Job 6
1 Toda Job je odgovoril in rekel:
Men Job svarede og sagde:
2 »Oh, da bi bila moja žalost temeljito stehtana in moja katastrofa skupaj položena na tehtnico!
Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler!
3 Kajti sedaj bi bila ta težja kakor morski pesek. Zato so moje besede požrte.
Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem.
4 Kajti puščice Vsemogočnega so znotraj mene, njihov strup vpija mojega duha. Strahote od Boga se postrojujejo zoper mene.
Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig.
5 Mar divji osel riga, kadar jé travo? Mar muka vol nad svojo krmo?
Mon Vildæselet skryder, naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har Foder?
6 Mar se lahko to, kar je neokusno, jé brez soli? Ali je sploh kaj okusa v jajčnem beljaku?
Mon det vamle kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen?
7 Stvari, ki se jih moja duša ni hotela dotikati, so kakor moja hrana žalosti.
Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.
8 Oh, da bi lahko imel svojo zahtevo in da bi mi Bog zagotovil stvar, po kateri hrepenim!
Gid det, jeg begærer, maatte komme, og Gud vilde opfylde mit Haab!
9 Celo da bi to ugajalo Bogu, da me uniči, da bi popustil svojo roko in me odrezal!
og at Gud vilde knuse mig, at han vilde lade sin Haand løs og afskære mig!
10 Potem bi vendar imel tolažbo; da, otrdil bi se v bridkosti. Naj mi ne prizanese, kajti nisem prikrival besed Svetega.
Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale.
11 Kaj je moja moč, da bi upal? Kaj je moj konec, da bi podaljšal svoje življenje?
Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter mig, at jeg skulde forlænge mit Liv?
12 Mar je moja moč moč kamnov? Ali je moje meso iz brona?
Mon min Kraft er Kraft af Sten? mon mit Kød er af Kobber?
13 Mar ni moja pomoč v meni? In ali je modrost popolnoma pregnana od mene?
Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig!
14 Tistemu, ki peša, naj bi bilo izkazano usmiljenje od njegovega prijatelja, toda on zapušča strah Vsemogočnega.
Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.
15 Moji bratje so varljivo postopali kakor potok in kakor tok potokov so prešli,
Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi,
16 ki so potemneli zaradi razloga ledu in na katerih je skrit sneg.
de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.
17 Kadar se ogrejejo, izginejo. Ko je vroče, so použiti iz svojega kraja.
Paa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted.
18 Steze njihove poti so obrnjene stran; gredo v nič in izginejo.
Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme.
19 Krdela iz Temá so gledala, skupine iz Sabe so čakale nanje.
Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.
20 Zbegani so bili, ker so upali. Prišli so tja in bili osramočeni.
De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede.
21 Kajti sedaj ste nič, vidite moje zavračanje in ste prestrašeni.
Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte.
22 Mar sem rekel: ›Prinesite k meni?‹ ali ›Dajte mi nagrado iz svojega imetja?‹
Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue?
23 ali: ›Osvobodite me pred sovražnikovo roko?‹ ali ›Odkupite med pred roko mogočnega?‹
eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds Haand?
24 Účite me in držal bom svoj jezik in dajte mi razumeti, kje sem se motil.
Lærer mig, og jeg vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild.
25 Kako prepričljive so prave besede! Toda kaj vaše razpravljanje ošteva?
Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?
26 Mar si domišljate, da grajate besede in govore tistega, ki je obupan, ki so kakor veter?
Agte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr?
27 Da, vi nadvladate osirotelega in kopljete jamo za svojega prijatelja.
Ja, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste.
28 Zdaj torej bodite zadovoljni. Poglejte name, kajti to vam je očitno, če lažem.
Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og mon jeg skulde lyve for eders Ansigt?
29 Vrnite se, prosim vas, naj to ne bo krivičnost. Da, ponovno se vrnite, moja pravičnost je v tem.
Kære, vender om, lader Uretfærdighed ikke ske; ja, vender om, endnu skal min Retfærdighed kendes i denne Sag!
30 Mar je na mojem jeziku krivičnost? Ne more moj okus razločevati sprevrženih stvari?
Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde skelne, hvad ondt er?
