Janez 6
1 Po teh besedah se je Jezus peljal preko Galilejskega morja, kar je Tiberijsko morje.
Derefter drog Jesus bort til hin side av den Galileiske Sjø, Tiberias-sjøen;
2 Sledila mu je velika množica, ker so videli njegove čudeže, ki jih je storil na teh, ki so bili bolni.
og meget folk fulgte ham, fordi de så de tegn han gjorde på de syke.
3 In Jezus je odšel gor na goro ter tam sédel s svojimi učenci.
Men Jesus gikk op i fjellet, og han satte sig der med sine disipler.
4 In blizu je bila pasha, judovski praznik.
Og påsken, jødenes høitid, var nær.
5 Ko je Jezus tedaj povzdignil svoje oči in zagledal k njemu prihajati veliko skupino, reče Filipu: »Od kod naj kupimo kruha, da bodo ti lahko jedli?«
Da nu Jesus løftet sine øine og så at meget folk kom til ham, sa han til Filip: Hvor skal vi kjøpe brød, så disse kan få mat?
6 To pa je rekel, da bi ga preizkusil, kajti sam je vedel, kaj bo storil.
Men dette sa han for å prøve ham; for han visste selv hvad han vilde gjøre.
7 Filip mu je odgovoril: »Dvesto denarjev kruha zanje ni zadosti, da bi vsak izmed njih lahko nekaj vzel.«
Filip svarte ham: Brød for to hundre penninger er ikke nok for dem så hver av dem kan få et lite stykke.
8 Eden izmed njegovih učencev, Andrej, brat Simona Petra, mu reče:
En av hans disipler, Andreas, Simon Peters bror, sier til ham:
9 »Tukaj je deček, ki ima pet ječmenovih hlebov in dve majhni ribi. Toda kaj je to med tako mnogimi?«
Her er en liten gutt som har fem byggbrød og to småfisker; men hvad er det til så mange?
10 In Jezus je dejal: »Storite, da se ljudje usedejo.« Torej na tem kraju je bilo mnogo trave. Tako so se ljudje usedli, po številu okoli pet tisoč.
Jesus sa: La folket sette sig ned! Det var meget gress på stedet, og mennene satte sig da ned, omkring fem tusen i tallet.
11 In Jezus je vzel hlebe in ko se je zahvalil, je razdelil učencem in učenci tem, ki so se usedli, in podobno od rib, toliko, kolikor so hoteli.
Da tok Jesus brødene og takket, og delte dem ut til dem som satt der, likeledes av småfiskene, så meget de vilde ha.
12 Ko so bili nasičeni, je svojim učencem rekel: »Zberite odlomke, ki ostanejo, da ne bo nič izgubljeno.«
Men da de var blitt mette, sier han til sine disipler: Sank sammen stykkene som er blitt tilovers, forat ikke noget skal spilles!
13 Zato so jih zbrali skupaj in napolnili dvanajst košar z odlomki od petih ječmenovih hlebov, ki so ostali vrh tega tem, ki so jedli.
Da sanket de sammen, og de fylte tolv kurver med stykker av de fem byggbrød, som var blitt tilovers efter dem som hadde ett.
14 Tedaj so ti ljudje, ko so videli čudež, ki ga je Jezus storil, rekli: »To je resnično ta prerok, ki naj bi prišel na svet.«
Da nu folket så det tegn han gjorde, sa de: Dette er i sannhet profeten som skal komme til verden.
15 Ko je torej Jezus zaznal, da bodo prišli in ga s silo odvedli, da ga postavijo za kralja, je ponovno sam odšel na goro.
Da nu Jesus skjønte at de vilde komme og ta ham med makt for å gjøre ham til konge, gikk han fra dem og op i fjellet igjen, han selv alene.
16 In sedaj, ko je prišel večer, so njegovi učenci odšli dol k morju
Men da det blev aften, gikk hans disipler ned til sjøen,
17 in vstopili na ladjo ter se preko morja peljali proti Kafarnáumu. Bilo pa je že temno in Jezus ni prišel k njim.
og de gikk i en båt og fór over til hin side av sjøen, til Kapernaum. Og det var allerede blitt mørkt, og Jesus var enda ikke kommet til dem.
18 Zaradi velikega vetra, ki je pihal, se je morje vzdignilo.
Og sjøen gikk høit, for det blåste en sterk vind.
