Pregovori 19

1 Boljši je ubogi, ki hodi v svoji neokrnjenosti, kakor kdor je sprevržen v svojih ustnicah in je bedak.

Bedre Fattigmand med lydefri færd end en, som går Krogveje, er han end rig.

2 Tudi, da bi bila duša brez spoznanja, to ni dobro in kdor hiti s svojimi stopali, greši.

At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk.

3 Človekova nespametnost izkrivlja njegovo pot in njegovo srce se razburja zoper Gospoda.

Et Menneskes Dårskab øder hans Vej, men på HERREN vredes hans Hjerte.

4 Premoženje dela mnoge prijatelje, toda reven je ločen od svojega soseda.

Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra.

5 Kriva priča ne bo nekaznovana in kdor govori laži, ne bo pobegnil.

Det falske Vidne undgår ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn.

6 Mnogi bodo milo prosili naklonjenosti od princev in vsak človek je prijatelj tistemu, ki daje darila.

Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand.

7 Ubogega sovražijo vsi njegovi bratje, koliko bolj gredo njegovi prijatelji daleč od njega? Zasleduje jih z besedami, vendar mu manjkajo.

Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord.

8 Kdor pridobiva modrost, ljubi svojo lastno dušo, kdor ohranja razumevanje, bo našel dobro.

Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter på Indsigt, får Lykke.

9 Kriva priča ne bo nekaznovana in kdor govori laži, bo propadel.

Det falske Vidne undgår ej Straf, og den, der farer med Løgn, går under.

10 Veselje ni spodobno za bedaka, veliko manj za služabnika, da vlada nad princi.

Vellevned sømmer sig ikke for Tåbe, end mindre for Træl at herske over Fyrster.

11 Človekova preudarnost odlaša njegovo jezo in to je njegova slava, da gre čez prestopek.

Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde.

12 Kraljev bes je kakor rjovenje leva, toda njegova naklonjenost je kakor rosa na travo.

Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug på Græs er hans Gunst.

13 Nespameten sin je katastrofa svojega očeta in ženini spori so nenehno kapljanje.

Tåbelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp.

14 Hiša in bogastva so dediščina od očetov, razsodna žena pa je od Gospoda.

Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN.

15 Lenoba meče v globoko spanje, brezdelna duša pa bo trpela lakoto.

Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl må sulte.

16 Kdor varuje zapoved, varuje svojo lastno dušo, toda kdor prezira njegove poti, bo umrl.

Den vogter sin Sjæl, som vogter på Budet, men skødesløs Vandel fører til Død.

17 Kdor ima do revnega sočutje, posoja Gospodu in kar je dal, mu bo on poplačal.

Er man god mod den ringe, låner man HERREN, han gengælder en, hvad godt man har gjort.

18 Karaj svojega sina, dokler je upanje in naj tvoja duša ne prizanaša zaradi njegovega joka.

Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel.

19 Človek velikega besa bo trpel kaznovanje, kajti če ga osvobodiš, boš vendarle moral to ponovno storiti.

Den, som er hidsig, må bøde, ved Skånsel gør man det værre.

20 Prisluhni nasvetu in sprejmi poučevanje, da boš lahko moder v svojem zadnjem koncu.

Hør på Råd og tag ved Lære, så du til sidst bliver viis.

21 Mnogo naklepov je v človekovem srcu, vendarle [je] Gospodova namera, ki bo obstala.

I Mands Hjerte er mange Tanker, men HERRENs Råd er det, der står fast.

22 Človekova želja je njegova prijaznost in reven človek je boljši kakor lažnivec.

Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner.

23 Strah Gospodov se nagiba k življenju in kdor ga ima, bo ostal nasičen, ne bo obiskan z zlom.

HERRENs Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt.

24 Len človek skriva svojo roko v svojem naročju in jo bo komaj ponovno ponesel k svojim ustom.

Den lade rækker til Fadet, men fører ej Hånden til Munden.

25 Udari posmehljivca in preprosti se bo čuval in grajaj nekoga, ki ima razumevanje in bo razumel spoznanje.

Får Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse får den forstandige Kundskab.

26 Kdor slabi svojega očeta in preganja svojo mater, je sin, ki povzroča sramoto in prinaša grajo.

Mishandle Fader og bortjage Moder gør kun en dårlig, vanartet Søn.

27 Nehaj, moj sin, poslušati pouk, ki povzroča, da zaideš od besed spoznanja.

Hør op, min Søn, med at høre på Tugt og så fare vild fra Kundskabsord.

28 Brezbožna priča zasmehuje sodbo in usta zlobnega požirajo krivičnost.

Niddingevidne spotter Retten, gudløses Mund er glubsk efter Uret.

29 Sodbe so pripravljene za posmehljivce in udarci z bičem za hrbte bedakov.

Slag er rede til Spottere, Hug til Tåbers Ryg.