Luka 10
1 Po teh besedah je Gospod določil tudi drugih sedemdeset in jih poslal po dva in dva pred seboj v vsako mesto in kraj, kamor bi sam prišel.
Siden utvalgte Herren også sytti andre og sendte dem ut, to og to, i forveien for sig til hver by og hvert sted hvor han selv skulde komme.
2 Zato jim je rekel: »Žetev je resnično velika, toda delavcev je malo. Prosite torej Gospoda žetve, da bi poslal delavce na svojo žetev.
Og han sa til dem: Høsten er stor, men arbeiderne få; bed derfor høstens herre at han vil drive arbeidere ut til sin høst!
3 Pojdite [po] svojih poteh. Glejte, pošiljam vas kakor jagnjeta med volkove.
Gå avsted! Se, jeg sender eder som lam midt iblandt ulver.
4 Ne nosite niti mošnje niti malhe niti čevljev in po poti ne pozdravljajte nobenega človeka.
Bær ikke pung, ikke skreppe, ikke sko; gi eder ikke i tale med nogen på veien!
5 In v katerokoli hišo vstopite, najprej recite: ›Mir bodi tej hiši.‹
Men hvor I kommer inn i et hus, der skal I først si: Fred være med dette hus!
6 In če bo tam sin miru, bo vaš mir počival na njej; če ne, se bo ponovno obrnil k vam.
Og er det et fredens barn der, da skal eders fred hvile over ham, men hvis ikke, da skal den vende tilbake over eder.
7 In v isti hiši ostanite, jejte in pijte te stvari, ki vam jih dajo, kajti delavec je vreden svojega plačila. Ne hodite od hiše do hiše.
Men bli der i huset, og et og drikk hvad de byr eder! for arbeideren er sin lønn verd. I skal ikke flytte fra hus til hus.
8 In v katerokoli mesto vstopite in vas sprejmejo, jejte te stvari, ki so postavljene pred vas
Og hvor I kommer inn i en by og de tar imot eder, der skal I ete hvad de setter frem for eder,
9 in ozdravljajte bolne, ki so v njem in govorite jim: ›Božje kraljestvo je prišlo blizu k vam.‹
og helbred de syke som er der, og si til dem: Guds rike er kommet nær til eder!
10 Toda v katerokoli mesto vstopite in vas ne sprejmejo, pojdite po svojih poteh ven na ulice le-tega in recite:
Men hvor I kommer inn i en by og de ikke tar imot eder, der skal I gå ut på dens gater og si:
11 ›Celo prav [ta] prah iz vašega mesta, ki se je [trdno] prilepil na nas, otresamo zoper vas. Vendar pa bodite prepričani o tem, da je Božje kraljestvo prišlo blizu k vam.‹
Endog støvet som er blitt hengende ved våre føtter av eders by, stryker vi av til eder; men dette skal I vite at Guds rike er kommet nær!
12 Toda povem vam, da bo na tisti dan bolj znosno za Sódomo kakor za to mesto.
Jeg sier eder at det skal gå Sodoma tåleligere på hin dag enn den by.
13 Gorje ti, Horazín! Gorje ti, Betsajda! Kajti če bi bila ta mogočna dela, ki so bila storjena v tebi, storjena v Tiru in Sidónu, bi se že davno pokesala, sedeč v vrečevini in pepelu.
Ve dig, Korasin! ve dig, Betsaida! for dersom de kraftige gjerninger som er gjort i eder, var gjort i Tyrus og Sidon, da hadde de for lenge siden omvendt sig og sittet i sekk og aske.
14 Toda ob sodbi bo bolj znosno za Tir in Sidón kakor za vaju.
Dog, det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere i dommen enn eder.
Og du, Kapernaum, som er blitt ophøiet like til himmelen! like til dødsriket skal du bli nedstøtt. (Hadēs g86)
16 Kdor posluša vas, posluša mene; kdor pa prezira vas, prezira mene; in kdor prezira mene, prezira tistega, ki me je poslal.«
Den som hører eder, hører mig, og den som forkaster eder, forkaster mig, og den som forkaster mig, forkaster ham som sendte mig.
