Janez 5

1 Po tem je bil judovski praznik in Jezus je odšel gor v Jeruzalem.

Derefter var det Jødernes Højtid, og Jesus gik op til Jerusalem.

2 Torej v Jeruzalemu je pri ovčjem trgu bazen, ki se v hebrejskem jeziku imenuje Betésda in ima pet preddverij.

Men der er i Jerusalem ved Faareporten en Dam, som paa Hebraisk kaldes Bethesda, og den har fem Søjlegange.

3 V teh leži velika množica nemočnih ljudi, slepih, šepavih in oslabelih, ki čakajo na gibanje vode.

I dem laa der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, [som ventede paa, at Vandet skulde røres.

4 Kajti angel je ob nekem času odšel dol v bazen in vzburkal vodo. Kdorkoli je potem prvi po vzburkanju vode stopil vanj, je bil ozdravljen, katerokoli bolezen je imel.

Thi paa visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.]

5 In tam je bil nek človek, ki je osemintrideset let imel šibkost.

Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive Aar.

6 Ko ga je Jezus videl ležati in je vedel, da je bil torej dolgo časa v tem stanju, mu reče: »Hočeš ozdraveti?«

Da Jesus saa ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: „Vil du blive rask?‟

7 Nemočen človek mu je odgovoril: »Gospod, ko je voda vzburkana, nimam nobenega človeka, da bi me dal v bazen, toda medtem ko prihajam, drug stopi dol pred menoj.«

Den syge svarede ham: „Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, naar Vandet bliver oprørt; men naar jeg kommer, stiger en anden ned før mig.‟

8 Jezus mu reče: »Vstani, vzemi svojo posteljo in hôdi.«

Jesus siger til ham: „Staa op, tag din Seng og gaa!‟

9 In mož je bil takoj ozdravljen in vzel svojo posteljo ter hodil. Na isti dan pa je bil šabat.

Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat paa den Dag;

10 Judje so torej rekli temu, ki je bil ozdravljen: »Šabatni dan je. Zate ni zakonito, da nosiš svojo posteljo.«

derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredet: „Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt at bære Sengen.‟

11 Odgovoril jim je: »Tisti, ki me je ozdravil, isti mi je rekel: ›Vzemi svojo posteljo in hôdi.‹«

Han svarede dem: „Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gaa!‟

12 Potem so ga vprašali: »Kateri človek je ta, ki ti je rekel: ›Vzemi svojo posteljo in hôdi?‹«

Da spurgte de ham: „Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gaa?‟

13 Tisti pa, ki je bil ozdravljen, ni vedel kdo je bil ta, ker se je Jezus na skrivaj odstranil, [kajti] množica je bila na tem kraju.

Men han, som var bleven helbredet, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker paa Stedet.

14 Kasneje ga Jezus najde v templju in mu reče: »Glej, ozdravljen si. Ne greši več, da ne bi prišla k tebi hujša stvar.«

Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: „Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig!‟

15 Mož je odšel in Judom povedal, da je bil Jezus ta, ki ga je ozdravil.

Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.

16 In zato so Judje preganjali Jezusa in si prizadevali, da ga ubijejo, ker je te stvari delal na šabatni dan.

Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette paa en Sabbat.

17 Toda Jezus jim je odgovoril: »Moj Oče dela do zdaj in jaz delam.«

Men Jesus svarede dem: „Min Fader arbejder indtil nu; ogsaa jeg arbejder.‟

18 Zato so si Judje še bolj prizadevali, da ga ubijejo, ker ni samo prekršil šabata, temveč je tudi rekel, da je bil njegov Oče Bog in se izenačil z Bogom.

Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slaa ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men ogsaa kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.

19 Tedaj je Jezus odgovoril in jim rekel: »Resnično, resnično, povem vam: ›Sin ne more ničesar storiti sam od sebe, temveč kar vidi delati Očeta, kajti katerekoli stvari dela on, te prav tako enako dela Sin.

Saa svarede Jesus og sagde til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, uden hvad han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det gør ogsaa Sønnen ligesaa.

20 Kajti Oče ima Sina rad in mu kaže vse stvari, ki jih dela sam in pokazal mu bo večja dela kakor ta, da se boste lahko čudili.

Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, og han skal vise ham større Gerninger end disse, for at I skulle undre eder.

21 Kajti kakor Oče obuja mrtve in jih oživlja, točno tako Sin oživlja kogar hoče.

Thi ligesom Faderen oprejser de døde og gør levende, saaledes gør ogsaa Sønnen levende, hvem han vil.

