Pregovori 5
1 Moj sin, prisluhni moji modrosti in svoje uho pripogni k mojemu razumevanju,
Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
2 da boš lahko upošteval preudarnost in da bodo tvoje ustnice lahko obvarovale spoznanje.
at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
3 Kajti ustnice tuje ženske kapljajo kakor satovje in njena usta so bolj prilizljiva kakor olje,
Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
4 toda njen konec je grenek kakor pelin, oster kakor dvorezen meč.
Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
Hendes Fødder gaa nedad til Døden, hendes Skridt stunde imod Dødsriget. (Sheol h7585)
6 Da ne bi preudarjal steze življenja, njene poti so premične, da jih ti ne moreš spoznati.
For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
7 Zato mi torej prisluhnite, oh vi otroci in ne odidite od besed mojih ust.
Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
8 Svojo pot odstrani daleč od nje in ne pridi blizu vrat njene hiše,
Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
9 da ne bi svoje časti dal drugim in svojih let krutemu,
at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
10 da ne bi bili tujci nasičeni s tvojim premoženjem in bi bili tvoji napori v hiši tujca
at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
11 in boš končno žaloval, ko bo tvoje meso in tvoje telo iztrošeno
saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
12 in rečeš: »Kako sem sovražil poučevanje in je moje srce preziralo opomin
og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
13 in nisem ubogal glasu svojih učiteljev niti svojega ušesa nagnil k tem, ki so me poučevali!
saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
14 Bil sem skoraj v vsem zlu v sredi skupnosti in zbora.«
Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
15 Pij vode iz svojega lastnega vodnega zbiralnika in tekoče vode iz svojega lastnega izvira.
Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
16 Naj bodo tvoji studenci razpršeni naokoli in reke vodá po ulicah.
Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
17 Naj bodo samo tvoji lastni in ne s teboj [tudi] tujčevi.
Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
18 Naj bo tvoj studenec blagoslovljen in razveseljuj se z ženo svoje mladosti.
Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
19 Ona naj bo kakor ljubeča košuta in prijetna srna. Naj te njene prsi zadovoljijo ob vseh časih in vedno bodi očaran z njeno ljubeznijo.
en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
20 Zakaj hočeš biti ti, moj sin, očaran s tujo žensko in objemati naročje tujke?
Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
21 Kajti človekove poti so pred Gospodovimi očmi in on preudarja vsa njegova ravnanja.
Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
22 Njegove lastne krivičnosti bodo zlobnega vzele k sebi in držan bo z vrvmi svojih grehov.
Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
23 Umrl bo brez poučevanja in v veličini svoje neumnosti bo zašel na stranpot.
Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
