Psalmi 140

1 Osvobodi me, oh Gospod, pred zlobnežem, varuj me pred nasilnežem,

Til Sangmesteren; en Psalme, af David.

2 ki si v svojem srcu domišljajo vragolije; nenehno so zbrani skupaj za vojno.

Herre! udfri mig fra onde Mennesker, bevar mig fra Voldsmænd!

3 Svoje jezike so naostrili kakor kača, gadji strup je pod njihovimi ustnicami. (Sela)

de, som have optænkt ondt i Hjertet, hver Dag holde sig sammen til Krig.

4 Varuj me, oh Gospod, pred rokami zlobnih, ohrani me pred nasilnežem, ki se je namenil, da zruši moja ravnanja.

De have skærpet deres Tunge som en Slange, der er Øglegift under deres Læber. (Sela)

5 Ponosni so zame prikrili zanko in vrvi, ob poti so razprostrli mrežo, zame so nastavili pasti. (Sela)

Beskærm mig, Herre! imod den ugudeliges Hænder, bevar mig fra Voldsmænd, som tænke at lægge Stød for mine Trin.

6 Gospodu sem rekel: »Ti si moj Bog, usliši glas mojih ponižnih prošenj, oh Gospod.

De hovmodige have skjult en Snare for mig og Reb, de have udspændt et Garn ved Siden af Vejen, de have lagt Fælder for mig. (Sela)

7 Oh Bog, Gospod, moč rešitve moje duše, mojo glavo si pokril na dan bitke.

Jeg har sagt til Herren: Du er min Gud; Herre! vend dine Øren til mine ydmyge Begæringers Røst.

8 Ne usliši, oh Gospod, želja zlobnih, nadalje ne njihovega zlobnega naklepa, da se ne bi poviševali.« (Sela)

Den Herre, Herre er min Frelses Styrke; du har dækket mit Hoved paa Rustningens Dag.

9 Glede glave tistih, ki me obdajajo, naj jih pokrije vragolija njihovih lastnih ustnic.

Tilsted ikke, Herre! den ugudelige hans Begæringer, lad ikke hans onde Anslag faa Fremgang; de maatte ophøje sig deraf. (Sela)

10 Naj nanje padajo goreči ogorki, naj bodo vrženi v ogenj, v globoke jame, da ne vstanejo ponovno.

Paa deres Hoved, som omringe mig, skal den Fortræd, deres Læber voldte, komme til at hvile.

11 Naj obrekovalec ne bo utrjen na zemlji, zlo naj lovi nasilneža, da ga premaga.

Der skal rystes Gløder over dem, han skal lade dem falde i Ilden, i dybe Grave, at de ikke skulle staa op igen.

12 Vem, da bo Gospod podpiral zadevo prizadetega in pravico ubogega.

En mundkaad Mand skal ikke bestaa paa Jorden; en Voldsmand skal Ulykken jage, indtil han er ganske fordreven.

13 Zagotovo se bodo pravični zahvaljevali tvojemu imenu; iskreni bodo prebivali v tvoji prisotnosti.

Jeg ved, at Herren skal udføre den elendiges Sag, de fattiges Ret. Ja, de retfærdige skulle prise dit Navn; de oprigtige skulle blive for dit Ansigt.