Janez 5

1 Po tem je bil judovski praznik in Jezus je odšel gor v Jeruzalem.

Derefter var det en av jødenes høitider, og Jesus drog op til Jerusalem.

2 Torej v Jeruzalemu je pri ovčjem trgu bazen, ki se v hebrejskem jeziku imenuje Betésda in ima pet preddverij.

Men det er ved Fåreporten i Jerusalem en dam som på hebraisk heter Betesda og har fem bueganger;

3 V teh leži velika množica nemočnih ljudi, slepih, šepavih in oslabelih, ki čakajo na gibanje vode.

i dem lå en mengde syke: blinde, halte, visne.

4 Kajti angel je ob nekem času odšel dol v bazen in vzburkal vodo. Kdorkoli je potem prvi po vzburkanju vode stopil vanj, je bil ozdravljen, katerokoli bolezen je imel.

For en engel steg til visse tider ned i dammen og oprørte vannet. Den som da først steg ned efterat vannet var blitt oprørt, han blev helbredet, hvad sykdom han så led av.

5 In tam je bil nek človek, ki je osemintrideset let imel šibkost.

Nu var der en mann som hadde vært syk i åtte og tretti år;

6 Ko ga je Jezus videl ležati in je vedel, da je bil torej dolgo časa v tem stanju, mu reče: »Hočeš ozdraveti?«

da Jesus så ham ligge der, og visste at han allerede hadde vært syk i lang tid, sa han til ham: Vil du bli frisk?

7 Nemočen človek mu je odgovoril: »Gospod, ko je voda vzburkana, nimam nobenega človeka, da bi me dal v bazen, toda medtem ko prihajam, drug stopi dol pred menoj.«

Den syke svarte ham: Herre! jeg har ingen til å kaste mig ned i dammen når vannet blir oprørt; og i det samme jeg kommer, stiger en annen ned før mig.

8 Jezus mu reče: »Vstani, vzemi svojo posteljo in hôdi.«

Jesus sier til ham: Stå op, ta din seng og gå!

9 In mož je bil takoj ozdravljen in vzel svojo posteljo ter hodil. Na isti dan pa je bil šabat.

Og straks blev mannen frisk og han tok sin seng og gikk. Men det var sabbat den dag.

10 Judje so torej rekli temu, ki je bil ozdravljen: »Šabatni dan je. Zate ni zakonito, da nosiš svojo posteljo.«

Jødene sa da til ham som var blitt helbredet: Det er sabbat, og det er dig ikke tillatt å bære sengen.

11 Odgovoril jim je: »Tisti, ki me je ozdravil, isti mi je rekel: ›Vzemi svojo posteljo in hôdi.‹«

Han svarte dem: Han som gjorde mig frisk, han sa til mig: Ta din seng og gå!

12 Potem so ga vprašali: »Kateri človek je ta, ki ti je rekel: ›Vzemi svojo posteljo in hôdi?‹«

De spurte ham: Hvem er det menneske som sa til dig: Ta den og gå?

13 Tisti pa, ki je bil ozdravljen, ni vedel kdo je bil ta, ker se je Jezus na skrivaj odstranil, [kajti] množica je bila na tem kraju.

Men han som var blitt helbredet, visste ikke hvem det var; for Jesus hadde trukket sig tilbake, da det var meget folk på stedet.

14 Kasneje ga Jezus najde v templju in mu reče: »Glej, ozdravljen si. Ne greši več, da ne bi prišla k tebi hujša stvar.«

Siden traff Jesus ham i templet og sa til ham: Se, du er blitt frisk; synd ikke mere, forat ikke noget verre skal vederfares dig!

15 Mož je odšel in Judom povedal, da je bil Jezus ta, ki ga je ozdravil.

Mannen gikk bort, og fortalte jødene at det var Jesus som hadde gjort ham frisk.

16 In zato so Judje preganjali Jezusa in si prizadevali, da ga ubijejo, ker je te stvari delal na šabatni dan.

Og derfor forfulgte jødene Jesus, fordi han gjorde dette på en sabbat.

