< Janez 8 >

1 Jezus je odšel k Oljski gori.
Men Jesus gikk til Oljeberget.
2 Zgodaj zjutraj je ponovno prišel v tempelj in vsi ljudje so prišli k njemu, in usedel se je ter jih učil.
Og tidlig om morgenen kom han atter til templet, og alt folket kom til ham, og han satte sig og lærte dem.
3 In pisarji in farizeji so k njemu privedli žensko, zasačeno v zakonolomstvu; in ko so jo postavili v sredo,
Da kom de skriftlærde og fariseerne med en kvinne som var grepet i hor, og de stilte henne frem for ham
4 so mu rekli: »Učitelj, ta ženska je bila zasačena v zakonolomstvu, pri samem dejanju.
og sa til ham: Mester! denne kvinne er grepet på fersk gjerning i hor.
5 Torej Mojzes nam je v postavi ukazal, da naj bi bili taki kamnani. Toda kaj praviš ti?«
I loven har Moses foreskrevet oss at slike kvinner skal stenes; hvad sier nu du?
6 To so rekli, ker so ga skušali, da bi ga lahko obtožili. Jezus pa se je sklonil in s svojim prstom pisal po tleh, kakor da jih ni slišal.
Dette sa de for å friste ham, så de kunde få klagemål imot ham. Men Jesus bukket sig ned og skrev med fingeren på jorden.
7 Torej, ko so ga še naprej spraševali, se je vzravnal in jim rekel: »Kdor je med vami brez greha, naj prvi vrže kamen vanjo.«
Og da de blev ved å spørre, rettet han sig op og sa: Den av eder som er uten synd, han kaste den første sten på henne!
8 In ponovno se je sklonil ter pisal po tleh.
Og han bukket sig atter ned og skrev på jorden.
9 In ti, ki so to slišali, so obsojeni po svoji lastni vesti, drug za drugim odšli ven, s pričetkom pri najstarejših, celó do zadnjega; in Jezus je ostal sam ter ženska, stoječa v sredi.
Men da de hørte det, gikk de ut, den ene efter den annen, de eldste først; og Jesus blev alene tilbake med kvinnen som stod der.
10 Ko se je Jezus dvignil in ni videl nikogar razen ženske, ji je rekel: »Ženska, kje so ti tvoji tožniki? Ali te nihče ni obsodil?«
Da rettet Jesus sig op og sa til henne: Kvinne! hvor er de? Har ingen fordømt dig?
11 Rekla je: »Noben človek, Gospod.« In Jezus ji je rekel: »Niti te jaz ne obsojam. Pojdi in ne greši več.«
Hun sa: Nei, Herre! ingen. Da sa Jesus: Heller ikke jeg fordømmer dig; gå bort, og synd ikke mere!
12 Potem jim je Jezus ponovno spregovoril, rekoč: »Jaz sem svetloba sveta. Kdor sledi meni, ne bo hodil v temi, temveč bo imel svetlobo življenja.«
Atter talte da Jesus til dem og sa: Jeg er verdens lys; den som følger mig, skal ikke vandre i mørket, men ha livsens lys.
13 Farizeji so mu torej rekli: »Ti prinašaš pričevanje o sebi; tvoje pričevanje ni resnično.«
Fariseerne sa da til ham: Du vidner om dig selv; ditt vidnesbyrd er ikke sant.
14 Jezus je odgovoril in jim rekel: »Četudi pričujem o samem sebi, je vendarle moje pričevanje resnično, kajti jaz vem, od kod sem prišel in kam grem, toda vi ne morete povedati, od kod sem prišel in kam grem.
Jesus svarte og sa til dem: Om jeg også vidner om mig selv, er mitt vidnesbyrd sant; for jeg vet hvorfra jeg er kommet, og hvor jeg går hen; men I vet ikke hvorfra jeg kommer, eller hvor jeg går hen.