22 Kajti Oče ne sodi nobenega človeka, temveč je vso sodbo izročil Sinu,

Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele Dommen,

23 da bi vsi ljudje spoštovali Sina, tako kakor spoštujejo Očeta. Kdor ne spoštuje Sina, ne spoštuje Očeta, ki ga je poslal.‹

for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som udsendte ham.

24 Resnično, resnično, povem vam: ›Kdor sliši mojo besedo in veruje vanj, ki me je poslal, ima večno življenje in ne bo prišel v obsodbo, temveč je iz smrti prešel v življenje.‹ (aiōnios g166)

Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er gaaet over fra Døden til Livet. (aiōnios g166)

25 Resnično, resnično, povem vam: ›Prihaja ura in je sedaj, ko bodo mrtvi slišali glas Božjega Sina, in tisti, ki ga zaslišijo, bodo živeli.

Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er nu, da de døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som høre den, skulle leve.

26 Kajti kakor ima Oče življenje v sebi, tako je dal Sinu, da ima življenje v sebi,

Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, saaledes har han ogsaa givet Sønnen at have Liv i sig selv.

27 in dal mu je tudi oblast, da izvrši sodbo, ker je Sin človekov.‹

Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er Menneskesøn.

28 Ne čudite se temu, kajti prihaja ura, v kateri bodo vsi, ki so v grobovih, slišali njegov glas

Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, paa hvilken alle de, som ere i Gravene, skulle høre hans Røst,

29 in bodo prišli naprej; tisti, ki so delali dobro, k vstajenju življenja; tisti pa, ki so delali zlo, k vstajenju prekletstva.

og de skulle gaa frem, de, som have gjort det gode, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens Opstandelse.

30 Jaz sam od sebe ne morem ničesar storiti. Kakor slišim, sodim in moja sodba je pravična, ker ne iščem svoje lastne volje, temveč voljo Očeta, ki me je poslal.

Jeg kan slet intet gøre af mig selv; saaledes som jeg hører, dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min Villie, men hans Villie, som sendte mig.

31 Če jaz pričujem o sebi, moje pričevanje ni resnično.

Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt.

32 Drug je, ki prinaša pričevanje o meni in vem, da je pričevanje, s katerim pričuje o meni, resnično.

Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.

33 Vi ste poslali k Janezu in on pričuje za resnico.

I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for Sandheden.

34 Toda jaz pričevanja ne sprejemam od človeka, toda te stvari govorim, da bi bili vi lahko rešeni.

Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dette siger jeg, for at I skulle frelses.

35 On je bil goreča in sijoča svetloba in vi ste se bili voljni nekaj časa veseliti v njegovi svetlobi.

Han var det brændende og skinnende Lys, og I have til en Tid villet fryde eder ved hans Lys.

36 Toda jaz imam večje pričevanje kakor [to] od Janeza, kajti dela, ki mi jih je Oče dal, da jih dokončam, ista dela, ki jih jaz opravljam, pričujejo o meni, da me je poslal Oče.

Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes's; thi de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de Gerninger, som jeg gør, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig.

37 In sam Oče, ki me je poslal, je prinesel pričevanje o meni. Vi niste nikoli slišali njegovega glasu, niti videli njegovega videza.

Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig hverken hørt hans Røst eller set hans Skikkelse,

38 In vi nimate njegove besede, ki bi ostajala v vas, kajti kogar je on poslal, njemu ne verujete.

og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som han udsendte, ham tro I ikke.

39 Preiskujete pisma, kajti v njih mislite, [da] imate večno življenje. To pa so ta, ki pričujejo o meni. (aiōnios g166)

I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og det er dem, som vidne om mig. (aiōnios g166)

40 In vi nočete priti k meni, da bi lahko imeli življenje.

Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv.

41 Ne sprejemam časti od ljudi.

Jeg tager ikke Ære af Mennesker;

42 Toda poznam vas, da v sebi nimate Božje ljubezni.

men jeg kender eder, at I have ikke Guds Kærlighed i eder.

43 Prišel sem v imenu svojega Očeta in me ne sprejmete. Če bo kdo drug prišel v svojem lastnem imenu, ga boste sprejeli.

Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage.

44 Kako lahko verujete vi, ki sprejemate čast drug od drugega, pa ne iščete časti, ki prihaja samo od Boga?

Hvorledes kunne I tro, I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er fra den eneste Gud, søge I ikke?

45 Ne mislite, da vas bom jaz tožil Očetu. Nekdo je, ki vas toži, celó Mojzes, v katerega zaupate.

Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Haab.

46 Kajti če bi verovali Mojzesu, bi verovali meni, kajti pisal je o meni.

Thi dersom I troede Moses, troede I mig; thi han har skrevet om mig.

47 Toda če ne verujete njegovim pisanjem, kako boste verovali mojim besedam?«

Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine Ord?‟