Žalostinke 3
1 Jaz sem človek, ki je videl stisko s palico njegovega besa.
Jeg er den mann som har sett elendighet under hans vredes ris.
2 Vodil me je in me privedel v temo, toda ne v svetlobo.
Mig har han ledet og ført i mørke og ikke i lys.
3 Zagotovo je obrnjen zoper mene; svojo roko je obračal zoper mene ves dan.
Bare mot mig vender han atter og atter sin hånd den hele dag.
4 Postaral je moje meso in mojo kožo, zlomil je moje kosti.
Han lot mitt kjøtt og min hud fortæres; han knuste mine ben.
5 Zidal je zoper mene in me obdal z žolčem in muko.
Han bygget en mur mot mig og omringet mig med bitterhet og møie.
6 Postavil me je v temne kraje, kakor tiste, ki so mrtvi od davnine.
På mørke steder lot han mig bo som de for lenge siden døde.
7 Ogradil me je naokoli, da ne morem priti ven. Mojo verigo je naredil težko.
Han murte igjen for mig, så jeg ikke kan komme ut; han gjorde mine lenker tunge.
8 Tudi ko jokam in vpijem, on ustavlja mojo molitev.
Om jeg enn ropte og skrek, lukket han sitt øre for min bønn.
9 Moje steze je obdal s klesanim kamnom, moje poti je storil sprijene.
Han tilmurte mine veier med hugne stener, mine stier gjorde han krokete.
10 Bil mi je kakor medved, ki preži v zasedi in kakor lev na skrivnih krajih.
En lurende bjørn var han mot mig, en løve i skjul.
11 Moje poti je obrnil vstran in me raztrgal. Naredil me je zapuščenega.
Mine veier gjorde han til avveier, han sønderrev mig og ødela mig.
12 Upognil je svoj lok in me postavil kakor tarčo za puščico.
Han spente sin bue og stilte mig op til mål for sin pil.
13 Puščicam svojega tula je storil, da vstopijo v mojo notranjost.
Han lot sitt koggers sønner fare inn i mine nyrer.
14 Bil sem v posmeh vsemu svojemu ljudstvu in ves dan njihova pesem.
Jeg er blitt til latter for alt mitt folk, til en spottesang for dem hele dagen.
15 Nasičeval me je z grenkobo, opijanjal me je s pelinom.
Han mettet mig med bitre urter, han gav mig rikelig malurt å drikke.
16 Prav tako je moje zobe zlomil z ostrimi kamni, pokril me je s pepelom.
Han knuste mine tenner, han gav mig småsten å ete, han trykte mig ned i asken.
17 Mojo dušo si odstranil daleč stran od miru. Pozabil sem uspevanje.
Du forkastet mig og tok bort min fred; jeg glemte det som godt er,
18 Rekel sem: »Moja moč in moje upanje je izginilo od Gospoda,
og jeg sa: Det er forbi med min kraft og mitt håp til Herren.
19 spominjajoč se moje stiske in moje bede, pelina in žolča.
Kom i hu min elendighet og min landflyktighet - malurt og galle!
20 Moja duša jih ima še vedno v spominu in je ponižana v meni.
Min sjel kommer det i hu og er nedbøiet i mig.
21 To si ponovno kličem v svoj um, zato imam upanje.
Dette vil jeg ta mig til hjerte, derfor vil jeg håpe:
22 To je od Gospodovih milosti, da nismo použiti, ker njegova sočutja ne odnehajo.
Herrens miskunnhet er det at det ikke er forbi med oss; for hans barmhjertighet har ennu ikke ende.
23 Ta so nova vsako jutro. Velika je tvoja zvestoba.
Den er ny hver morgen, din trofasthet er stor.
24 Gospod je moj delež, pravi moja duša, zato bom upal vanj.
Herren er min del, sier min sjel; derfor håper jeg på ham.
25 Gospod je dober vsem tistim, ki čakajo nanj; duši, ki ga išče.
Herren er god mot dem som bier efter ham, mot den sjel som søker ham.
26 Dobro je, da bi človek upal in tiho čakal na Gospodovo rešitev duše.
Det er godt at en bier i stillhet efter Herrens frelse.
27 Dobro je za človeka, da nosi jarem v svoji mladosti.
Det er godt for en mann at han bærer åk i sin ungdom,
28 Sedi sam in molči, ker ga je nosil na sebi.
at han sitter ene og tier, når han legger byrder på ham,
29 Svoja usta polaga v prah, morda bi bilo lahko še upanje.
at han trykker sin munn i støvet og sier: Kanskje det ennu er håp -
30 Svoje lice daje tistemu, ki ga udarja, napolnjen je z grajo.
at han vender sitt kinn til den som slår ham, lar sig mette med hån.
31 Kajti Gospod ne bo zavrgel na veke,
For Herren forkaster ikke til evig tid,
32 toda čeprav je povzročil žalost, bo vendar imel sočutje glede na množico svojih usmiljenj.
men om han bedrøver, så forbarmer han sig igjen efter sin rike miskunnhet;
33 Kajti on ni voljan prizadeti niti užalostiti človeških otrok.
for det er ikke av hjertet han plager eller bedrøver menneskenes barn.