17 Toda Jezus jim je odgovoril: »Moj Oče dela do zdaj in jaz delam.«

Men Jesus svarte dem: Min Fader arbeider inntil nu; også jeg arbeider.

18 Zato so si Judje še bolj prizadevali, da ga ubijejo, ker ni samo prekršil šabata, temveč je tudi rekel, da je bil njegov Oče Bog in se izenačil z Bogom.

Derfor stod da jødene ham enn mere efter livet, fordi han ikke bare brøt sabbaten, men også kalte Gud sin Fader og gjorde sig selv Gud lik.

19 Tedaj je Jezus odgovoril in jim rekel: »Resnično, resnično, povem vam: ›Sin ne more ničesar storiti sam od sebe, temveč kar vidi delati Očeta, kajti katerekoli stvari dela on, te prav tako enako dela Sin.

Jesus svarte da og sa til dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: Sønnen kan ikke gjøre noget av sig selv, men bare det han ser Faderen gjør; for det han gjør, det gjør Sønnen likeså;

20 Kajti Oče ima Sina rad in mu kaže vse stvari, ki jih dela sam in pokazal mu bo večja dela kakor ta, da se boste lahko čudili.

for Faderen elsker Sønnen, og viser ham alt det han selv gjør; og han skal vise ham større gjerninger enn disse, forat I skal undre eder.

21 Kajti kakor Oče obuja mrtve in jih oživlja, točno tako Sin oživlja kogar hoče.

For likesom Faderen opvekker de døde og gjør levende, således gjør også Sønnen levende hvem han vil.

22 Kajti Oče ne sodi nobenega človeka, temveč je vso sodbo izročil Sinu,

For Faderen dømmer heller ikke nogen, men har gitt Sønnen hele dommen,

23 da bi vsi ljudje spoštovali Sina, tako kakor spoštujejo Očeta. Kdor ne spoštuje Sina, ne spoštuje Očeta, ki ga je poslal.‹

forat alle skal ære Sønnen, likesom de ærer Faderen. Den som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som har sendt ham.

24 Resnično, resnično, povem vam: ›Kdor sliši mojo besedo in veruje vanj, ki me je poslal, ima večno življenje in ne bo prišel v obsodbo, temveč je iz smrti prešel v življenje.‹ (aiōnios g166)

Sannelig, sannelig sier jeg eder: Den som hører mitt ord og tror ham som har sendt mig, han har evig liv og kommer ikke til dom, men er gått over fra døden til livet. (aiōnios g166)

25 Resnično, resnično, povem vam: ›Prihaja ura in je sedaj, ko bodo mrtvi slišali glas Božjega Sina, in tisti, ki ga zaslišijo, bodo živeli.

Sannelig, sannelig sier jeg eder: Den time kommer, og er nu, da de døde skal høre Guds Sønns røst, og de som hører, skal leve.

26 Kajti kakor ima Oče življenje v sebi, tako je dal Sinu, da ima življenje v sebi,

For likesom Faderen har liv i sig selv, således har han også gitt Sønnen å ha liv i sig selv,

27 in dal mu je tudi oblast, da izvrši sodbo, ker je Sin človekov.‹

og han har gitt ham makt til å holde dom, fordi han er en menneskesønn.

28 Ne čudite se temu, kajti prihaja ura, v kateri bodo vsi, ki so v grobovih, slišali njegov glas

Undre eder ikke over dette! For den time kommer da alle de som er i gravene, skal høre hans røst,

29 in bodo prišli naprej; tisti, ki so delali dobro, k vstajenju življenja; tisti pa, ki so delali zlo, k vstajenju prekletstva.

og de skal gå ut, de som har gjort godt, til livets opstandelse, de som har gjort ondt, til dommens opstandelse.

30 Jaz sam od sebe ne morem ničesar storiti. Kakor slišim, sodim in moja sodba je pravična, ker ne iščem svoje lastne volje, temveč voljo Očeta, ki me je poslal.

