Pregovori 8

1 Mar ne kliče modrost? In razumevanje [ne] dviguje svojega glasu?

Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?

2 Stoji na vrhu visokih krajev, ob poti, na krajih steza.

Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;

3 Kliče pri velikih vratih, pri mestnem vhodu, pri vstopanju, pri vratih.

ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:

4 Vam, oh možje, kličem in moj glas je k človeškim sinovom.

Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.

5 Oh vi preprosti, razumite modrost, in vi bedaki, bodite razumevajočega srca.

I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.

6 Poslušajte, kajti govorila bom o odličnih stvareh in odpiranje mojih ustnic bodo prave stvari.

Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.

7 Kajti moja usta bodo govorila resnico, zlobnost pa je mojim ustnicam ogabnost.

Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.

8 Vse besede mojih ust so v pravičnosti, v njih ni ničesar kljubovalnega ali sprevrženega.

I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.

9 So čisto preproste tistemu, ki razume in pravilne tem, ki najdejo spoznanje.

De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.

10 Sprejmite moje poučevanje in ne srebra in spoznanje raje kakor izbrano zlato.

Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.

11 Kajti modrost je boljša kakor rubini in vse stvari, ki se lahko želijo, se ne morejo primerjati k njej.

Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.

12 Jaz, modrost, prebivam z razumnostjo, odkrivam spoznanje razumnih domiselnosti.

Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.

13 Gospodov strah je sovražiti zlo. Ponos, aroganco, zlobno pot in kljubovalna usta sovražim.

Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.

14 Nasvet je moj in zdrava modrost. Jaz sem razumevanje, jaz imam moč.

Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.

15 Po meni kraljujejo kralji in princi odrejajo pravico.

Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.

16 Po meni vladajo princi in plemiči, celó vsi zemeljski sodniki.

Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.

17 Ljubim tiste, ki me ljubijo in tisti, ki me iščejo zgodaj, me bodo našli.

Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.

18 Bogastva in čast sta z menoj; da, trajna bogastva in pravičnost.

Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.

19 Moj sad je boljši kakor zlato; da, kakor čisto zlato in moje poplačilo kakor izbrano srebro.

Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.

20 Vodim po poti pravičnosti, po sredi stezá sodbe,

Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,

21 da lahko povzročim tistim, ki me ljubijo, da podedujejo imetje in jaz bom napolnila njihove zaklade.

til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.

22 Gospod me je imel v lasti od začetka svoje poti, pred svojimi deli od davnine.

Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.

23 Bila sem postavljena od večnosti, od začetka ali preden je bila zemlja.

Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.

24 Ko tam ni bilo globin, sem bila rojena, ko tam ni bilo studencev, obilnih z vodo.

Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.

25 Preden so bile gore nameščene, pred hribi sem bila rojena,

Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.

26 medtem ko še ni naredil zemlje niti polj niti najvišjega dela iz prahu sveta.

Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.

27 Ko je pripravljal nebo, sem bila tam, ko je postavil obod na obličju globine,

Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;

28 ko je zgoraj osnoval oblake, ko je utrdil studence globin,

der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;

29 ko je morju dal svoj odlok, da vode ne bodo prekoračile njegove zapovedi, ko je določil temelje zemlje,

der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:

30 tedaj sem bila poleg njega, kakor nekdo vzgojen z njim in dnevno sem bila njegovo veselje, vedno radostna pred njim,

Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;

31 radostna na naseljivem delu njegovega zemeljskega [kroga] in moja veselja so bila s človeškimi sinovi.

jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.

32 Zdaj mi torej prisluhnite, oh vi otroci, kajti blagoslovljeni so tisti, ki se drže mojih poti.

Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.

33 Poslušajte poučevanje, bodite modri in tega ne zavrnite.

Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!

34 Blagoslovljen je človek, ki me posluša, ki dnevno bedi pri mojih velikih vratih, ki čaka pri podbojih mojih vrat.

Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.

35 Kajti kdor me najde, najde življenje in dosegel bo naklonjenost od Gospoda.

Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.

36 Toda kdor zoper mene greši, škodi svoji lastni duši. Vsi tisti, ki me sovražijo, ljubijo smrt.

Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.