4 Mojzes 36
1 Približali so se poglavarji očetov družin Gileádovih otrok, sinú Mahírja, sinú Manáseja, iz družin Jožefovih sinov in spregovorili pred Mojzesom in pred princi, poglavarji očetov Izraelovih otrok
Overhovederne for Fædrenehusene i Gileaditernes Slægt Gilead var en Søn af Manasses Søn Makir af Josefs Sønners Slægter traadte frem og talte for Moses og Øversterne, Overhovederne for Israeliternes Fædrenehuse,
2 in rekli: » Gospod je zapovedal mojemu gospodu, naj Izraelovim otrokom da deželo za dediščino po žrebu in mojemu gospodu je bilo zapovedano od Gospoda, naj da dediščino našega brata Celofháda njegovim hčeram.
og sagde: »HERREN har paalagt min Herre at udskifte Landet mellem Israeliterne ved Lodkastning, og min Herre har i HERRENS Navn paabudt at give vor Frænde Zelofhads Arvelod til hans Døtre.
3 Če bodo poročene h kateremukoli izmed sinov iz drugih rodov Izraelovih otrok, potem bo njihova dediščina vzeta od dediščine naših očetov in predana bo v dediščino rodu, kamor so sprejete. Tako bo to vzeto od žreba naše dediščine.
Men hvis de nu indgaar Ægteskab med Mænd, der hører til en anden af Israels Stammer, saa unddrages deres Arvelod jo vore Fædres Arvelod, og saaledes øges den Stammes Arvelod, som de kommer til at tilhøre, medens den Arvelod, der er tilfaldet os ved Lodkastning, formindskes;
4 Ko bo jubilej Izraelovih otrok, potem bo njihova dediščina položena v dediščino rodu kamor so sprejete. Tako bo njihova dediščina odvzeta od dediščine rodu naših očetov.«
og naar Israeliterne faar Jubelaar, lægges deres Arvelod til den Stammes Arvelod, som de kommer til at tilhøre, og saaledes unddrages deres Arvelod vor fædrene Stammes Arvelod.«
5 Mojzes je Izraelovim otrokom zapovedal glede na Gospodovo besedo, rekoč: »Rod Jožefovih sinov je dobro rekel.
Da udstedte Moses efter HERRENS Ord følgende Bud til Israeliterne: »Josefs Sønners Stamme har talt ret!
6 ›To je stvar, ki jo je Gospod zapovedal glede Celofhádovih hčera, rekoč: ›Naj se poroče, s komer mislijo, da je najbolje, samo k družini rodu njihovega očeta se bodo poročile.
Saaledes er HERRENS Bud angaaende Zelofhads Døtre: De maa indgaa Ægteskab med hvem de ønsker, men det maa kun være Mænd af deres Faders Stammes Slægt, de indgaar Ægteskab med.
7 Tako dediščina Izraelovih otrok ne bo prešla od roda k rodu, kajti vsak izmed Izraelovih otrok se bo držal k dediščini rodu svojih očetov.
Thi ingen Arvelod, der tilhører Israel, maa gaa over fra en Stamme til en anden, men Israeliterne skal holde fast hver ved sin fædrene Stammes Arvelod.
8 Vsaka hči, ki ima v lasti dediščino v kateremkoli rodu Izraelovih otrok, bo žena enemu iz družine rodu njenega očeta, da bodo Izraelovi otroci lahko uživali vsak človek dediščino svojih očetov.
Enhver Datter, som faar en Arvelod i en af Israeliternes Stammer, skal indgaa Ægteskab med en Mand af sin fædrene Stammes Slægt, for at Israeliterne kan beholde hver sine Fædres Arvelod som Ejendom;
9 Niti dediščina ne bo prešla od enega rodu k drugemu rodu, temveč bo vsak izmed rodov Izraelovih otrok sebe držal k svoji lastni dediščini.‹«
og ingen Arvelod maa gaa over fra den ene Stamme til den anden, men Israeliternes Stammer skal holde fast hver ved sin Arvelod!«
10 Celo kakor je Gospod zapovedal Mojzesu, tako so Celofhádove hčere storile,
Zelofhads Døtre gjorde da, som HERREN paalagde Moses,
11 kajti Mahla, Tirca, Hogla, Milka in Noa, Celofhádove hčere, so se poročile k sinovom bratov njihovega očeta
idet Mala, Tirza, Hogla, Milka og Noa, Zelofhads Døtre, indgik Ægteskab med deres Farbrødres Sønner;
12 in poročene so bile v družine sinov Manáseja, Jožefovega sina in njihova dediščina je ostala v rodu družine njihovega očeta.
de indgik Ægteskab med Mænd, som hørte til Josefs Søn Manasses Sønners Slægter, saa at deres Arvelod vedblev at tilhøre deres fædrene Slægts Stamme.
13 To so zapovedi in sodbe, ki jih je Gospod po Mojzesovi roki zapovedal Izraelovim otrokom na moábskih ravninah pri Jordanu, blizu Jerihe.
Det er de Bud og Lovbud, HERREN gav Israeliterne ved Moses paa Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko.
