Pregovori 1
1 Pregovori Salomona, Davidovega sina, Izraelovega kralja,
Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
2 da bi spoznali modrost in poučevanje, da bi zaznali besede razumevanja,
for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
3 da bi sprejeli poučevanje modrosti, pravice, sodbe in nepristranskost;
for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
4 da bi dali premetenost preprostemu, mladeniču spoznanje in preudarnost.
for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
5 Moder človek bo slišal in bo povečal učenje in razumen človek se bo dokopal k modrim nasvetom,
Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
6 da bo razumel pregovor in razlago, besede modrih in njihove temne izreke.
for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
7 Strah Gospodov je začetek spoznanja, toda bedaki prezirajo modrost in poučevanje.
Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
8 Moj sin, prisluhni poučevanju svojega očeta in ne zapusti postave svoje matere,
Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
9 kajti ona bosta ornament milosti tvoji glavi in verižici okoli tvojega vratu.
thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
10 Moj sin, če te grešniki privabljajo, ne privoli.
Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
11 Če rečejo: »Pridi z nami, v zasedi prežimo na kri, brez razloga se tajno pritajimo za nedolžnega,
Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol h7585)
13 Našli bomo vse dragoceno imetje, svoje hiše bomo napolnili z ukradenim blagom.
vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
14 Svoj žreb vrzi med nas, vsi imejmo eno mošnjo.«
du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
15 Moj sin, ne hodi z njimi na pot, svoje stopalo zadrži pred njihovo stezo,
Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
16 kajti njihova stopala tečejo k zlu in hitijo, da prelijejo kri.
thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
17 Zagotovo je zaman razprostrta mreža v očeh katerekoli ptice.
thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
18 In oni prežijo v zasedi na svojo lastno kri, tajno se pritajijo za svoja lastna življenja.
og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
19 Takšne so poti vsakega, ki je pohlepen dobička, ki odvzema življenje svojim lastnikom.
Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
20 Modrost kliče zunaj, svoj glas izreka na ulicah,
Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
21 kliče na glavnem kraju vrveža, v odprtinah velikih vrat, v mestu izreka svoje besede, rekoč:
paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
22 »Doklej boste, vi topi, ljubili topost? In se posmehljivci razveseljevali v svojem posmehovanju in bedaki sovražili spoznanje?
Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
23 Obrnite se na moj opomin. Glejte, na vas bom izlila svojega duha, razglašala vam bom svoje besede.
Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
24 Ker sem klicala, pa ste odklonili, iztegovala sem svojo roko, pa noben človek ni upošteval,
Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
25 temveč ste zaničevali vse moje svetovanje in niste hoteli mojega opomina,
og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
26 se bom tudi jaz smejala ob vaši katastrofi, zasmehovala bom, ko pride vaš strah,
Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
27 ko prihaja vaš strah kakor opustošenje in vaše uničenje kakor vrtinčast veter, ko nad vas prihajata tegoba in tesnoba.
naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
28 Tedaj se bodo obračali name, toda ne bom jim odgovorila, iskali me bodo zgodaj, toda ne bodo me našli,
Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
29 ker so sovražili spoznanje in niso izbrali strahu Gospodovega.
Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
30 Ničesar niso hoteli od mojega nasveta. Prezirali so vsak moj opomin.
fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
31 Zato bodo jedli od sadu svoje lastne poti in napolnjeni bodo s svojimi lastnimi naklepi.
Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
32 Kajti odvračanje od preprostosti jih bo ubilo in uspevanje bedakov jih bo uničilo.
Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
33 Toda kdorkoli me posluša, bo varno prebival in bo miren pred strahom zla.«
Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
