Pregovori 26

1 Kakor sneg poleti in kakor dež ob času žetve, tako se čast ne poda bedaku.

Som Sne om Somren og Regn om Høsten saa lidt hører Ære sig til for en Taabe.

2 Kakor ptica s potepanjem, kakor lastovka z letenjem, tako prekletstvo brez razloga ne bo prišlo.

Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt saa rammer ej Banden mod sagesløs Mand.

3 Bič za konja, uzda za osla in palica za hrbet bedaka.

Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Taabers Ryg.

4 Bedaku ne odgovori glede na njegovo neumnost, da ne bi bil tudi ti podoben njemu.

Svar ej Taaben efter hans Daarskab, at ikke du selv skal blive som han.

5 Odgovori bedaku glede na njegovo neumnost, da on ne bi bil moder v svoji lastni domišljavosti.

Svar Taaben efter hans Daarskab, at han ikke skal tykkes sig viis.

6 Kdor pošilja sporočilo po roki bedaka, si odseka stopala in pije škodo.

Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Taabe.

7 Nogi hromega nista enaki; takšna je prispodoba v ustih bedakov.

Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Taabers Mund.

8 Kakor kdor poveže kamen v pračo, tak je, kdor daje čast bedaku.

Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Taabe.

9 Kakor gre trn v roko pijanca, taka je prispodoba v ustih bedakov.

Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Taabers Mund.

10 Velik Bog, ki je ustvaril vse stvari, nagrajuje tako bedaka kakor prestopnike.

Som en Skytte, der saarer enhver, som kommer, er den, der lejer en Taabe og en drukken.

11 Kakor se pes vrača k svojemu izbljuvku, tako se bedak vrača k svoji neumnosti.

Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Taabe, der gentager Daarskab.

12 Ali vidiš modrega človeka v njegovi lastni domišljavosti? Več upanja je za bedaka kakor zanj.

Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Taabe er der mere Haab end for ham.

13 Len človek pravi: » Tam je lev na poti, lev je na ulicah.«

Den lade siger: »Et Rovdyr paa Vejen, en Løve ude paa Torvene!«

14 Kakor se vrata obračajo na svojih tečajih, tako se leni na svoji postelji.

Døren drejer sig paa sit Hængsel, den lade paa sit Leje.

15 Leni skriva svojo roko v svojem naročju, žalosti ga, da jo ponovno prinese k svojim ustom.

Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Haanden til Munden.

16 Lenuh je modrejši v svoji lastni domišljavosti, kakor sedem mož, ki lahko izkažejo razlog.

Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar.

17 Kdor gre mimo in se vmešava v prepir, ki mu ne pripada, je podoben tistemu, ki psa zgrabi za ušesa.

Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid.

18 Kakor zmešan človek, ki meče kose tlečega lesa, puščice in smrt,

Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død,

19 tak je človek, ki zavaja svojega bližnjega in pravi: »Ali nisem na zabavi?«

er den, der sviger sin Næste og siger: »Jeg spøger jo kun.«

20 Kjer ni nobenega lesa, tam ogenj poide. Tako, kjer ni tožljivca, prepir preneha.

Er der intet Brænde, gaar Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte.

21 Kakor je oglje za vročo žerjavico in drva za ogenj, tako je prepirljiv človek za podžiganje prepira.

Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv.

22 Besede tožljivca so kakor rane in gredo navzdol v najnotranjejše dele trebuha.

Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre.

23 Goreče ustnice in zlobno srce sta podobna črepinji, pokriti s srebrovo žlindro.

Som Sølvovertræk paa et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber.

24 Kdor sovraži, prikriva s svojimi ustnicami in znotraj sebe shranjuje prevaro;

Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig;

25 kadar govori lepo, mu ne verjemi, kajti sedem ogabnosti je v njegovem srcu.

gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru.

26 Čigar sovraštvo je pokrito s prevaro, bo njegova zlobnost razkazana pred celotno skupnostjo.

Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling.

27 Kdorkoli koplje jamo, bo padel vanjo, in kdor vali kamen, se bo le-ta vrnil nadenj.

I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv.

28 Lažniv jezik sovraži tiste, ki so prizadeti z njim in prilizovanje ust dela propad.

Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.