Pregovori 8
1 Mar ne kliče modrost? In razumevanje [ne] dviguje svojega glasu?
Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?
2 Stoji na vrhu visokih krajev, ob poti, na krajih steza.
Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;
3 Kliče pri velikih vratih, pri mestnem vhodu, pri vstopanju, pri vratih.
ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:
4 Vam, oh možje, kličem in moj glas je k človeškim sinovom.
Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.
5 Oh vi preprosti, razumite modrost, in vi bedaki, bodite razumevajočega srca.
I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!
6 Poslušajte, kajti govorila bom o odličnih stvareh in odpiranje mojih ustnic bodo prave stvari.
Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;
7 Kajti moja usta bodo govorila resnico, zlobnost pa je mojim ustnicam ogabnost.
ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
8 Vse besede mojih ust so v pravičnosti, v njih ni ničesar kljubovalnega ali sprevrženega.
Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
9 So čisto preproste tistemu, ki razume in pravilne tem, ki najdejo spoznanje.
de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt
10 Sprejmite moje poučevanje in ne srebra in spoznanje raje kakor izbrano zlato.
Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;
11 Kajti modrost je boljša kakor rubini in vse stvari, ki se lahko želijo, se ne morejo primerjati k njej.
thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den
12 Jaz, modrost, prebivam z razumnostjo, odkrivam spoznanje razumnih domiselnosti.
Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.
13 Gospodov strah je sovražiti zlo. Ponos, aroganco, zlobno pot in kljubovalna usta sovražim.
HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.
14 Nasvet je moj in zdrava modrost. Jaz sem razumevanje, jaz imam moč.
Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.
15 Po meni kraljujejo kralji in princi odrejajo pravico.
Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;
16 Po meni vladajo princi in plemiči, celó vsi zemeljski sodniki.
ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.
17 Ljubim tiste, ki me ljubijo in tisti, ki me iščejo zgodaj, me bodo našli.
Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.
18 Bogastva in čast sta z menoj; da, trajna bogastva in pravičnost.
Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.
19 Moj sad je boljši kakor zlato; da, kakor čisto zlato in moje poplačilo kakor izbrano srebro.
Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.
20 Vodim po poti pravičnosti, po sredi stezá sodbe,
Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier
21 da lahko povzročim tistim, ki me ljubijo, da podedujejo imetje in jaz bom napolnila njihove zaklade.
for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.
22 Gospod me je imel v lasti od začetka svoje poti, pred svojimi deli od davnine.
Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;
23 Bila sem postavljena od večnosti, od začetka ali preden je bila zemlja.
jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;
24 Ko tam ni bilo globin, sem bila rojena, ko tam ni bilo studencev, obilnih z vodo.
jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;
25 Preden so bile gore nameščene, pred hribi sem bila rojena,
førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,
26 medtem ko še ni naredil zemlje niti polj niti najvišjega dela iz prahu sveta.
førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.
27 Ko je pripravljal nebo, sem bila tam, ko je postavil obod na obličju globine,
Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.
28 ko je zgoraj osnoval oblake, ko je utrdil studence globin,
Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,
29 ko je morju dal svoj odlok, da vode ne bodo prekoračile njegove zapovedi, ko je določil temelje zemlje,
da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
30 tedaj sem bila poleg njega, kakor nekdo vzgojen z njim in dnevno sem bila njegovo veselje, vedno radostna pred njim,
da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,
31 radostna na naseljivem delu njegovega zemeljskega [kroga] in moja veselja so bila s človeškimi sinovi.
leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.
32 Zdaj mi torej prisluhnite, oh vi otroci, kajti blagoslovljeni so tisti, ki se drže mojih poti.
Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!
33 Poslušajte poučevanje, bodite modri in tega ne zavrnite.
Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!
34 Blagoslovljen je človek, ki me posluša, ki dnevno bedi pri mojih velikih vratih, ki čaka pri podbojih mojih vrat.
Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.
35 Kajti kdor me najde, najde življenje in dosegel bo naklonjenost od Gospoda.
Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;
36 Toda kdor zoper mene greši, škodi svoji lastni duši. Vsi tisti, ki me sovražijo, ljubijo smrt.
men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.