34 Da bi pod svojimi stopali zdrobil vse jetnike zemlje,
Når nogen knuser alle jordens fanger under sine føtter,
35 da bi odvrnil človekovo pravico pred obrazom Najvišjega,
bøier mannens rett for den Høiestes åsyn
36 da človeka spodkoplje v njegovi pravdi, [tega] Gospod ne odobrava.
eller gjør en mann urett i hans sak - mon Herren ikke ser det?
37 Kdo je tisti, ki pravi in se to zgodi, ko Gospod tega ne zapove?
Hvem talte så det skjedde, uten at Herren bød det?
38 Iz ust Najvišjega ne izhaja zlo in dobro?
Er det ikke fra den Høiestes munn både de onde og de gode ting utgår?
39 Zakaj se živeči človek pritožuje, človek zaradi kaznovanja svojih grehov?
Hvorfor klager et menneske som lever? Enhver klage over sin egen synd!
40 Preiščimo in preizkusimo svoje poti in se ponovno obrnimo h Gospodu.
La oss ransake våre veier og granske dem, og la oss vende om til Herren!
41 Vzdignimo svoja srca s svojimi rokami k Bogu v nebesih.
La oss løfte vårt hjerte og våre hender til Gud i himmelen!
42 Pregrešili smo se in uprli. Ti nisi oprostil.
Vi har syndet og vært gjenstridige; du har ikke tilgitt.
43 Pokril si [nas] s svojo jezo in nas preganjal. Umoril si, nisi se usmilil.
Du innhyllet dig i vrede og forfulgte oss; du slo ihjel, du sparte ikke.
44 Pokril si se z oblakom, da naša molitev ne bi šla skozi.
Du innhyllet dig i skyer, så ingen bønn trengte igjennem.
45 Naredil si nas kakor izvržek in zavrnitev v sredi ljudstev.
Til skarn og utskudd gjorde du oss midt iblandt folkene.
46 Vsi naši sovražniki so odprli svoja usta zoper nas.
De spilte op sin munn mot oss alle våre fiender.
47 Strah in zanka sta prišla nad nas, opustošenje in uničenje.
Gru og grav er blitt oss til del, ødeleggelse og undergang.
48 Moje oko teče navzdol z rekami voda, zaradi uničenja hčere mojega ljudstva.
Bekker av tårer rinner fra mitt øie fordi mitt folks datter er gått under.
49 Moje oko se izliva in ne preneha, brez kakršnegakoli predaha,
Mitt øie rinner og har ikke ro, det får ingen hvile,
50 dokler Gospod ne pogleda dol in ne pogleda iz nebes.
før Herrens øie ser ned fra himmelen.
51 Moje oko prizadeva moje srce, zaradi vseh hčera mojega mesta.
Mitt øie volder min sjel smerte for alle min stads døtres skyld.
52 Moji sovražniki so me boleče preganjali kakor ptico, brez vzroka.
Hårdt jaget de mig som en fugl de som var mine fiender uten årsak.
53 Moje življenje so odsekali v grajski ječi in name vrgli kamen.
De vilde gjøre ende på mitt liv, de vilde kaste mig i brønnen, og de kastet sten på mig.
54 Vode so mi tekle čez glavo; potem sem rekel: »Odsekan sem.«
Vannene strømmet over mitt hode; jeg sa: Jeg er fortapt.
55 Klical sem k tvojemu imenu, oh Gospod, iz globine grajske ječe.
Jeg påkalte ditt navn, Herre, fra den dypeste brønn.
56 Slišal si moj glas. Ne skrivaj svojega ušesa ob mojem dihanju, ob mojem klicu.
Du hørte min røst; lukk ikke ditt øre for mitt rop, men la mig få lindring!
57 Priteguješ me na dan, ko sem klical k tebi. Ti praviš: »Ne boj se.«
Du var nær den dag jeg kalte på dig; du sa: Frykt ikke!
58 Oh Gospod, zagovarjal si pravde moje duše, odkupil si moje življenje.
Herre, du har ført min sjels sak, du har frelst mitt liv.
59 Oh Gospod, videl si mojo krivico. Ti sodi mojo pravdo.
Herre, du har sett den urett jeg har lidt; døm i min sak!
60 Videl si vse njihovo maščevanje in vse njihove zamisli zoper mene.
Du har sett all deres hevn, alle deres onde råd mot mig.
61 Slišal si njihovo grajo, oh Gospod in vse njihove zamisli zoper mene;
Du har hørt deres hån, Herre, alle deres onde råd mot mig,
62 ustnice tistih, ki se vzdigujejo zoper mene in njihovo premišljevanje zoper mene ves dan.
mine motstanderes tale og deres tanker mot mig den hele dag.
63 Glej, njihovo usedanje in njihovo vzdigovanje; jaz sem njihova glasba.
Akt på dem når de sitter, og når de står op! De synger spottesanger om mig.
64 Vrni jim povračilo, oh Gospod, glede na delo njihovih rok.
Du vil gjøre gjengjeld mot dem, Herre, efter deres henders gjerning.
65 Daj jim bridkost srca, svoje prekletstvo nad njimi.
Du vil legge et dekke over deres hjerte, din forbannelse vil bli dem til del.
66 Preganjaj jih in jih uniči v jezi izpod Gospodovih nebes.
Du vil forfølge dem i vrede og ødelegge dem, så de ikke mere finnes under Herrens himmel.