17 In sedemdeset se jih je ponovno vrnilo z radostjo, rekoč: »Gospod, celó hudiči so nam pokorni v tvojem imenu.«
Og de sytti kom glade tilbake og sa: Herre! endog de onde ånder er oss lydige i ditt navn!
18 Rekel jim je: »Gledal sem Satana kakor bliskanje pasti z neba.
Da sa han til dem: Jeg så Satan falle ned fra himmelen som et lyn.
19 Glejte, dajem vam oblast, da stopate na kače in škorpijone in čez vso sovražnikovo oblast in nič vam ne bo na kakršenkoli način škodilo.
Se, jeg har gitt eder makt til å trede på slanger og skorpioner og over alt fiendens velde, og ingen ting skal skade eder;
20 Vendar se ne veselite tega, da so vam duhovi podrejeni, temveč se raje veselite, ker so vaša imena zapisana v nebesih.«
dog, gled eder ikke over dette at åndene er eder lydige, men gled eder over at eders navn er opskrevet i himmelen!
21 V tej uri se je Jezus razveselil v duhu in rekel: »Zahvaljujem se ti, oh Oče, Gospodar neba in zemlje, da si te besede skril pred modrimi in razsodnimi, razodel pa si jih otročičem. Točno tako, Oče, kajti tako je bilo videti dobro v tvojih očeh.
I den samme stund frydet han sig i den Hellige Ånd og sa: Jeg priser dig, Fader, himmelens og jordens herre, fordi du har skjult dette for de vise og forstandige og åpenbaret det for de umyndige; ja, Fader, fordi således skjedde det som var velbehagelig for dig.
22 Vse stvari so mi izročene od mojega Očeta in noben človek ne ve, kdo je Sin, razen Očeta in kdo je Oče, razen Sina in tistega, ki mu ga bo Sin razodel.«
Alle ting er mig overgitt av min Fader, og ingen kjenner til hvem Sønnen er, uten Faderen, og hvem Faderen er, uten Sønnen og den som Sønnen vil åpenbare det for.
23 In obrnil se je k svojim učencem in na samem rekel: »Blagoslovljene so oči, ki vidijo stvari, ki jih vi vidite,
Og han vendte sig særlig til sine disipler og sa: Salige er de øine som ser det I ser;
24 kajti povem vam, da je mnogo prerokov in kraljev želelo videti te stvari, ki jih vi vidite, pa jih niso videli, in slišati te besede, ki jih vi slišite, pa jih niso slišali.«
for jeg sier eder: Mange profeter og konger har villet se det I ser, og har ikke fått se det, og høre det I hører, og har ikke fått høre det.
25 In glej, nek izvedenec v postavi je vstal ter ga skušal, rekoč: »Učitelj, kaj naj storim, da podedujem večno življenje?« (aiōnios g166)
Og se, en lovkyndig stod op og fristet ham og sa: Mester! hvad skal jeg gjøre forat jeg kan arve evig liv? (aiōnios g166)
26 Rekel mu je: »Kaj je zapisano v postavi? Kako bereš?«
Han sa til ham: Hvad er skrevet i loven? hvorledes leser du?
27 In ta odgovori in reče: »Gospoda svojega Boga boš ljubil z vsem svojim srcem in z vso svojo dušo in z vso svojo močjo in z vsem svojim mišljenjem, in svojega bližnjega kakor samega sebe.«
Han svarte og sa: Du skal elske Herren din Gud av alt ditt hjerte og av all din sjel og av all din makt og av all din hu, og din næste som dig selv.
28 In rekel mu je: »Prav si odgovoril. To delaj in boš živel.«
Da sa han til ham: Du svarte rett; gjør dette, så skal du leve!