19 Ko so preveslali že okoli petindvajset ali trideset dolžin brazd, so zagledali Jezusa hoditi po morju in prihajati bliže k ladji in bili so prestrašeni.
Da de nu hadde rodd en fem og tyve eller tretti stadier, ser de Jesus gå på sjøen og komme nær til båten, og de blev redde.
20 Toda on jim reče: »Jaz sem, ne bodite prestrašeni.«
Men han sa til dem: Det er mig, frykt ikke!
21 Potem so ga voljno sprejeli na ladjo in ladja je bila takoj pri deželi, kamor so šli.
Nu vilde de ta ham op i båten, og straks kom båten til landet som de fór til.
22 Naslednjega dne, ko je množica, ki je stala na drugi strani morja, videla, da tam ni bilo nobenega drugega čolna, razen tistega, v katerega so vstopili njegovi učenci in da Jezus s svojimi učenci ni vstopil na čoln, temveč, da so njegovi učenci odšli sami
Den næste dag så folket som stod på hin side av sjøen, at det ikke var nogen annen båt der, og visste at det bare hadde vært én, og at Jesus ikke var gått i båten sammen med sine disipler, men at hans disipler hadde faret bort alene.
23 (čeprav so iz Tiberije prišli drugi čolni v bližino kraja, kjer so jedli kruh, potem ko se je Gospod zahvalil);
Imens kom det andre båter fra Tiberias nær til det sted hvor de hadde fått mat efter Herrens takkebønn.
24 ko je množica torej videla, da Jezusa ni bilo tam niti njegovih učencev, so se tudi sami, ker so iskali Jezusa, vkrcali in prišli v Kafarnáum.
Da nu folket så at Jesus ikke var der, og heller ikke hans disipler, gikk de i båtene, og kom til Kapernaum og søkte efter Jesus.
25 In ko so ga našli na drugi strani morja, so mu rekli: »Rabi, kdaj si prišel sèm?«
Og da de fant ham på hin side av sjøen, sa de til ham: Rabbi! når er du kommet hit?
26 Jezus jim je odgovoril in rekel: »Resnično, resnično, povem vam: ›Ne iščete me, ker ste videli čudeže, temveč ker ste jedli od hlebov in bili nasičeni.‹
Jesus svarte dem og sa: Sannelig, sannelig sier jeg eder: I søker mig, ikke fordi I så tegn, men fordi I åt av brødene og blev mette.
27 Ne trudite se za jed, ki propada, temveč za jed, ki vzdrži v večno življenje, ki vam jo bo dal Sin človekov, kajti njega je potrdil Oče Bog.« (aiōnios g166)
Arbeid ikke for den mat som forgår, men for den mat som varer ved til evig liv, den som Menneskesønnen skal gi eder! for på ham har hans Fader, Gud, satt sitt innsegl. (aiōnios g166)
28 Tedaj so mu rekli: »Kaj naj storimo, da bomo lahko delali Božja dela?«
De sa da til ham: Hvad skal vi gjøre for å gjøre Guds gjerninger?
29 Jezus je odgovoril in jim rekel: »Božje delo je to, da verujete v tistega, ki ga je on poslal.«
Jesus svarte og sa til dem: Dette er Guds gjerning at I skal tro på den han har utsendt.
30 Rekli so mu torej: »Kakšno znamenje torej pokažeš, da bomo lahko videli in ti verovali? Kaj delaš?
De sa da til ham: Hvad tegn gjør da du, så vi kan se det og tro dig? hvad gjerning gjør du?
31 Naši očetje so v puščavi jedli mano, kakor je pisano: ›Kruh iz nebes jim je dajal jesti.‹«
Våre fedre åt manna i ørkenen, som skrevet står: Han gav dem brød fra himmelen å ete.
32 Potem jim je Jezus rekel: »Resnično, resnično, povem vam: ›Ni vam Mojzes dal tega kruha iz nebes, temveč vam moj Oče daje resničen kruh iz nebes.‹
Jesus sa til dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: Moses har ikke gitt eder brødet fra himmelen, men min Fader gir eder det sanne brød fra himmelen;
33 Kajti Božji kruh je tisti, ki prihaja dol iz nebes in daje svetu življenje.«
for Guds brød er det som kommer ned fra himmelen og gir verden liv.
34 Tedaj so mu rekli: »Gospod, vselej nam daj tega kruha.«
De sa da til ham: Herre, gi oss alltid dette brød!