Jeg kan ikke gjøre noget av mig selv; som jeg hører, så dømmer jeg, og min dom er rettferdig; for jeg søker ikke min vilje, men hans vilje som har sendt mig.

31 Če jaz pričujem o sebi, moje pričevanje ni resnično.

Vidner jeg om mig selv, da er mitt vidnesbyrd ikke sant;

32 Drug je, ki prinaša pričevanje o meni in vem, da je pričevanje, s katerim pričuje o meni, resnično.

det er en annen som vidner om mig, og jeg vet at det vidnesbyrd han vidner om mig, er sant.

33 Vi ste poslali k Janezu in on pričuje za resnico.

I har sendt bud til Johannes, og han har vidnet for sannheten;

34 Toda jaz pričevanja ne sprejemam od človeka, toda te stvari govorim, da bi bili vi lahko rešeni.

jeg tar ikke imot vidnesbyrd av et menneske, men jeg sier dette forat I skal bli frelst.

35 On je bil goreča in sijoča svetloba in vi ste se bili voljni nekaj časa veseliti v njegovi svetlobi.

Han var det brennende og skinnende lys, men I vilde bare en tid fryde eder i hans lys.

36 Toda jaz imam večje pričevanje kakor [to] od Janeza, kajti dela, ki mi jih je Oče dal, da jih dokončam, ista dela, ki jih jaz opravljam, pričujejo o meni, da me je poslal Oče.

Men jeg har det vidnesbyrd som er større enn det Johannes har vidnet; for de gjerninger som Faderen har gitt mig å fullbyrde, selve disse gjerninger som jeg gjør, de vidner om mig at Faderen har utsendt mig.

37 In sam Oče, ki me je poslal, je prinesel pričevanje o meni. Vi niste nikoli slišali njegovega glasu, niti videli njegovega videza.

Og Faderen, som har sendt mig, han har vidnet om mig; hverken har I nogensinne hørt hans røst eller sett hans skikkelse,

38 In vi nimate njegove besede, ki bi ostajala v vas, kajti kogar je on poslal, njemu ne verujete.

og hans ord har I ikke blivende i eder; for den han har sendt, ham tror I ikke.

39 Preiskujete pisma, kajti v njih mislite, [da] imate večno življenje. To pa so ta, ki pričujejo o meni. (aiōnios g166)

I ransaker skriftene, fordi I tenker at i dem har I evig liv, og det er de som vidner om mig; (aiōnios g166)

40 In vi nočete priti k meni, da bi lahko imeli življenje.

og I vil ikke komme til mig for å få liv.

41 Ne sprejemam časti od ljudi.

Jeg tar ikke ære av mennesker;

42 Toda poznam vas, da v sebi nimate Božje ljubezni.

men jeg kjenner eder og vet at I ikke har kjærligheten til Gud i eder.

43 Prišel sem v imenu svojega Očeta in me ne sprejmete. Če bo kdo drug prišel v svojem lastnem imenu, ga boste sprejeli.

Jeg er kommet i min Faders navn, og I tar ikke imot mig; kommer en annen i sitt eget navn, ham tar I imot.

44 Kako lahko verujete vi, ki sprejemate čast drug od drugega, pa ne iščete časti, ki prihaja samo od Boga?

Hvorledes kan I tro, I som tar ære av hverandre, og den ære som er av den eneste Gud, den søker I ikke?

45 Ne mislite, da vas bom jaz tožil Očetu. Nekdo je, ki vas toži, celó Mojzes, v katerega zaupate.

I må ikke tenke at jeg vil anklage eder hos Faderen; det er en som anklager eder, Moses, han som I har satt eders håp til.

46 Kajti če bi verovali Mojzesu, bi verovali meni, kajti pisal je o meni.

For hadde I trodd Moses, da hadde I trodd mig; for det er om mig han har skrevet;

47 Toda če ne verujete njegovim pisanjem, kako boste verovali mojim besedam?«

men tror I ikke hans skrifter, hvorledes kan I da tro mine ord?