Pregovori 9
1 Modrost je zgradila svojo hišo, izklesala je svojih sedem stebrov,
Visdommen har bygget sit Hus, har udhugget sine syv Piller;
2 pobila je svoje živali, zmešala je svoje vino, prav tako je pripravila svojo mizo.
hun har slagtet sit Slagtekvæg, blandet sin Vin og dækket sit Bord;
3 Poslala je svoje dekle. Na najvišjih krajih mesta kliče:
hun har udsendt sine Piger, hun kalder fra Toppene af Stadens Høje:
4 »Kdorkoli je preprost, naj vstopi sèm.« Glede tistega, ki hoče razumevanje, mu reče:
Hvo der er uvidende, den vende sig hid; og til den, som fattes Forstand, siger hun:
5 »Pridi, jej od mojega kruha in pij od vina, ki sem ga namešala.«
Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg har blandet.
6 Zapusti nespametne in živi in pojdi po poti razumevanja.
Forlader Uvidenhed, saa skulle I leve, og gaar lige frem paa Forstandens Vej.
7 Kdor graja posmehljivca, samemu sebi pridobiva sramoto in kdor ošteje zlobnega človeka, sebi pridobiva madež.
Hvo som revser en Spotter, henter sig Spot, og hvo som irettesætter den ugudelige, faar Skændsel til Løn.
8 Ne grajaj posmehljivca, da te ne zasovraži. Oštej modrega človeka, in te bo ljubil.
Sæt ikke en Spotter i Rette, at han ikke skal hade dig; sæt en viis i Rette, og han skal elske dig.
9 Daj poučevanje modremu človeku in bo še modrejši, pouči pravičnega človeka in pomnožil se bo v znanju.
Giv den vise, og han skal blive visere; undervis den retfærdige, og han skal tage til i Lærdom.
10 Strah Gospodov je začetek modrosti, in spoznanje svetega je razumevanje.
Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, og Kundskab om den Hellige er Forstand.
11 Kajti po meni bodo tvoji dnevi pomnoženi in leta tvojega življenja ti bodo narasla.
Thi ved mig skulle dine Dage blive mange, og flere Leveaar skulle vorde dig tillagte.
12 Če si moder, boš moder zase, toda če se posmehuješ, boš to sam trpel.
Dersom du er viis, er du viis til dit eget Gavn; men spotter du, skal du bære det alene.
13 Nespametna ženska je kričava. Naivna je in ničesar ne ve.
Daarskaben er en urolig Kvinde, idel Uvidenhed, og kender ikke noget.
14 Kajti sedi pri vratih svoje hiše, na sedežu, na visokih krajih mesta,
Og hun sidder ved sit Hus's Dør, paa en Stol paa Stadens Høje,
15 da kliče mimoidoče, ki gredo naravnost na svojih poteh:
for at kalde paa dem, som gaa forbi ad Vejen, dem, som vandre ret frem paa deres Stier;
16 »Kdorkoli je preprost, naj vstopi sèm.« Glede tistega, ki hoče razumevanje, mu pravi:
hvo der er uvidende, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, ham taler hun til.
17 »Ukradene vode so sladke in kruh, pojeden na skrivnem, je prijeten.«
Stjaalet Vand er sødt, og lønligt Brød er lækkert.