35 In Jezus jim je rekel: »Jaz sem kruh življenja. Kdor prihaja k meni, ne bo nikoli lačen. In kdor vame veruje, ne bo nikoli žejen.
Jesus sa til dem: Jeg er livsens brød; den som kommer til mig, skal ikke hungre, og den som tror på mig, skal aldri nogensinne tørste.
36 Toda rekel sem vam: ›Da ste me vi tudi videli, pa ne verujete.‹
Men jeg har sagt eder at I har sett mig og tror dog ikke.
37 Vse, kar mi daje Oče, bo prišlo k meni, in tistega, ki prihaja k meni, nikakor ne bom izgnal ven.
Alle de som Faderen gir mig, kommer til mig, og den som kommer til mig, vil jeg ingenlunde støte ut;
38 Kajti prišel sem dol iz nebes, ne da delam svojo lastno voljo, temveč voljo tistega, ki me je poslal.
for jeg er kommet ned fra himmelen, ikke for å gjøre min vilje, men for å gjøre hans vilje som har sendt mig,
39 In to je volja Očeta, ki me je poslal, da od vsega, kar mi je dal, ne bi ničesar izgubil, temveč bi ob poslednjem dnevu to ponovno dvignil.
og dette er hans vilje som har sendt mig, at jeg ikke skal miste noget av alt det han har gitt mig, men opreise det på den ytterste dag.
40 In to je volja tistega, ki me je poslal, da bo vsakdo, ki vidi Sina in veruje vanj, lahko imel večno življenje in jaz ga bom dvignil na poslednji dan.« (aiōnios g166)
For dette er min Faders vilje at hver den som ser Sønnen og tror på ham, skal ha evig liv, og at jeg skal opreise ham på den ytterste dag. (aiōnios g166)
41 Judje so tedaj godrnjali nad njim, ker je rekel: »Jaz sem kruh, ki je prišel dol iz nebes.«
Da knurret jødene over ham fordi han sa: Jeg er det brød som er kommet ned fra himmelen,
42 In govorili so: »Ali ni to Jezus, Jožefov sin, katerega očeta in mater poznamo? Kako to potem, da pravi: ›Prišel sem dol iz nebes?‹«
og de sa: Er ikke dette Jesus, Josefs sønn, hvis far og mor vi kjenner? Hvorledes kan han nu si: Jeg er kommet ned fra himmelen?
43 Jezus je torej odgovoril in jim rekel: »Ne godrnjajte med seboj.
Jesus svarte og sa til dem: Knurr ikke eder imellem!
44 Nihče ne more priti k meni, razen če ga ne pritegne Oče, ki me je poslal in jaz ga bom dvignil na poslednji dan.
Ingen kan komme til mig uten at Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal opreise ham på den ytterste dag.
45 V prerokih je pisano: ›In vsi bodo poučeni od Boga.‹ Vsak torej, ki je slišal in se naučil od Očeta, prihaja k meni.
Det står skrevet i profetene: Og de skal alle være lært av Gud. Hver den som hører av Faderen og lærer, han kommer til mig.
46 Ne da je katerikoli človek videl Očeta, samo tisti, ki je od Boga, on je videl Očeta.
Ikke så at nogen har sett Faderen; bare han som er fra Gud, han har sett Faderen.
Sannelig, sannelig sier jeg eder: Den som tror, har evig liv. (aiōnios g166)
48 Jaz sem ta kruh življenja.
Jeg er livsens brød.
49 Vaši očetje so v divjini jedli mano in so mrtvi.
Eders fedre åt manna i ørkenen og døde;
50 To je kruh, ki prihaja dol iz nebes, da lahko človek od tega jé in ne umre.
dette er det brød som kommer ned fra himmelen, forat en skal ete av det og ikke dø.
51 Jaz sem živi kruh, ki je prišel dol iz nebes. Če katerikoli človek od tega kruha jé, bo živel večno, in kruh, ki ga bom jaz dal, je moje meso, ki ga bom dal za življenje sveta.« (aiōn g165)
Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himmelen; om nogen eter av dette brød, skal han leve evindelig; og det brød jeg vil gi, er mitt kjød, som jeg vil gi for verdens liv. (aiōn g165)
52 Judje so se torej med seboj prepirali, rekoč: »Kako nam lahko ta človek da jesti svoje meso?«
Jødene trettet da med hverandre og sa: Hvorledes kan han gi oss sitt kjød å ete?
53 Tedaj jim je Jezus rekel: »Resnično, resnično, povem vam: ›Razen, če ne jeste mesa Sina človekovega in ne pijete njegove krvi, v sebi nimate življenja.
