< Job 23 >
1 Potem je Job odgovoril in rekel:
Så tog Job til Orde og svarede:
2 »Celó do danes je moja pritožba grenka, moj udarec je težji kakor moje stokanje.
"Også i Dag er der Trods i min Klage, tungt ligger hans Hånd på mit Suk!
3 Oh, da bi vedel, kje ga lahko najdem! Da bi lahko prišel celó k njegovemu sedežu!
Ak, vidste jeg Vej til at finde ham, kunde jeg nå hans Trone!
4 Svojo zadevo bi razporedil pred njim in svoja usta zapolnil z argumenti.
Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,
5 Poznal bi besede, ki bi mi jih odgovoril in razumel kaj bi mi rekel.
vide, hvad Svar han gav mig, skønne, hvad han sagde til mig!
6 Mar bo navajal dokaze zoper mene s svojo veliko močjo? Ne, temveč bi vame položil moč.
Mon han da satte sin Almagt imod mig? Nej, visselig agted han på mig;
7 Tam se lahko pravični prereka z njim; tako bi bil na veke osvobojen pred svojim sodnikom.
da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjærged for evigt min Ret.
8 Glej, grem naprej, toda ni ga tam; in nazaj, toda ne morem ga zaznati.
Men går jeg mod Øst, da er han der ikke, mod Vest, jeg mærker ej til ham;
9 Na levico, kjer dela, toda ne morem ga gledati. Skrije se na desnici, da ga ne morem videti.
jeg søger i Nord og ser ham ikke, drejer mod Syd og øjner ham ej.
10 Toda pozna pot, ki se je držim. Ko me preizkuša, bom izšel kakor zlato.
Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld går jeg frem af hans Prøve.
11 Moje stopalo se je držalo njegovih korakov, njegove poti sem se držal in nisem skrenil.
Min Fod har holdt fast ved hans Spor, hans Vej har jeg fulgt, veg ikke derfra,
12 Niti nisem odstopil od zapovedi njegovih ustnic. Besede iz njegovih ust sem cenil bolj kakor svojo potrebno hrano.
fra hans Læbers Bud er jeg ikke veget, hans Ord har jeg gemt i mit Bryst.
13 Toda on je enega mišljenja in kdo ga lahko odvrne? In kar njegova duša želi, celo to počne.
Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udfører, hvad hans Sjæl attrår.
14 Kajti opravlja stvar, ki je določena zame in mnogo takšnih stvari je z njim.
Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for.
15 Zato sem vznemirjen ob njegovi prisotnosti. Ko preudarim, se ga bojim.
Derfor forfærdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham.
16 Kajti Bog mehča moje srce in Vsemogočni me vznemirja,
Ja, Gud har nedbrudt mit Mod, forfærdet mig har den Almægtige;
17 ker nisem bil odsekan pred temo niti ni teme pokril pred mojim obrazom.
thi jeg går til i Mørket, mit Åsyn dækkes af Mulm.