Job 27
1 Poleg tega je Job nadaljeval svojo prispodobo in rekel:
Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
2 » Kakor Bog živi, ki je odvzel mojo sodbo in Vsemogočni, ki je nadlegoval mojo dušo;
Saa sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:
3 ves čas je moj dih v meni in Božji duh je v mojih nosnicah;
Saa længe jeg drager Aande og har Guds Aande i Næsen,
4 moje ustnice ne bodo govorile zlobnosti niti moj jezik ne bo izrekel prevare.
skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!
5 Bog ne daj, da bi vas opravičil. Dokler ne umrem, svoje neokrnjenosti ne bom odstranil od sebe.
Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udaander, opgiver jeg ikke min Uskyld.
6 Svojo pravičnost trdno držim in je ne bom izpustil. Moje srce me ne bo grajalo, tako dolgo, dokler živim.
Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.
7 Naj bo moj sovražnik kakor zlobnež in kdor se dviguje zoper mene kakor nepravičnež.
Som den gudløse gaa det min Fjende, min Modstander som den lovløse!
8 Kajti kaj je upanje hinavca, čeprav on pleni, medtem ko Bog odvzema njegovo dušo?
Thi hvad er den vanhelliges Haab, naar Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?
9 Mar bo Bog slišal njegov jok, ko nadenj pride stiska?
Hører mon Gud hans Skrig, naar Angst kommer over ham?
10 Mar se bo razveseljeval v Vsemogočnem? Mar bo vedno klical k Bogu?
Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, naar han paakalder ham?
11 Učil te bom z Božjo roko. Tega, kar je z Vsemogočnim, ne bom prikrival.
Jeg vil lære jer om Guds Haand, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;
12 Glejte, vi vsi ste to videli, zakaj ste potem vsi skupaj tako prazni?
se, selv har I alle set det, hvi har I saa tomme Tanker?
13 To je delež zlobnega moža z Bogom in dediščina zatiralcev, ki jo bodo prejeli od Vsemogočnega.
Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd faar fra den Almægtige:
14 Če bodo njegovi otroci pomnoženi, je to za meč in njegovo potomstvo ne bo nasičeno s kruhom.
Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;
15 Tisti, ki preostanejo od njega, bodo pokopani v smrt in njegove vdove ne bodo jokale.
de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.
16 Čeprav kopiči srebra kakor prahu in si pripravlja oblačila kakor iz ila,
Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler —
17 to lahko pripravlja, toda pravični si bo to nadel in nedolžni bo razdelil srebro.
han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;
18 Svojo hišo gradi kakor molj in kakor šotor, ki ga postavlja čuvaj.
han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;
19 Bogataš se bo ulegel, toda ne bo zbran, odpira svoje oči in ga ni.
han lægger sig rig, men for sidste Gang, han slaar Øjnene op, og er det ej mer;
20 Strahote ga zgrabijo kakor vode, vihar ga ukrade v noči.
Rædsler naar ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;
21 Vzhodnik ga odnaša proč in on odhaja; kakor vihar ga vrže iz njegovega kraja.
løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.
22 Kajti Bog bo vrgel nanj in ne bo prizanesel, želel bo pobegniti iz njegove roke.
Skaanselsløst skyder han paa ham, i Hast maa han fly fra hans Haand;
23 Ljudje bodo s svojimi rokami ploskali nad njim in ga izžvižgali iz njegovega kraja.
man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!
