Job 41
1 Zmoreš s kavljem izvleči leviatána? Ali njegov jezik z vrvico, ki jo spuščaš dol?
Kan du trække Leviathan op med en Krog? eller drage dens Tunge med en Snor, du lader synke ned?
2 Ali lahko zatakneš kavelj v njegov nos? Ali njegovo čeljust prebodeš z [ribiško] ostjo.
Kan du sætte et Sivreb i dens Næse eller gennembore dens Kæber med en Krog?
3 Mar ti bo delal mnoge ponižne prošnje? Ti bo govoril nežne besede?
Mon den vil gøre mange ydmyge Begæringer til dig eller tale milde Ord for dig?
4 Bo sklenil zavezo s teboj? Ga boš vzel za služabnika na veke?
Mon den vil gøre en Pagt med dig, at du kan tage den til Tjener evindelig?
5 Se boš igral z njim kakor s ptico? Ali ga hočeš zvezati za svoje dekle?
Kan du lege med den som med en Fugl? eller binde den fast, til Morskab for dine Smaapiger?
6 Ali bodo družabniki iz njega naredili gostijo? Ga bodo razdelili med trgovce?
Skulle Deltagerne vel drive Handel med den? skulle de dele den ud iblandt Købmænd?
7 Lahko njegovo kožo napolniš z bodečimi žicami? Ali njegovo glavo z ribjimi sulicami?
Kan du fylde dens Hud med Spyd, dens Hoved med Harpuner?
8 Svojo roko položi nanj, spomni se bitke, ne stori tega ponovno.
Læg din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og ikke gøre det mere.
9 Glej, njegovo upanje je zaman. Ali ne bo nekdo vržen dol, celo ko ga zagleda?
Se, Haabet derom slaar fejl; styrter man ikke ned endog kun ved Synet af den?
10 Nihče ni tako pogumen, da bi si ga drznil razvneti. Kdo je potem zmožen stati pred menoj?
Der er ingen saa dumdristig, at han tør tirre den; hvo er da den, der vil bestaa for mit Ansigt?
11 Kdo mi je preprečil, da bi mu poplačal? Karkoli je pod celotnim nebom, je moje.
— Hvo har givet mig noget først, at jeg skulde betale det? hvad der er under al Himmelen, det er mit —
12 Ne bom prikril njegovih delov, niti njegove moči, niti njegovega lepega razmerja.
jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens Styrkes Beskaffenhed og dens Legemsbygnings Yndelighed.
13 Kdo lahko odkrije obraz njegove obleke? Ali kdo lahko pride k njemu, s svojo dvojno uzdo?
Hvo har afklædt den dens ydre Bedækning? hvo tør komme ind imellem dens dobbelte Tandrækker?
14 Kdo lahko odpre vrata njegovega obraza? Njegovi zobje na vsaki strani so strašni.
Hvo har opladt dens Ansigts Døre? omkring dens Tænder er der Rædsel.
15 Njegove luske so njegov ponos, skupaj spete kakor z ozkim pečatom.
Dens Skjoldes Rande ere prægtige, lukkede som med et tæt Segl.
16 Ena je blizu druge, da zrak ne more priti mednju.
Den ene er saa nær ved den anden, at der ikke kan komme Vejr ind imellem dem.
17 Združene so druga z drugo, držijo se skupaj, da ne morejo biti ločene.
Den ene hænger fast ved den anden; de gribe i hverandre og adskilles ikke.
18 Ob njegovem kihanju sije svetloba in njegove oči so podobne jutranjim vekam.
Dens Nysen lader Lys skinne, og dens Øjne ere som Morgenrødens Øjenlaage.
19 Iz njegovih ust izhajajo plameni in iskre se sipljejo ven.
Af dens Mund fare Blus, Ildgnister fare ud.
20 Iz njegovih nosnic gre dim kakor iz vrelega lonca ali kotla.
Af dens Næsebor udgaar Røg som af en sydende Gryde og af en Kedel.
21 Njegov dih prižge ogorke in plamen izhaja iz njegovih ust.
Dens Aande kan stikke Ild i Kul, og en Lue gaar ud af dens Mund.
22 V njegovem vratu ostaja moč in bridkost je pred njim spremenjena v radost.
Paa dens Hals hviler Styrke, og Angest hopper foran den.
23 Luskine njegovega mesa so združene skupaj. V sebi so trdne, ne morejo se omajati.
Dens Køds Stykker hænge fast sammen; det er som støbt paa den, det kan ikke bevæges.
24 Njegovo srce je čvrsto kakor kamen. Da, tako trdo kakor košček spodnjega mlinskega kamna.
Dens Hjerte er støbt fast som Sten, ja, støbt fast som den nederste Møllesten.
25 Ko se vzdiguje, so mogočni prestrašeni. Zaradi zlomov se očiščujejo.
Naar den farer op, grue de stærke; af Angest forfejle de Maalet.
26 Meč tistega, ki seže proti njemu, ne more obstati, niti sulica, niti puščica, niti brezrokavna verižna srajca.
Angriber nogen den med Sværd, da bider det ikke paa, ej heller Spyd, Kastevaaben eller Lanse.
27 Železo ceni kakor slamo in bron kakor trohnel les.
Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ.
28 Puščica ga ne more spraviti v beg. Kamni iz prače so mu spremenjeni v strnišče.
Ingen Pil jager den paa Flugt, Slyngestene blive for den som Avner.
29 Puščice so štete kakor strnišče. Smeji se ob tresenju sulice.
Køllen agtes som Avner, og den ler ad det susende Glavind.
30 Ostro kamenje je pod njim. Po blatu razširja ostre koničaste stvari.
Under den ere skarpe Skæl, og det er, som den drager en Tærskeslæde hen over Dyndet.
31 Globinam napravlja, da vrejo kakor lonec. Morje dela podobno loncu mazila.
Dybet syder som en Gryde; den gør Havet som en Salvekedel.
32 On dela stezo, da sije za njim. Nekdo bi mislil, da bo globina osivela.
Den gør, at Vejen skinner efter den; man maatte holde Havet for graahaaret.
33 Na zemlji ni njemu podobnega, ki je narejen brez strahu.
Der er ingen, som kat? lignes ved den paa Jorden, den er skabt til at være uden Frygt.
34 Gleda vse visoke stvari. Kralj je nad vsemi ponosnimi otroki.«
Den ser ned paa alt højt; den er en Konge over alle stolte Dyr.
