralju on daje veliko osvoboditev in izkazuje usmiljenje svojemu maziljencu Davidu in njegovemu semenu na vékomaj.
du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
