< Psalmi 147 >

1 Hvalite Gospoda, kajti dobro je peti hvalnice našemu Bogu, kajti to je prijetno in hvala je ljubka.
Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
2 Gospod je zgradil Jeruzalem; skupaj zbira Izraelove pregnance.
HERREN bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,
3 Ozdravlja potrte v srcu in povezuje njihove rane.
han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Saar;
4 Šteje število zvezd, vse jih kliče po njihovih imenih.
han fastsætter Stjernernes Tal og giver dem alle Navn.
5 Velik je naš Gospod in zelo močan, njegovo razumevanje je neskončno.
Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Maal;
6 Gospod dviguje krotke; zlobne podira k tlom.
HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.
7 Pojte Gospodu z zahvaljevanjem, našemu Bogu pojte hvalo na harfo,
Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud paa Citer!
8 ki nebo pokriva z oblaki, ki za zemljo pripravlja dež, ki daje travi, da raste po gorah.
Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem paa Bjergene og Urter til Menneskers Brug;
9 On daje živali njeno hrano in mladim krokarjem, ki kličejo.
Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;
10 Ne razveseljuje se v moči konja. Ne veseli se človeških nog.
hans Hu staar ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;
11 Gospod se veseli tistih, ki se ga bojijo, tistih, ki upajo v njegovo usmiljenje.
HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier paa hans Miskundhed.
12 Hvali Gospoda, oh Jeruzalem, hvali svojega Boga, oh Sion.
Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!
13 Kajti utrjuje zapahe tvojih velikih vrat, tvoje otroke je blagoslovil znotraj tebe.
Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;
14 Na tvojih mejah daje mir in te nasičuje z najodličnejšo pšenico.
dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;
15 Svojo zapoved pošilja na zemljo; njegova beseda teče zelo naglo.
han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,
16 Sneg daje kakor volno, slano razsiplje kakor pepel.
han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,
17 Svoj led meče kakor koščke; kdo lahko obstane pred njegovim mrazom?
som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;
18 Razpošilja svojo besedo in jih topi; svojemu vetru povzroča, da piha in vodam, [da] tečejo.
han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, naar han rejser sit Vejr.
19 Svojo besedo kaže Jakobu, svoje zakone in svoje sodbe Izraelu.
Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.
20 Z nobenim narodom ni tako postopal in glede njegovih sodb, jih oni niso spoznali. Hvalite Gospoda.
Saa gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!

< Psalmi 147 >