15 Vi sodite po mesu; jaz ne sodim nobenega človeka.
I dømmer efter kjødet; jeg dømmer ingen.
16 Če pa vendarle sodim, je moja sodba resnična, kajti nisem sam, temveč jaz in Oče, ki me je poslal.
Men om jeg også dømmer, da er min dom rett; for jeg er ikke alene, men jeg og Faderen, som har sendt mig;
17 Tudi v vaši postavi je zapisano, da je pričevanje dveh ljudi resnično.
men også i eders lov står det skrevet at to menneskers vidnesbyrd er sant.
18 Jaz sem nekdo, ki pričuje o samem sebi in Oče, ki me je poslal, prinaša pričevanje o meni.«
Jeg er den som vidner om mig, og Faderen, som har utsendt mig, vidner om mig.
19 Tedaj so mu rekli: »Kje je tvoj Oče?« Jezus je odgovoril: »Vi ne poznate niti mene niti mojega Očeta. Če bi poznali mene, bi poznali tudi mojega Očeta.«
De sa da til ham: Hvor er din Fader? Jesus svarte: I kjenner hverken mig eller min Fader; kjente I mig, da kjente I også min Fader.
20 Te besede je Jezus govoril v zakladnici, medtem ko je učil v templju. In nanj noben človek ni položil rok, kajti njegova ura še ni prišla.
Disse ord talte han ved tempelkisten, mens han lærte i templet, og ingen grep ham; for hans time var ennu ikke kommet.
21 Potem jim je Jezus ponovno rekel: »Jaz grem svojo pot in iskali me boste in umrli boste v svojih grehih. Kamor grem jaz, vi ne morete priti.«
Han sa da atter til dem: Jeg går bort, og I skal lete efter mig, og I skal dø i eders synd; dit jeg går, kan I ikke komme.
22 Tedaj so Judje rekli: »Ali bo samega sebe ubil, ker pravi: ›Kamor grem jaz, vi ne morete priti.‹«
Jødene sa da: Han vil vel ikke drepe sig selv, siden han sier: Dit jeg går, kan I ikke komme?
23 In rekel jim je: »Vi ste od spodaj, jaz sem od zgoraj; vi ste od tega sveta, jaz nisem od tega sveta.
Og han sa til dem: I er nedenfra, jeg er ovenfra; I er av denne verden, jeg er ikke av denne verden.
24 Povedal sem vam torej, da boste umrli v svojih grehih; kajti če ne verujete, da jaz sem, boste umrli v svojih grehih.«
Derfor sa jeg til eder: I skal dø i eders synder; for tror I ikke at det er mig, da skal I dø i eders synder.
25 Tedaj so mu rekli: »Kdo si?« In Jezus jim reče: »Celo isti, kakor sem vam povedal od začetka.
De sa da til ham: Hvem er du? Jesus sa til dem: Nettop det jeg sier eder.
26 Povedati vam imam mnogo besed in soditi o vas, toda tisti, ki me je poslal, je resničen in svetu govorim te besede, ki sem jih slišal od njega.«
Jeg har meget å si og å dømme om eder; men han som har sendt mig, er sanndru, og det jeg har hørt av ham, det taler jeg til verden.
27 Niso pa razumeli, da jim je govoril o Očetu.
De skjønte ikke at det var om Faderen han talte til dem.
28 Tedaj jim je Jezus rekel: »Ko boste povzdignili Sina človekovega, potem boste spoznali, da jaz sem in da ničesar ne delam sam od sebe, temveč te stvari govorim, kakor me je naučil moj Oče.
Jesus sa da: Når I får ophøiet Menneskesønnen, da skal I skjønne at det er mig, og at jeg intet gjør av mig selv, men taler dette således som min Fader har lært mig.
29 In tisti, ki me je poslal, je z menoj. Oče me ni pustil samega, kajti vedno delam te stvari, ki mu ugajajo.«
Og han som har sendt mig, er med mig; han har ikke latt mig alene, fordi jeg alltid gjør det som er ham til behag.