Jesus sa da til dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: Dersom I ikke eter Menneskesønnens kjød og drikker hans blod, har I ikke liv i eder.
54 Kdorkoli jé moje meso in pije mojo kri, ima večno življenje in jaz ga bom dvignil na poslednji dan.‹ (aiōnios g166)
Den som eter mitt kjød og drikker mitt blod, har evig liv, og jeg skal opreise ham på den ytterste dag; (aiōnios g166)
55 Kajti zares je moje meso hrana in zares je moja kri pijača.
for mitt kjød er i sannhet mat, og mitt blod er i sannhet drikke.
56 Kdor jé moje meso in pije mojo kri, prebiva v meni in jaz v njem.
Den som eter mitt kjød og drikker mitt blod, han blir i mig og jeg i ham.
57 Kakor me je poslal živi Oče in jaz živim po Očetu. Ravno tako, kdor mene jé, celó ta bo živel po meni.
Likesom den levende Fader har utsendt mig, og jeg lever ved Faderen, således skal også den som eter mig, leve ved mig.
58 To je ta kruh, ki je prišel dol iz nebes. Ne kakor vaši očetje, ki so jedli mano in so mrtvi. Kdor jé od tega kruha, bo živel večno.« (aiōn g165)
Dette er det brød som er kommet ned fra himmelen; ikke således som fedrene åt og døde; den som eter dette brød, skal leve evindelig. (aiōn g165)
59 Te stvari je povedal v sinagogi, ko je učil v Kafarnáumu.
Dette sa han mens han lærte i en synagoge i Kapernaum.
60 Zatorej so mnogi izmed njegovih učencev, ko so to slišali, rekli: »To je trda beseda, kdo jo lahko posluša?«
Mange av hans disipler sa nu, da de hørte det: Dette er en hård tale; hvem kan høre den?
61 Potem ko je Jezus v sebi vedel, da so njegovi učenci nad tem godrnjali, jim je rekel: »Ali vas to pohujšuje?
Men da Jesus visste med sig selv at hans disipler knurret over dette, sa han til dem: Volder dette eder anstøt?
62 Kaj pa, če boste videli Sina človekovega dvigniti se gor, kjer je bil prej?
Enn når I får se Menneskesønnen fare op dit hvor han var før?
63 Duh je, ki oživlja, meso nič ne koristi. Besede, ki vam jih govorim, te so duh in te so življenje.
Det er Ånden som gjør levende, kjødet gagner intet; de ord som jeg har talt til eder, er ånd og er liv.
64 Toda tam so nekateri izmed vas, ki ne verujejo.« Kajti Jezus je že od začetka vedel kdo so bili ti, ki niso verovali in kdo naj bi ga izdal.
Men det er nogen av eder som ikke tror. For Jesus visste fra først av hvem det var som ikke trodde, og hvem det var som skulde forråde ham.
65 In rekel je: »Zato sem vam rekel, da nihče ne more priti k meni, razen če mu ni dano od mojega Očeta.«
Og han sa: Det var derfor jeg sa eder at ingen kan komme til mig uten at det er gitt ham av Faderen.
66 Od tega časa je mnogo izmed njegovih učencev odšlo nazaj in niso več hodili z njim.
Derfor drog mange av hans disipler sig tilbake og gikk ikke lenger omkring med ham.
67 Tedaj je Jezus dvanajsterim rekel: »Ali hočete tudi vi oditi?«
Jesus sa da til de tolv: Vil også I gå bort?
68 Potem mu je Simon Peter odgovoril: »Gospod, h komu naj gremo? Ti imaš besede večnega življenja. (aiōnios g166)
Simon Peter svarte ham: Herre! hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord, (aiōnios g166)
69 In mi verujemo in smo prepričani, da si ti ta Kristus, Sin živega Boga.«
og vi tror og vet at du er Guds hellige.
70 Jezus jim je odgovoril: »Ali vas nisem izbral dvanajst in je eden izmed vas hudič?«
Jesus svarte dem: Har ikke jeg utvalgt eder tolv? Og én av eder er en djevel.
71 Govoril je o Judu Iškarijotu, Simonovem sinu, kajti on je bil ta, ki naj bi ga izdal in je izmed dvanajsterice.
Men han talte om Judas, Simon Iskariots sønn; for det var han som skulde forråde ham, enda han var en av de tolv.
