Psalmi 102

1 Usliši mojo molitev, oh Gospod in moje vpitje naj pride do tebe.

Bøn av ein arming, når han vanmegtast og let sitt klagemål strøyma fram for Herren. Herre, høyr mi bøn, og lat mitt rop koma fram til deg!

2 Svojega obraza ne skrivaj pred menoj na dan, ko sem v stiski; nagni k meni svoje uho. Na dan, ko kličem, mi naglo odgovori.

Løyn ikkje ditt andlit for meg den dagen eg er i naud! Bøyg ditt øyra til meg! Den dagen eg ropar, svara meg snart!

3 Kajti moji dnevi so použiti kakor dim in moje kosti so sežgane kakor ognjišče.

For dagarne mine hev fare burt som ein røyk, og mine bein er som glødde i eld.

4 Moje srce je prizadeto in ovenelo kakor trava, tako da pozabljam jesti svoj kruh.

Mitt hjarta er solstukke og visnar som gras, for eg hev gløymt å eta brødet mitt.

5 Zaradi glasu mojega stokanja se moje kosti lepijo na mojo kožo.

For mi høgmælte stynjing heng beini fast ved kjøtet mitt.

6 Podoben sem pelikanu iz divjine; podoben sem sovi v puščavi.

Eg likjest pelikanen i øydemarki, eg er som ula på aude stader.

7 Bedim in sem kakor vrabec sam na strehi.

Eg lyt vaka og vera som ein einsleg fugl på taket.

8 Moji sovražniki me ves dan grajajo in tisti, ki so besni name, prisegajo zoper mene.

Heile dagen spottar mine fiendar meg, dei som reint er ville mot meg, sver ved meg.

9 Kajti pepel sem jedel kakor kruh in svojo pijačo sem mešal z jokom,

For eg et oska som brød, og drykken min blandar eg med gråt

10 zaradi tvojega ogorčenja in tvojega besa, kajti vzdignil si me in me vrgel dol.

for din vreide og din harm skuld, for du hev teke meg upp og kasta meg burt.

11 Moji dnevi so kakor senca, ki se zmanjšuje in izsušen sem kakor trava.

Mine dagar er som ein skugge når han lengjest, og eg visnar som gras.

12 Toda ti, oh Gospod, boš ostal na veke in tvoj spomin vsem rodovom.

Men du, Herre, sit i all æva, og ditt minne varer frå ætt til ætt.

13 Vstal boš in imel usmiljenje do Siona, kajti čas, da mu [izkažeš] naklonjenost, da, določeni čas je prišel.

Du vil standa upp, du vil miskunna Sion, for det er tid til å vera nådig mot henne, ja, timen er komen.

14 Kajti tvoji služabniki uživajo v njegovih kamnih in so naklonjeni njegovemu prahu.

For dine tenarar hev godhug for steinarne hennar, og dei ynkast yver hennar grus.

15 Tako se bodo pogani bali Gospodovega imena in vsi kralji zemlje tvoje slave.

Og heidningar skal ottast Herrens namn, og alle kongar på jordi di æra.

16 Ko bo Gospod zgradil Sion, se bo prikazal v svoji slavi.

For Herren hev bygt upp att Sion, han hev synt seg i si æra;

17 Upošteval bo molitev revežev in ne bo preziral njihove molitve.

han hev vendt seg til bøni frå dei hjelpelause, og han hev ikkje vanvyrdt deira bøn.

18 To bo zapisano za prihajajoči rod; in ljudstvo, ki bo ustvarjeno, bo hvalilo Gospoda.

Dette skal verta uppskrive for den komande ætti, og det folket som vert skapt, skal lova Herren,

19 Kajti on je pogledal dol iz višine svojega svetišča, z nebes je Gospod pogledal zemljo,

for han hev set ned frå si heilage høgd, Herren hev frå himmelen skoda på jordi

20 da usliši stokanje jetnika, da osvobodi tiste, ki so določeni za smrt,

og vil høyra sukken frå den bundne og løysa ut daudens born,

21 da oznani Gospodovo ime na Sionu in njegovo hvalo v Jeruzalemu,

so dei i Sion skal forkynna Herrens namn og hans pris i Jerusalem,

22 ko se zberejo skupaj ljudstva in kraljestva, da služijo Gospodu.

når folkeslag kjem i hop og kongerike til å tena Herren.

23 Oslabil je mojo moč na poti, skrajšal je moje dneve.

Han hev bøygt mi kraft på vegen, han hev korta av mine dagar.

24 Rekel sem: »Oh moj Bog, ne odstrani me v sredi mojih dni; tvoja leta so skozi vse rodove.«

Eg segjer: Min Gud, tak meg ikkje burt midt i mine dagar! Frå ætt til ætt varer dine år.

25 Od davnine si položil temelj zemlji in nebo je delo tvojih rok.

Fordom grunnfeste du jordi, og himmelen er verk av dine hender.

26 Ta [dva] bosta izginila, toda ti boš ostal. Da, vsa se bosta postarala kakor obleka; zamenjal ju boš kakor suknjo in bosta zamenjani,

Dei skal forgangast, men du stend; alle skal dei eldast som eit klæde, som ein klædnad skifter du deim, og dei vert umskifte;

27 toda ti si isti in tvoja leta ne bodo imela konca.

men du er den same, og dine år tek aldri ende.

28 Otroci tvojih služabnikov bodo nadaljevali in njihovo seme bo utrjeno pred teboj.

Borni åt dine tenarar skal bu i ro, og deira avkjøme skal standa trygt for di åsyn.