Job 39
1 Poznaš čas, ko divje skalne koze kotijo? Mar lahko zaznamuješ kdaj košute povržejo?
Ved du Tiden, naar Stengederne føde? har du taget Vare paa, naar Hinderne ville føde?
2 Mar lahko šteješ mesece, ki so jih dopolnile? Ali poznaš čas, ko kotijo?
Tæller du de Maaneder, som de fylde, eller ved du Tiden, naar de føde?
3 Sklonijo se in skotijo svoje mlade, odvržejo svoje bridkosti.
De bøje sig sammen, de føde deres Unger og kaste deres Byrde.
4 Njihovi mladiči so v dobri naklonjenosti, rastejo z žitom, gredo naprej in se ne vrnejo k njim.
Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken, de gaa ud og komme ikke tilbage til dem.
5 Kdo je divjega osla izpustil na prostost? Ali kdo je odvezal vezi divjega osla?
Hvo har ladet Vildæselet ud i det frie? og hvo løste Skovæselets Baand,
6 Čigar hišo sem naredil divjino in jalovo deželo njegova prebivališča?
hvilket jeg har givet den slette Mark til dets Hjem og Saltørkenen til dets Bo.
7 Zasmehuje mestno množico niti se ne ozira na vpitje voznika.
Det ler ad Stadens Tummel; det hører ikke Driverens Buldren.
8 Razpon gora je njegov pašnik in preiskuje za vsako zeleno stvarjo.
Hvad det opsporer paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det grønne.
9 Mar ti bo samorog voljan služiti, ali ostane pri tvojih jaslih?
Mon Enhjørningen har Lyst til at trælle for dig? mon den vil blive Natten over ved din Krybbe?
10 Ali lahko s svojim jermenom zvežeš samoroga v brazdo? Ali bo za teboj branal doline?
Kan du tvinge Enhjørningen ved dens Reb til at holde Furen? mon den vil harve Dalene efter dig?
11 Mu boš zaupal, ker je njegova moč velika? Ali boš svoje trdo delo prepustil njemu?
Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor? og kan du overlade den dit Arbejde?
12 Mu boš verjel, da bo tvoje seme pripeljal domov in ga zbral v tvoj skedenj?
Kan du tro den til, at den vil føre dig din Sæd hjem og samle den hen til din Tærskeplads?
13 Daješ pavom čedne peruti? Ali peruti in peresa noju?
Strudsenes Vinge svinger sig lystigt; mon det er Storkens Vinge og Fjer?
14 Ki zapušča svoja jajca na zemlji in jih ogreva v prahu
Nej, den overlader sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Støvet,
15 in pozablja, da jih stopalo lahko zdrobi ali da jih divja žival lahko stre.
og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem i Stykker, og et vildt Dyr paa Marken søndertræde dem.
16 Trda je do svojih malih, kakor da ne bi bili njeni. Brez strahu je, da je njeno trdo delo zaman,
Den handler haardt med sine Unger, som vare de ikke dens egne; er dens Møje end forgæves, er den uden Frygt.
17 ker ji je Bog odrekel modrost niti ji ni podelil razumnosti.
Thi Gud har ladet den glemme Visdom og har ikke givet den Del i Forstand.
18 Ko se dvigne visoko, zasmehuje konja in njegovega jezdeca.
Paa den Tid, naar den svinger sig i Højden, da beler den Hesten og den, der rider paa den.
19 Si ti dal konju moč? Si ti njegov vrat oblekel z grivo?
Kan du give Hesten Styrke eller klæde dens Hals med flagrende Manke?
20 Ga lahko narediš prestrašenega kakor kobilico? Slava njegovih nosnic je strašna.
Kan du gøre, at den springer som Græshoppen? dens prægtige Prusten er forfærdelig.
21 Grebe v dolini in se veseli v svoji moči. Gre naprej, da sreča oborožene ljudi.
Den skraber i Dalen og fryder sig i Kraft; den farer frem imod den, som bærer Rustning
22 Zasmehuje strah in ni zgrožen niti se pred mečem ne obrača nazaj.
Den ler ad Frygt og forskrækkes ikke og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld.
23 Tul za puščice rožlja ob njem, lesketajoča sulica in ščit.
Pilekoggeret klirrer over den, ja, det blinkende Jern paa Spyd og Glavind.
24 Tla požira z okrutnostjo in besom. Niti ne verjame, da je to zvok šofarja.
Med Bulder og Fnysen sluger den Vejen og bliver ikke staaende stille, naar Trompetens Lyd høres.
25 Med šofarji hrže: ›Hi, hi‹ in od daleč voha bitko, grmenje poveljnikov in bojni krik.
Saa snart Trompeten lyder, siger den: Hui! og lugter Krigen i det fjerne, Fyrsternes Raab og Krigstummelen.
26 Mar sokol leti po svoji modrosti in svoje peruti razpenja proti jugu?
Er det efter din Forstand, at Spurvehøgen flyver, udbreder sine Vinger imod Sønden?
27 Mar se orlica vzpenja ob tvoji zapovedi in svoje gnezdo dela na višini?
Eller er det efter din Befaling, at Ørnen flyver højt og bygger sin Rede i det høje?
28 Prebiva in ostaja na skali, na skalni pečini in trdnem kraju.
Den bor paa Klippen og bliver der om Natten, paa Tinden af en Klippe og Borg.
29 Od tam si išče plen in njene oči zrejo daleč proč.
Derfra spejder den efter Føde; dens Øjne se ud i det fjerne,
30 Tudi njeni mladiči srkajo kri. In kjer so umorjeni, tam je ona.«
og dens Unger drikke Blod; og hvor der er ihjelslagne, der er den.