29 Toda ker je hotel opravičiti samega sebe, je Jezusu rekel: »In kdo je moj bližnji?«
Men da han vilde gjøre sig selv rettferdig, sa han til Jesus: Hvem er da min næste?
30 In Jezus mu odgovori ter reče: »Neki človek je šel iz Jeruzalema navzdol v Jeriho in padel med tatove, ki so mu slekli njegova oblačila in ga ranili in odšli ter ga pustili napol mrtvega.
Jesus svarte og sa: En mann gikk ned fra Jerusalem til Jeriko, og han falt iblandt røvere, som både klædde ham av og slo ham og gikk bort og lot ham ligge halvdød.
31 In po naključju pride dol po tej poti nek duhovnik; in ko ga je zagledal, je po drugi strani šel mimo.
Men det traff sig så at en prest drog samme vei ned, og han så ham, og gikk like forbi.
32 In podobno je Lévijevec, ko je bil na tem kraju, prišel ter pogledal nanj in šel mimo po drugi strani.
Likeså en levitt; han kom til stedet, gikk frem og så ham, og gikk like forbi.
33 Toda nek Samarijan, ki je potoval, je prišel tja, kjer je bil, in ko ga je zagledal, je imel do njega sočutje
Men en samaritan som var på reise, kom dit hvor han var, og da han så ham, ynkedes han inderlig,
34 in šel k njemu ter povezal njegove rane, izlivajoč vanje olja in vina in ga namestil na svojo lastno žival ter ga privedel do gostišča in zanj poskrbel.
og han gikk bort til ham og forbandt hans sår og helte olje og vin i dem, og han løftet ham op på sitt eget dyr og førte ham til et herberge og pleide ham.
35 In naslednjega dne, ko je odšel, je vzel ven dva denarja in ju dal gostilničarju ter mu rekel: ›Poskrbi zanj in karkoli porabiš več, ti bom poplačal, ko ponovno pridem.‹
Og da det led mot næste dag, tok han to penninger frem og gav verten og sa til ham: Plei ham! og hvad mere du måtte koste på ham, det skal jeg betale dig igjen når jeg kommer tilbake.
36 ›Kaj meniš, kateri torej od teh treh je bil bližnji temu, ki je padel med tatove?‹«
Hvem av disse tre synes du nu viste sig som den manns næste som var falt iblandt røverne?
37 In ta je rekel: »Kdor mu je izkazal usmiljenje.« Potem mu je Jezus rekel: »Pojdi in ti delaj enako.«
Han sa: Den som gjorde barmhjertighet imot ham. Da sa Jesus til ham: Gå du bort og gjør likeså!
38 Pripetilo se je torej, ko so šli, da je vstopil v neko vas in neka ženska, po imenu Marta, ga je sprejela v svojo hišo.
Og det skjedde mens de var på vandring, at han kom til en by, og en kvinne ved navn Marta tok imot ham i sitt hus.
39 In imela je sestro, po imenu Marija, ki je prav tako sedla k Jezusovim stopalom in poslušala njegovo besedo.
Og hun hadde en søster som hette Maria; hun satte sig ved Jesu føtter og hørte på hans ord.
40 Toda Marta je bila obremenjena glede tolikšne postrežbe in je prišla k njemu ter rekla: »Gospod, ti ni mar, da me je moja sestra pustila, da sama strežem? Ukaži ji vendar, naj mi pomaga.«
Men Marta hadde det meget travelt med å tjene ham; hun gikk da frem og sa: Herre! bryr du dig ikke om at min søster har latt mig bli alene om å tjene dig? Si da til henne at hun skal hjelpe mig!
41 Jezus pa je odgovoril ter ji rekel: »Marta, Marta, vznemirjaš se in skrbiš glede mnogih stvari.
Men Jesus svarte og sa til henne: Marta! Marta! du gjør dig strev og uro med mange ting;
42 Toda ena stvar je potrebna in Marija si je izbrala ta dobri del, ki od nje ne bo odvzet.«
men ett er nødvendig. Maria har valgt den gode del, som ikke skal tas fra henne.
