Psalmi 144

1 Blagoslovljen bodi Gospod, moja moč, ki uči moje roke za vojno in moje prste za boj,

(Af David.) Lovet være HERREN, min Klippe, som oplærer mine hænder til Strid mine Fingre til Krig,

2 moja dobrota in moja trdnjava, moj visoki stolp in moj osvoboditelj, moj ščit in tisti, v katerega zaupam, ki moje ljudstvo podjarmlja pod mene.

min Miskundhed og min Fæstning, min Klippeborg, min Frelser, mit Skjold og den, jeg lider på, som underlægger mig Folkeslag!

3 Gospod, kaj je človek, da ti jemlješ spoznanje o njem! Ali človeški sin, da delaš obračun o njem!

HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Menneskebarn, at du agter på ham?

4 Človek je podoben ničevosti, njegovi dnevi so kakor senca, ki mineva.

Mennesket er som et Åndepust, dets Dage som svindende Skygge.

5 Upogni svoje nebo, oh Gospod in pridi dol, dotakni se gora in se bodo kadile.

HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, så at de ryger;

6 Vrzi bliskanje in jih razkropi; izstreli svoje puščice in jih uniči.

slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rædsel;

7 Pošlji svojo roko od zgoraj, odstrani me in osvobodi me iz velikih vodá, pred roko tujih otrok,

udræk din Hånd fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,

8 čigar usta govorijo prazne reči in je njihova desnica desnica neresnice.

fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.

9 Zapel ti bom novo pesem, oh Bog, na plunko in glasbilo desetih strun ti bom prepeval hvalnice.

Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig på tistrenget Harpe,

10 On je, ki kraljem daje rešitev duš, ki osvobaja Davida, svojega služabnika, pred škodljivim mečem.

du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.

11 Reši me in osvobodi me pred roko tujih otrok, katerih usta govorijo prazne reči in je njihova desnica desnica neresnice,

Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.

12 da bodo naši sinovi lahko kakor sadike odrasle v svoji mladosti, da bodo naše hčere kakor vogalni kamni, pološčeni po podobnosti palače,

I Ungdommen er vore Sønner som højvoksne Planter, vore Døtre er som Søjler, udhugget i Tempelstil;

13 da bodo naše kašče lahko polne, nudeč vse vrste zalog, da lahko naše ovce na naših ulicah skotijo tisoče in deset tisoče,

vore Forrådskamre er fulde, de yder Forråd på, Forråd, vore Hjorde føder Tusinder, Titusinder på vore Marker,

14 da bodo naši voli lahko močni za delo, da ne bo vloma niti izginjanja, da na naših ulicah ne bo pritoževanja.

fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen Skrigen på Torvene.

15 Srečno je tisto ljudstvo, ki je v takšni zadevi, da, srečno je tisto ljudstvo, čigar Bog je Gospod.

Saligt det Folk, der er således stedt, saligt det Folk, hvis Gud er HERREN!