Pregovori 17
1 Boljši je suh košček in z njim spokojnost, kakor hiša polna klavnih daritev s prepirom.
Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte.
2 Moder služabnik bo imel vladarstvo nad sinom, ki povzroča sramoto in bo imel delež dediščine med brati.
En klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre.
3 Talilni lonec je za srebro in talilna peč za zlato, toda Gospod preizkuša srca.
Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
4 Zloben storilec daje prednost nepravim ustnicam in lažnivec pazljivo prisluhne nespodobnemu jeziku.
Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse.
5 Kdorkoli zasmehuje ubogega, graja njegovega Stvarnika in kdor je ob katastrofah vesel, ne bo nekaznovan.
Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig.
6 Otrok otroci so krona starcem in slava otrok so njihovi očetje.
Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.
7 Odličen govor se ne spodobi bedaku, veliko manj lažnive ustnice princu.
Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
8 Darilo je kakor dragocen kamen v očeh tistega, ki ga ima, kamor ga obrača, to uspeva.
Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke.
9 Kdor taji prestopek, išče ljubezni, toda kdor ponavlja zadevo, ločuje prave prijatelje.
Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.
10 Opomin bolj prodira v modrega kakor sto udarcev z bičem v bedaka.
Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange.
11 Hudoben človek išče samo upor, zato bo zoper njega poslan krut poslanec.
Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham.
12 Naj medvedka, oropana svojih mladičev, sreča človeka, raje kakor bedak v svoji neumnosti.
Lad en Mand møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed.
13 Kdorkoli nagrajuje zlo za dobro, se zlo ne bo ločilo od njegove hiše.
Hvo som gengiver godt med ondt, fra hans Hus skal det onde ikke vige.
14 Začetek prepira je kakor kadar nekdo izpušča vodo, zato prenehaj s sporom, preden se vmešaš vanj.
Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand; opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.
15 Kdor opravičuje zlobnega in kdor obsoja pravičnega, celo oba sta Gospodu ogabnost.
Den, som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed.
16 Zakaj je denarna vsota v bedakovi roki, da pridobi modrost, glede na to, da on nima srca za to?
Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand?
17 Prijatelj ljubi ob vseh časih in brat je rojen za stisko.
En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.
18 Človek brez razumevanja udarja v roke in postaja pôrok v prisotnosti svojega prijatelja.
Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.
19 Kdor ljubi prestopek, ta ljubi prepir in kdor povišuje svoja velika vrata, išče uničenje.
Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj.
20 Kdor ima kljubovalno srce, ne najde dobrega in kdor ima sprevržen jezik, pada v vragolijo.
Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
21 Kdor zaplodi bedaka, to počne v svojo bridkost in oče bedaka nima radosti.
Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig.
22 Veselo srce dela dobro, podobno kot zdravilo, toda zlomljen duh suši kosti.
Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.
23 Zloben človek iz naročja izvleče darilo, da izkrivlja poti sodbe.
Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier.
24 Modrost je pred tistim, ki ima razumevanje, toda oči bedaka so na koncih zemlje.
For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende.
25 Nespameten sin je žalost svojemu očetu in grenkoba njej, ki ga je rodila.
En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse.
26 Tudi kaznovati pravičnega ni dobro niti udariti prince zaradi nepristranskosti.
Det er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret.
27 Kdor ima spoznanje, prizanaša svojim besedam in razumevajoč človek je iz odličnega duha.
Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.
28 Celo bedak, ko molči, velja kot moder in kdor zapira svoje ustnice, je cenjen kot razumevajoč človek.
Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.
