Job 6
1 Toda Job je odgovoril in rekel:
Så tog Job til Orde og svarede:
2 »Oh, da bi bila moja žalost temeljito stehtana in moja katastrofa skupaj položena na tehtnico!
"Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
3 Kajti sedaj bi bila ta težja kakor morski pesek. Zato so moje besede požrte.
Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
4 Kajti puščice Vsemogočnega so znotraj mene, njihov strup vpija mojega duha. Strahote od Boga se postrojujejo zoper mene.
Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Ånd inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
5 Mar divji osel riga, kadar jé travo? Mar muka vol nad svojo krmo?
Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
6 Mar se lahko to, kar je neokusno, jé brez soli? Ali je sploh kaj okusa v jajčnem beljaku?
Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
7 Stvari, ki se jih moja duša ni hotela dotikati, so kakor moja hrana žalosti.
Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
8 Oh, da bi lahko imel svojo zahtevo in da bi mi Bog zagotovil stvar, po kateri hrepenim!
Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg håber
9 Celo da bi to ugajalo Bogu, da me uniči, da bi popustil svojo roko in me odrezal!
vilde d dog knuse mig, række Hånden ud og skære mig fra,
10 Potem bi vendar imel tolažbo; da, otrdil bi se v bridkosti. Naj mi ne prizanese, kajti nisem prikrival besed Svetega.
så vilde det være min Trøst - jeg hopped af Glæde trods skånselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
11 Kaj je moja moč, da bi upal? Kaj je moj konec, da bi podaljšal svoje življenje?
Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?
12 Mar je moja moč moč kamnov? Ali je moje meso iz brona?
Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
13 Mar ni moja pomoč v meni? In ali je modrost popolnoma pregnana od mene?
Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
14 Tistemu, ki peša, naj bi bilo izkazano usmiljenje od njegovega prijatelja, toda on zapušča strah Vsemogočnega.
Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
15 Moji bratje so varljivo postopali kakor potok in kakor tok potokov so prešli,
Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
16 ki so potemneli zaradi razloga ledu in na katerih je skrit sneg.
de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
17 Kadar se ogrejejo, izginejo. Ko je vroče, so použiti iz svojega kraja.
men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
18 Steze njihove poti so obrnjene stran; gredo v nič in izginejo.
Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og går til Grunde;
19 Krdela iz Temá so gledala, skupine iz Sabe so čakale nanje.
Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog håber på dem,
20 Zbegani so bili, ker so upali. Prišli so tja in bili osramočeni.
men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
21 Kajti sedaj ste nič, vidite moje zavračanje in ste prestrašeni.
Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen så I og grebes af Skræk!
22 Mar sem rekel: ›Prinesite k meni?‹ ali ›Dajte mi nagrado iz svojega imetja?‹
Har jeg mon sagt: "Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
23 ali: ›Osvobodite me pred sovražnikovo roko?‹ ali ›Odkupite med pred roko mogočnega?‹
red mig af Fjendens Hånd, køb mig fri fra Voldsmænds Hånd!"
24 Účite me in držal bom svoj jezik in dajte mi razumeti, kje sem se motil.
Lær mig, så vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
25 Kako prepričljive so prave besede! Toda kaj vaše razpravljanje ošteva?
Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
26 Mar si domišljate, da grajate besede in govore tistega, ki je obupan, ki so kakor veter?
Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
27 Da, vi nadvladate osirotelega in kopljete jamo za svojega prijatelja.
Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
28 Zdaj torej bodite zadovoljni. Poglejte name, kajti to vam je očitno, če lažem.
Men vilde I nu dog se på mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
29 Vrnite se, prosim vas, naj to ne bo krivičnost. Da, ponovno se vrnite, moja pravičnost je v tem.
Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
30 Mar je na mojem jeziku krivičnost? Ne more moj okus razločevati sprevrženih stvari?
Er der Uret på min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?
