Job 9
1 Potem je Job odgovoril in rekel:
Så tog Job til Orde og svarede:
2 »Vem, to je tako res. Toda kako bi človek mogel biti pravičen z Bogom?
"Jeg ved forvist, at således er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
3 Če se hoče pričkati z njim, mu ne more odgovoriti eno od tisočih.
Vilde Gud gå i Rette med ham, kan han ikke svare på et af tusind!
4 On je moder v srcu in mogočen v moči; kdo se je utrdil zoper njega in je uspel?
Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
5 Ki odstranja gore in ne vedo, ki jih prevrača v svoji jezi.
Han flytter Bjerge så let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
6 Ki trese zemljo iz njenega kraja in njeni stebri trepetajo.
ryster Jorden ud af dens Fuger, så dens Grundstøtter bæver;
7 Ki zapoveduje soncu in ta ne vzhaja in pečati zvezde.
han taler til solen, så skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
8 Ki sam razprostira nebo in stopa po valovih morja.
han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
9 Ki dela Arktur, Orion, Gostosevce in južne sobe.
han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
10 Ki dela velike stvari neodkrite, da, in čudeže brez števila.
han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
11 Glej! Hodi poleg mene, jaz pa ga ne vidim; gre tudi naprej, toda jaz ga ne zaznavam.
Går han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
12 Glej, odvzema, kdo ga lahko ovira? Kdo mu bo rekel: ›Kaj delaš?‹
røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: "Hvad gør du?"
13 Če Bog ne bo umaknil svoje jeze, se ponosni pomočniki sklonijo pod njim.
Gud lægger ikke Bånd på sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
14 Kako mnogo manj bi mu jaz mogel odgovoriti in izbrati svoje besede, da razpravljam z njim?
hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
15 Kateremu, čeprav bi bil pravičen, vendar ne bi mogel odgovoriti, temveč bi naredil ponižno prošnjo svojemu sodniku.
Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, må bede min Dommer om Nåde!
16 Če sem klical in mi je odgovoril, vendar ne bi verjel, da je prisluhnil mojemu glasu.
Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
17 Kajti lomi me z viharjem in brez razloga množi moje rane.
han, som river mig bort i Stormen, giver mig - Sår på Sår uden Grund,
18 Ne bo mi pustil, da zajamem sapo, temveč me napolnjuje z grenkobo.
ikke lader mig drage Ånde, men lader mig mættes med beskeing.
19 Če govorim o moči, glej, on je močan, če pa o sodbi, kdo mi bo določil čas zagovarjanja?
Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
20 Če jaz sebe opravičim, me bodo moja lastna usta obsodila. Če rečem: ›Jaz sem popoln, ‹ se bo izkazalo, da sem sprevržen.
Har jeg end Ret, må min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
21 Čeprav bi bil popoln, vendar ne bi poznal svoje duše; preziral bi svoje življenje.
Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
22 To je ena stvar, zato sem rekel to: ›On uničuje popolnega in zlobnega.‹
Lige meget; jeg påstår derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
23 Če nadloga nenadoma ubije, se bo posmehoval ob sojenju nedolžnih.
Når Svøben kommer med Død i et Nu, så spotter han skyldfries Hjertekval;
24 Zemlja je dana v roko zlobnega. On zakriva obličja njenih sodnikov. Če ne, kje in kdo je on?
Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
25 Torej moji dnevi so hitrejši kakor tekač. Odletijo proč, ničesar dobrega ne vidijo.
Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og så ikke Lykke,
26 Minili so kakor nagle ladje, kakor orel, ki hiti k plenu.
gled hen som Både af Si, som en Ørn, der slår ned på Bytte.
27 Če rečem: ›Pozabil bom svojo pritožbo, prenehal bom s svojo potrtostjo in se potolažil, ‹
Dersom jeg siger: "Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad,"
28 se bojim vseh svojih bridkosti, vem, da me ne boš imel za nedolžnega.
må jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
29 Če sem zloben, zakaj se potem trudim zaman?
Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
30 Če se umijem s snežnico in svoje roke naredim čiste kot še nikoli,
Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
31 me boš vendar pahnil v jarek in moja lastna oblačila me bodo prezirala.
du dypped mig dog i Pølen, så Klæderne væmmedes ved mig.
32 Kajti on ni človek, kakor sem jaz, da bi mu odgovoril in bi skupaj prišla na sodbo.
Thi du er ikke en Mand som jeg, så jeg kunde svare, så vi kunde gå for Retten sammen;
33 Niti ni tukaj kakršnegakoli razsodnika med nama, da bi lahko svojo roko položil na naju oba.
vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Hånd på os begge!
34 Naj svojo palico vzame od mene in naj me njegov strah ne straši.
Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
35 Potem bi govoril in se ga ne bi bal, toda z menoj ni tako.
da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!