30 Ko je govoril te besede, so mnogi verovali vanj.
Da han talte dette, trodde mange på ham.
31 Tem Judom, ki so verovali vanj, je tedaj Jezus rekel: »Če ostanete v moji besedi, potem ste zares moji učenci
Jesus sa da til de jøder som var kommet til tro på ham: Dersom I blir i mitt ord, da er I i sannhet mine disipler,
32 in spoznali boste resnico in resnica vas bo osvobodila.«
og I skal kjenne sannheten, og sannheten skal frigjøre eder.
33 Odgovorili so mu: »Mi smo Abrahamovo seme in nikoli nismo bili nobenemu človeku v suženjstvu. Kako praviš: ›Osvobojeni boste?‹«
De svarte ham: Vi er av Abrahams ætt og har aldri vært nogens træler; hvorledes kan da du si: I skal bli fri?
34 Jezus jim je odgovoril: »Resnično, resnično, povem vam: ›Kdorkoli zagreši greh, je služabnik greha.
Jesus svarte dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: Hver den som gjør synd, er syndens træl.
35 In služabnik v hiši ne ostaja za vedno, toda Sin ostaja večno. (aiōn g165)
Men trælen blir ikke i huset til evig tid; sønnen blir der til evig tid. (aiōn g165)
36 Če vas bo torej Sin osvobodil, boste zares svobodni.
Får da Sønnen frigjort eder, da blir I virkelig fri.
37 Vem, da ste Abrahamovo seme, toda vi si prizadevate, da me ubijete, ker moja beseda v vas nima prostora.
Jeg vet at I er av Abrahams ætt; men I står mig efter livet, fordi mitt ord ikke finner rum i eder.
38 Jaz govorim to, kar sem videl pri svojem Očetu, vi pa delate to, kar ste videli pri svojem očetu.‹«
Jeg taler det jeg har sett hos min Fader; så gjør også I det I har hørt av eders far.
39 Odgovorili so in mu rekli: »Naš oče je Abraham.« Jezus jim reče: »Če bi bili Abrahamovi otroci, bi delali Abrahamova dela.
De svarte ham: Vår far er Abraham! Jesus sier til dem: Var I Abrahams barn, da gjorde I Abrahams gjerninger;
40 Toda sedaj si prizadevate, da me ubijete, človeka, ki vam je povedal resnico, ki sem jo slišal od Boga. Tega Abraham ni storil.
men nu står I mig efter livet, et menneske som har sagt eder sannheten, som jeg har hørt av Gud; det gjorde ikke Abraham.
41 Vi opravljate dela svojega očeta.« Tedaj so mu rekli: »Mi nismo rojeni iz prešuštva; mi imamo enega Očeta, celó Boga.«
I gjør eders fars gjerninger. De sa til ham: Vi er ikke avlet i hor, vi har én far, Gud.
42 Jezus jim je rekel: »Če bi bil vaš Oče Bog, bi me ljubili, kajti jaz sem izšel in sem prišel od Boga; niti nisem prišel sam od sebe, temveč me je on poslal.
Jesus sa til dem: Var Gud eders far, da elsket I mig; for jeg er utgått fra Gud og kommer fra ham; for jeg er heller ikke kommet av mig selv, men han har utsendt mig.
43 Zakaj ne razumete mojega govora? Zato ker celó ne morete poslušati moje besede.
Hvorfor skjønner I ikke min tale? Fordi I ikke tåler å høre mitt ord.
44 Vi ste od svojega očeta, hudiča in počeli boste poželjivosti svojega očeta. On je bil od začetka morilec in ni ostal v resnici, ker v njem ni resnice. Ko govori laž, govori iz svojega lastnega, kajti on je lažnivec in oče le-te.
I har djevelen til far, og I vil gjøre eders fars lyster; han var en manndraper fra begynnelsen og står ikke i sannheten; for sannhet er ikke i ham. Når han taler løgn, taler han av sitt eget, for han er en løgner og løgnens far.
