Psalmi 18
1 Ljubil te bom, oh Gospod, moja moč.
Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
2 Gospod je moja skala, moja trdnjava in moj osvoboditelj, moj Bog, moja moč, v katero bom zaupal, moj ščit in rog rešitve moje duše in moj visoki stolp.
Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
3 Klical bom h Gospodu, ki je vreden, da je hvaljen. Tako bom rešen pred svojimi sovražniki.
Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
4 Obdale so me bridkosti smrti in poplave brezbožnih ljudi so me prestrašile.
Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig. (Sheol h7585)
6 V svoji stiski sem klical h Gospodu in jokal k svojemu Bogu. Iz svojega templja je slišal moj glas in moj jok je prišel predenj, celó v njegova ušesa.
Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. (questioned)
7 Potem se je zemlja stresla in zatrepetala, tudi temelji gora so se premaknili in bili streseni, ker je bil ogorčen.
Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
8 Iz njegovih nosnic je izšel dim in ogenj iz njegovih ust je požiral. Ogorki so bili prižgani z njim.
Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
9 Uklonil je tudi nebo in prišel dol. Tema je bila pod njegovimi stopali.
Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
10 Jezdil je na kerubu in letel. Da, letel je na perutih vetra.
Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
11 Temo je naredil [za] svoj skriti kraj, njegov paviljon okoli njega so bile temne vode in gosti oblaki neba.
Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
12 Ob sijaju, ki je bil pred njim, so šli mimo njegovi gosti oblaki, zrna toče in ognjeno oglje.
Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
13 Gospod je tudi zagrmel v nebesih in Najvišji je dal svoj glas, zrna toče in ognjeno oglje.
Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
14 Da, poslal je svoje puščice in jih razkropil in izstrelil bliske ter jih porazil.
Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
15 Potem so bila vidna rečna korita in temelji zemeljskega [kroga] so bili odkriti ob tvojem oštevanju, oh Gospod, ob pišu diha iz tvojih nosnic.
Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
16 Poslal je od zgoraj, me vzel, me potegnil iz mnogih voda.
Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
17 Osvobodil me je pred mojim močnim sovražnikom in pred temi, ki so me sovražili, kajti zame so bili premočni.
Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
18 Ovirali so me na dan moje katastrofe. Toda Gospod je bil moja opora.
Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
19 Privedel me je tudi na velik kraj, osvobodil me je, ker se je razveseljeval v meni.
De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
20 Gospod me je nagradil glede na mojo pravičnost, glede na čistost mojih rok mi je poplačal.
Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
21 Kajti obdržal sem Gospodove poti in se nisem zlobno oddvojil od svojega Boga.
Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
22 Kajti vse njegove sodbe so bile pred menoj in njegovih zakonov nisem odvrnil od sebe.
Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
23 Pred njim sem bil tudi pošten in se varoval pred svojo krivičnostjo.
Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
24 Zaradi tega mi je Gospod poplačal glede na mojo pravičnost, glede na čistost mojih rok v svojem pogledu.
Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
25 Z usmiljenim se boš pokazal usmiljenega, s poštenim človekom se boš pokazal poštenega,
Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
26 s čistim se boš pokazal čistega in s kljubovalnim se boš pokazal kljubovalnega.
Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
27 Kajti rešil boš stiskano ljudstvo, toda ponižal boš vzvišene poglede.
imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
28 Kajti prižgal boš mojo svečo. Gospod, moj Bog, bo razsvetlil mojo temo.
Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
29 Kajti s teboj sem tekel skozi krdelo in s svojim Bogom sem preskočil zid.
Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
30 Glede Boga, njegova pot je popolna. Gospodova beseda je preizkušena; on je ščit vsem, ki zaupajo vanj.
Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
31 Kajti kdo je Bog, razen Gospoda? Ali kdo je skala, razen našega Boga?
Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
32 Bog je ta, ki me opasuje z močjo in moje poti dela popolne.
Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
33 Moja stopala dela podobna stopalom košute in me postavlja na moja visoka mesta.
Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
34 Úči moje roke za vojno, tako da je jeklen lok zlomljen z mojimi lakti.
han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
35 Dal si mi tudi ščit tvoje rešitve duše in tvoja desnica me podpira in tvoja blagost me je naredila velikega.
Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
36 Pod menoj si razširil moje korake, da moja stopala niso zdrsnila.
Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
37 Zasledoval sem svoje sovražnike in jih dohitevam. Niti se nisem ponovno obrnil, dokler niso bili uničeni.
Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
38 Ranil sem jih, da niso mogli vstati. Padli so pod moja stopala.
Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
39 Kajti opasal si me z močjo za boj. Podjarmil si mi tiste, ki vstajajo zoper mene.
Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
40 Prav tako si mi dal vratove mojih sovražnikov, da lahko uničim te, ki me sovražijo.
Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
41 Vpili so, toda nikogar ni bilo, da jih reši, celó h Gospodu, toda ni jim odgovoril.
Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
42 Potem sem jih mlatil, majhne kakor prah pred vetrom. Spodil sem jih kakor nesnago na ulicah.
De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
43 Osvobodil si me pred človeškimi prepiri in me naredil za poglavarja poganom. Ljudstvo, ki ga nisem poznal, mi bo služilo.
Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
44 Takoj, ko bodo zaslišali o meni, me bodo ubogali. Tujci se mi bodo podredili.
Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
45 Tujci bodo bledeli in prestrašeni bodo iz svojih ograjenih prostorov.
Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
46 Gospod živi in blagoslovljena bodi moja skala in vzvišen naj bo Bog rešitve moje duše.
Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
47 To je Bog, ki me maščuje in ljudstva podjarmlja pod menoj.
Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
48 Osvobaja me pred mojimi sovražniki. Da, dviguješ me nad tiste, ki se dvigujejo zoper mene. Osvobodil si me pred nasilnežem.
den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
49 Zatorej se ti bom zahvaljeval med pogani, oh Gospod in prepeval hvalnice tvojemu imenu.
Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
50 Svojemu kralju on daje veliko osvoboditev in izkazuje usmiljenje svojemu maziljencu Davidu in njegovemu semenu na vékomaj.
Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.
