< Pregovori 27 >

1 Ne bahaj se z naslednjim dnem; kajti ne veš, kakšen dan se lahko rodi.
Ros dig ikke af den Dag i Morgen; thi du ved ikke, hvad Dagen vil føde.
2 Naj te hvali drug človek in ne tvoja lastna usta, tujec in ne tvoje lastne ustnice.
Lad en fremmed rose dig og ikke din egen Mund; en anden og ikke dine egne Læber!
3 Kamen je težak in pesek ima težo, toda bedakov bes je težji kakor oba skupaj.
Stenen er svar, og Sandet er tungt; men Daarens Fortørnelse er svarere end begge.
4 Bes je krut in jeza je nezaslišana, toda kdo je zmožen obstati pred zavistjo?
Hidsighed er grum, og Vrede strømmer over; men hvo kan staa for Skinsyge?
5 Odprto oštevanje je boljše kakor skrita ljubezen.
Aabenbar Irettesættelse er bedre end skjult Kærlighed.
6 Zveste so rane od prijatelja, toda poljubi sovražnika so varljivi.
Saar af en Elsker ere vel mente, men den hadefuldes Kys ere rigelige.
7 Siti duši se satovje gabi, toda lačni duši je vsaka grenka stvar sladka.
En mæt Sjæl vrager Honningkage; men alt besk er sødt for en hungrig Sjæl.
8 Kakor ptica, ki se oddaljuje od svojega gnezda, tako je človek, ki se oddaljuje od svojega kraja.
Ligesom en Spurv, der flagrer om borte fra sin Rede, saa er en Mand, der vanker omkring borte fra sit Sted.
9 Mazilo in dišava razveseljujeta srce, tako počne sladkost človekovega prijatelja s srčnim nasvetom.
Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed glæder, naar den kommer fra hans Sjæls Raad.
10 Svojega lastnega prijatelja in prijatelja svojega očeta ne zapusti niti na dan svoje katastrofe ne pojdi v hišo svojega brata, kajti boljši je sosed, ki je blizu, kakor brat daleč proč.
Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Hus paa din Nøds Dag; bedre er en Nabo nær hos end en Broder langt borte.
11 Moj sin, bodi moder in razveseli moje srce, da lahko odgovorim tistemu, ki me graja.
Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den, som forhaaner mig.
12 Razsoden človek sluti zlo in se skrije, toda naivneži gredo dalje in so kaznovani.
Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.
13 Vzemi obleko tistega, ki je pôrok za tujca in vzemi njegovo jamstvo za tujo žensko.
Naar en gaar i Borgen for en fremmed, tag saa hans Klæder, og tag Pant af ham for den fremmede Kvindes Skyld.
14 Kdor z močnim glasom blagoslavlja svojega prijatelja, vzdigujoč ga zgodaj zjutraj, se mu bo to štelo [v] prekletstvo.
Hvo som velsigner sin Næste med høj Røst aarle om Morgenen, ham skal det regnes for en Forbandelse.
15 Nenehno kapljanje na zelo deževen dan in prepirljiva ženska sta si podobna.
Et vedholdende Tagdryp paa en Regndag og en trættekær Kvinde ligne hinanden.
16 Kdorkoli jo skriva, skriva veter in mazilo svoje desnice, ki izdaja samo sebe.
Hver som søger at skjule hende, skjuler Vind, og hans højre Haand griber i Olie.
17 Železo ostri železo; tako človek ostri obličje svojega prijatelja.
Jern skærpes ved Jern, og en Mand skærpes over for hans Næstes Ansigt.
18 Kdorkoli varuje figovo drevo, bo jedel njegov sad, tako bo spoštovan, kdor čaka na svojega gospodarja.
Hvo, som bevarer et Figentræ, skal æde Frugt deraf, og hvo der tager Vare paa sin Herre, skal æres.
19 Kakor v vodi obraz odzdravlja obrazu, tako srce človeka k človeku.
Ligesom i Vandet Ansigt er imod Ansigt, saa er et Menneskes Hjerte imod et Menneske.
20 Pekel in uničenje nikdar nista polna, tako človekove oči nikoli niso nasičene. (Sheol h7585)
Dødsriget og Afgrunden kunne ikke mættes, saa kunne og Menneskens Øjne ikke mættes. (Sheol h7585)
21 Kakor je talilni lonec za srebro in talilna peč za zlato, tak je človek do svoje hvale.
Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet, og en Mand prøves efter, hvad han roser.
22 Čeprav bi bedaka s tolkačem stolkel v stopi med pšenico, vendarle njegova nespametnost ne bo odšla od njega.
Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal hans Daarskab dog ikke vige fra ham.
23 Bodi marljiv, da spoznaš stanje svojih tropov in dobro glej k svojim čredam.
Du skal grant kende dine Faars Udseende; sæt din Hu til Hjordene!
24 Kajti bogastva niso na veke in mar se krona prenaša vsakemu rodu?
Thi Gods er ikke evindelig, og mon en Krone varer. Ira Slægt til Slægt?
25 Seno je odneseno, prikaže se nežna trava in gorska zelišča se zberejo.
Naar Høet er bortført, saa lader Græsset sig se igen, og Urterne paa Bjergene sankes.
26 Jagnjeta so za tvoje oblačilo in kozli so nagrada polja.
Lammene ere til dine Klæder, og Bukke ere en Ager værd.
27 Imel boš dovolj kozjega mleka za svojo hrano, za hrano svoje družine in za vzdrževanje svojih dekel.
Og du har Gedemælk nok til Føde for dig, til Føde for dit Hus, og Livs Ophold til dine Piger.

< Pregovori 27 >