45 In ker vam govorim resnico, mi ne verjamete.
Men mig tror I ikke, fordi jeg sier eder sannheten.
46 Kdo izmed vas me prepričuje o grehu? Če pa govorim resnico, zakaj mi ne verjamete?
Hvem av eder kan overbevise mig om synd? Men sier jeg sannhet, hvorfor tror I mig da ikke?
47 Kdor je iz Boga, posluša Božje besede. Vi jih torej ne poslušate, ker niste iz Boga.«
Den som er av Gud, hører Guds ord; derfor hører I ikke, fordi I ikke er av Gud.
48 Tedaj so Judje odgovorili in mu rekli: »Ali ne govorimo prav, da si Samarijan in imaš hudiča?«
Jødene svarte ham: Sier vi ikke med rette at du er en samaritan og er besatt?
49 Jezus je odgovoril: »Jaz nimam hudiča, temveč častim svojega Očeta, vi pa me onečaščate.
Jesus svarte: Jeg er ikke besatt, men jeg ærer min Fader, og I vanærer mig.
50 In ne iščem svoje lastne slave; obstaja nekdo, ki išče in sodi.
Men jeg søker ikke min ære; det er en som søker den og dømmer.
51 Resnično, resnično, povem vam: ›Če se človek drži moje besede, nikoli ne bo videl smrti.‹« (aiōn g165)
Sannelig, sannelig sier jeg eder: Om nogen holder mitt ord, skal han aldri i evighet se døden. (aiōn g165)
52 Tedaj so mu Judje rekli: »Torej, mi vemo, da imaš hudiča. Abraham je mrtev in preroki; ti pa praviš: ›Če se človek drži moje besede, nikoli ne bo okusil smrti.‹ (aiōn g165)
Jødene sa til ham: Nu skjønner vi at du er besatt. Abraham er død, og profetene likeså, og du sier: Om nogen holder mitt ord, skal han aldri i evighet smake døden! (aiōn g165)
53 Ali si ti večji kakor naš oče Abraham, ki je mrtev? In tudi preroki so mrtvi. Koga se ti sam delaš?«
Du er da vel ikke større enn vår far Abraham, som døde? og profetene døde; hvem gjør du dig selv til?
54 Jezus je odgovoril: »Če jaz častim samega sebe, moja čast ni nič. Moj Oče je ta, ki me časti, o katerem vi pravite, da je on vaš Bog.
Jesus svarte: Ærer jeg mig selv, da er min ære intet; det er min Fader som ærer mig, han som I sier er eders Gud.
55 Vendarle ga vi niste spoznali, toda jaz ga poznam. In če bi rekel: ›Ne poznam ga, ‹ bi bil lažnivec, podoben vam. Toda jaz ga poznam in se držim njegove besede.
Og I kjenner ham ikke, men jeg kjenner ham; og om jeg sier at jeg ikke kjenner ham, da blir jeg en løgner som I. Men jeg kjenner ham og holder hans ord.
56 Vaš oče Abraham se je razveselil, da vidi moj dan. In videl ga je in je bil vesel.«
Abraham, eders far, frydet sig til å se min dag; og han så den og gledet sig.
57 Tedaj so mu Judje rekli: »Še petdeset let nisi star in si videl Abrahama?«
Jødene sa da til ham: Du er ennu ikke femti år og har sett Abraham?
58 Jezus jim je rekel: »Resnično, resnično, povem vam: ›Preden je bil Abraham, jaz sem.‹«
Jesus sa til dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: Før Abraham blev til, er jeg.
59 Tedaj so pobrali kamne, da bi jih vrgli vanj, toda Jezus se je skril in odšel iz templja, gredoč skozi njihovo sredo in tako odšel mimo.
Da tok de stener op for å kaste på ham; men Jesus skjulte sig og gikk ut av templet.

< Janez 8 >