Job 39

1 Poznaš čas, ko divje skalne koze kotijo? Mar lahko zaznamuješ kdaj košute povržejo?

Kender du Tiden, da Stengeden føder, tager du Vare på Hindenes Veer,

2 Mar lahko šteješ mesece, ki so jih dopolnile? Ali poznaš čas, ko kotijo?

tæller du mon deres Drægtigheds Måneder, kender du Tiden, de føder?

3 Sklonijo se in skotijo svoje mlade, odvržejo svoje bridkosti.

De lægger sig ned og føder og kaster Kuldet,

4 Njihovi mladiči so v dobri naklonjenosti, rastejo z žitom, gredo naprej in se ne vrnejo k njim.

Ungerne trives, gror til i det frie, løber bort og kommer ej til dem igen.

5 Kdo je divjega osla izpustil na prostost? Ali kdo je odvezal vezi divjega osla?

Hvem slap Vildæslet løs, hvem løste mon Steppeæslets Reb,

6 Čigar hišo sem naredil divjino in jalovo deželo njegova prebivališča?

som jeg gav Ørkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig?

7 Zasmehuje mestno množico niti se ne ozira na vpitje voznika.

Det ler ad Byens Larm og hører ej Driverens Skælden;

8 Razpon gora je njegov pašnik in preiskuje za vsako zeleno stvarjo.

det ransager Bjerge, der har det sin Græsgang, det leder hvert Græsstrå op.

9 Mar ti bo samorog voljan služiti, ali ostane pri tvojih jaslih?

Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den stå ved din Krybbe om Natten?

10 Ali lahko s svojim jermenom zvežeš samoroga v brazdo? Ali bo za teboj branal doline?

Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig?

11 Mu boš zaupal, ker je njegova moč velika? Ali boš svoje trdo delo prepustil njemu?

Stoler du på dens store Kræfter; overlader du den din Høst?

12 Mu boš verjel, da bo tvoje seme pripeljal domov in ga zbral v tvoj skedenj?

Tror du, den kommer tilbage og samler din Sæd på Loen?

13 Daješ pavom čedne peruti? Ali peruti in peresa noju?

Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den Dækfjer og Dun,

14 Ki zapušča svoja jajca na zemlji in jih ogreva v prahu

siden den betror sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Sandet,

15 in pozablja, da jih stopalo lahko zdrobi ali da jih divja žival lahko stre.

tænker ej på, at en Fod kan knuse dem, Vildtet på Marken træde dem sønder?

16 Trda je do svojih malih, kakor da ne bi bili njeni. Brez strahu je, da je njeno trdo delo zaman,

Hård ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens Møje, det ængster den ikke.

17 ker ji je Bog odrekel modrost niti ji ni podelil razumnosti.

Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt.

18 Ko se dvigne visoko, zasmehuje konja in njegovega jezdeca.

Når Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter.

19 Si ti dal konju moč? Si ti njegov vrat oblekel z grivo?

Giver du Hesten Styrke, klæder dens Hals med Manke

20 Ga lahko narediš prestrašenega kakor kobilico? Slava njegovih nosnic je strašna.

og lærer den Græshoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder Rædsel.

21 Grebe v dolini in se veseli v svoji moči. Gre naprej, da sreča oborožene ljudi.

Den skraber muntert i Dalen, går Brynjen væligt i Møde;

22 Zasmehuje strah in ni zgrožen niti se pred mečem ne obrača nazaj.

den ler ad Rædselen, frygter ikke og viger ikke for Sværdet;

23 Tul za puščice rožlja ob njem, lesketajoča sulica in ščit.

Koggeret klirrer over den, Spydet og Køllen blinker;

24 Tla požira z okrutnostjo in besom. Niti ne verjame, da je to zvok šofarja.

den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, når Hornet lyder;

25 Med šofarji hrže: ›Hi, hi‹ in od daleč voha bitko, grmenje poveljnikov in bojni krik.

et Stød i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det fjerne, Kampskrig og Førernes Råb.

26 Mar sokol leti po svoji modrosti in svoje peruti razpenja proti jugu?

Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Sønden?

27 Mar se orlica vzpenja ob tvoji zapovedi in svoje gnezdo dela na višini?

Skyldes det Bud fra dig, at Ørnen flyver højt og bygger sin højtsatte Rede?

28 Prebiva in ostaja na skali, na skalni pečini in trdnem kraju.

Den bygger og bor på Klipper, på Klippens Tinde og Borg;

29 Od tam si išče plen in njene oči zrejo daleč proč.

den spejder derfra efter Æde, viden om skuer dens Øjne.

30 Tudi njeni mladiči srkajo kri. In kjer so umorjeni, tam je ona.«

Ungerne svælger i Blod; hvor Valen findes, der er den!