< Psalmi 107 >

1 Oh zahvaljujte se Gospodu, ker je dober, kajti njegovo usmiljenje traja večno.
Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
2 Tako naj govorijo Gospodovi odkupljenci, ki jih je odkupil iz sovražnikove roke
Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd
3 in jih zbral iz dežel, od vzhoda in od zahoda, od severa in od juga.
og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
4 Tavali so po divjini, po osamljeni poti; nobenega mesta niso našli, da prebivajo v njem.
I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
5 Lačni in žejni, njihova duša je oslabela v njih.
de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
6 Potem so v svoji stiski klicali h Gospodu in jih je osvobodil iz njihovih tegob.
men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler
7 Vodil jih je naprej po pravi poti, da lahko gredo v mesto prebivanja.
og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.
8 Oh, da bi ljudje hvalili Gospoda zaradi njegove dobrote in zaradi njegovih čudovitih del človeškim otrokom!
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
9 Kajti on nasičuje hrepenečo dušo in lačno dušo napolnjuje z dobroto.
Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
10 Tem, ki so sedeli v temi in smrtni senci in bili zvezani v stiski in železu,
De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,
11 ker so se uprli zoper Božjo besedo in zaničevali namero Najvišjega,
fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.
12 je zato njihovo srce ponižal s trudom; padli so dol in nikogar ni bilo, da pomaga.
Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
13 Potem so v svoji stiski klicali h Gospodu in rešil jih je iz njihovih tegob.
men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
14 Privedel jih je iz teme in smrtne sence in pretrgal njihove vezi.
førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.
15 Oh, da bi ljudje hvalili Gospoda zaradi njegove dobrote in zaradi njegovih čudovitih del človeškim otrokom!
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
16 Kajti zlomil je velika vrata iz brona in presekal železne zapahe.
Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.
17 Bedaki, zaradi svojega prestopka in zaradi svojih krivičnosti so prizadeti.
De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
18 Njihova duša prezira vse vrste hrane in približujejo se velikim vratom smrti.
de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær
19 Potem v svoji stiski kličejo h Gospodu in on jih rešuje iz njihovih tegob.
men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
20 Poslal je svojo besedo, jih ozdravil in jih osvobodil pred njihovimi uničenji.
sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
21 Oh, da bi ljudje hvalili Gospoda za njegovo dobroto in za njegova čudovita dela človeškim otrokom!
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
22 Naj žrtvujejo klavne daritve zahvaljevanja in z veseljem oznanjajo njegova dela.
og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.
23 Tisti, ki gredo dol k morju na ladjah, da trgujejo po velikih vodah,
De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,
24 tisti vidijo Gospodova dela in njegove čudeže v globini.
blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;
25 Kajti on ukazuje in vzdiguje viharni veter, ki dviguje valove.
han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;
26 Le-ti se vzpenjajo k nebu, ponovno gredo dol h globinam. Njihova duša je zmehčana zaradi stiske.
mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
27 Opotekajo se sem ter tja in omahujejo kakor pijan človek in ne vedo več kaj storiti.
de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
28 Potem v svoji stiski kličejo h Gospodu in jih izpeljuje iz njihovih tegob.
men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
29 Vihar spreminja v tišino, tako da so njegovi valovi mirni.
skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;
30 Potem so veseli, ker so mirni; tako jih privede v njihovo želeno pristanišče.
og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
31 Oh, da bi ljudje hvalili Gospoda za njegovo dobroto in za njegova čudovita dela človeškim otrokom!
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
32 Naj ga povišujejo tudi v skupnosti ljudstva in ga hvalijo v zboru starešin.
ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
33 Reke spreminja v divjino in vodne izvire v suha tla,
Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
34 rodovitno deželo v jalovost zaradi zlobnosti tistih, ki prebivajo v njej.
til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.
35 Divjino spreminja v stoječo vodo in suha tla v vodne izvire.
Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
36 Tam daje lačnim, da prebivajo, da lahko postavijo mesto za prebivališče,
der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,
37 posejejo polja in zasadijo vinograde, ki lahko obrodijo sadove rasti.
tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
38 Tudi blagoslavlja jih, tako da so silno pomnoženi in ne prenaša, [da] se njihova živina zmanjšuje.
Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.
39 Ponovno, pomanjšani so in ponižani zaradi zatiranja, stiske in bridkosti.
De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
40 Zaničevanje izliva na prince in jim povzroča, da se klatijo po divjini, kjer ni poti.
han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
41 Vendar ubogega postavlja na visoko pred stisko in mu pripravlja družine kakor trop.
Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
42 Pravični bo to videl in se veselil; vsa krivičnost pa bo ustavila svoja usta.
de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
43 Kdorkoli je moder in bo obeleževal te stvari, celó oni bodo razumeli Gospodovo ljubečo skrbnost.
Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!

< Psalmi 107 >