Psalmi 102

1 Usliši mojo molitev, oh Gospod in moje vpitje naj pride do tebe.

En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.

2 Svojega obraza ne skrivaj pred menoj na dan, ko sem v stiski; nagni k meni svoje uho. Na dan, ko kličem, mi naglo odgovori.

Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.

3 Kajti moji dnevi so použiti kakor dim in moje kosti so sežgane kakor ognjišče.

Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!

4 Moje srce je prizadeto in ovenelo kakor trava, tako da pozabljam jesti svoj kruh.

Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.

5 Zaradi glasu mojega stokanja se moje kosti lepijo na mojo kožo.

Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.

6 Podoben sem pelikanu iz divjine; podoben sem sovi v puščavi.

Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.

7 Bedim in sem kakor vrabec sam na strehi.

Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.

8 Moji sovražniki me ves dan grajajo in tisti, ki so besni name, prisegajo zoper mene.

Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.

9 Kajti pepel sem jedel kakor kruh in svojo pijačo sem mešal z jokom,

Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.

10 zaradi tvojega ogorčenja in tvojega besa, kajti vzdignil si me in me vrgel dol.

Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad

11 Moji dnevi so kakor senca, ki se zmanjšuje in izsušen sem kakor trava.

for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.

12 Toda ti, oh Gospod, boš ostal na veke in tvoj spomin vsem rodovom.

Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.

13 Vstal boš in imel usmiljenje do Siona, kajti čas, da mu [izkažeš] naklonjenost, da, določeni čas je prišel.

Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.

14 Kajti tvoji služabniki uživajo v njegovih kamnih in so naklonjeni njegovemu prahu.

Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.

15 Tako se bodo pogani bali Gospodovega imena in vsi kralji zemlje tvoje slave.

Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.

16 Ko bo Gospod zgradil Sion, se bo prikazal v svoji slavi.

Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;

17 Upošteval bo molitev revežev in ne bo preziral njihove molitve.

thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.

18 To bo zapisano za prihajajoči rod; in ljudstvo, ki bo ustvarjeno, bo hvalilo Gospoda.

Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.

19 Kajti on je pogledal dol iz višine svojega svetišča, z nebes je Gospod pogledal zemljo,

Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.

20 da usliši stokanje jetnika, da osvobodi tiste, ki so določeni za smrt,

Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden

21 da oznani Gospodovo ime na Sionu in njegovo hvalo v Jeruzalemu,

for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,

22 ko se zberejo skupaj ljudstva in kraljestva, da služijo Gospodu.

for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,

23 Oslabil je mojo moč na poti, skrajšal je moje dneve.

naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.

24 Rekel sem: »Oh moj Bog, ne odstrani me v sredi mojih dni; tvoja leta so skozi vse rodove.«

Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.

25 Od davnine si položil temelj zemlji in nebo je delo tvojih rok.

Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.

26 Ta [dva] bosta izginila, toda ti boš ostal. Da, vsa se bosta postarala kakor obleka; zamenjal ju boš kakor suknjo in bosta zamenjani,

Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.

27 toda ti si isti in tvoja leta ne bodo imela konca.

De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.

28 Otroci tvojih služabnikov bodo nadaljevali in njihovo seme bo utrjeno pred teboj.

Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.