Job 21
1 Toda Job je odgovoril in rekel:
Men Job svarede og sagde:
2 »Marljivo prisluhnite mojemu govoru in to naj bodo vaše tolažbe.
hører, ja hører min Tale, og lader dette være den Trøst, I yde!
3 Pustite mi, da lahko govorim in potem, ko bom govoril, zasmehujte.
Fordrager mig, og jeg vil tale, og naar jeg har talt, da kan du spotte!
4 Kar se mene tiče ali je moja pritožba proti človeku? In če bi bilo tako, zakaj naj potem moj duh ne bi bil nemiren?
Mon min Klage gælder Mennesker? og om saa er, hvorfor skulde ikke min Aand blive utaalmodig?
5 Poglejte me in bodite osupli in svojo roko položite na svoja usta.
Vender eder til mig, og gruer og lægger Haanden paa Munden!
6 Celo kadar se spomnim, sem prestrašen in trepetanje se oprijemlje mojega mesa.
Thi kommer jeg det i Hu, da forfærdes jeg, og Bævelse betager mit Kød.
7 Zakaj zlobni živijo, postanejo stari in so mogočni v moči?
Hvorfor blive de ugudelige i Live, blive gamle, ja vældige i Kraft?
8 Njihovo seme je z njimi utrjeno v njihovem pogledu in njihovo potomstvo pred njihovimi očmi.
Deres Sæd staar fast for deres Ansigt om dem og deres Afkom for deres Øjne.
9 Njihove hiše so varne pred strahom niti nad njimi ni Božje palice.
Deres Huse have Fred, uden Frygt, og Guds Ris er ikke over dem.
10 Njihov bik plodi in ne odpove; njihova krava povrže in ne zavrže svojega teleta.
Deres Tyr springer og ej forgæves; deres Ko kalver og er ikke ufrugtbar.
11 Svoje malčke pošiljajo kakor trop in njihovi otroci plešejo.
De lade deres Børn løbe som en Faarehjord, og deres Drenge springe.
12 Vzamejo tamburin in harfo in se veselijo ob zvoku piščali.
De opløfte deres Røst til Tromme og Harpe og glæde sig ved Fløjtens Lyd.
De slide deres Dage hen i Lykke, og i et Øjeblik synke de ned i de dødes Rige. (Sheol h7585)
14 Zato Bogu rečejo: ›Odidi od nas, kajti mi ne želimo spoznanja tvojih poti.
Og dog sagde de til Gud: Vig fra os! thi vi have ikke Lyst til Kundskab om dine Veje.
15 Kaj je Vsemogočni, da bi mu služili? In kakšno korist bi imeli, če molimo k njemu?‹
Hvad er den Almægtige, at vi skulde tjene ham? eller hvad Gavn skulde vi have af at bønfalde ham?
16 Glej, njihovo dobro ni v njihovi roki; nasvet zlobnega je daleč od mene.
Se, deres Lykke hviler dog ikke i deres egen Haand! De ugudeliges Raad er langt fra mig.
17 Kako pogosto je sveča zlobnih ugasnjena! In kako pogosto nanje prihaja njihovo uničenje! Bog v svoji jezi deli bridkosti.
Hvor tit udslukkes vel de ugudeliges Lampe og kommer deres Ulykke over dem? hvor tit uddeler Gud Smerter til dem i sin Vrede?
18 So kakor strnišče pred vetrom in kakor pleve, ki jih vihar odnaša proč.
Blive de som Straa for Vejr og som Avner, hvilke Hvirvelvind bortstjæler?
19 Bog kopiči njegovo krivičnost za njegove otroke. Nagrajuje ga in on bo to vedel.
„Gud gemmer hans Uret til hans Børn.‟ Han skulde betale ham selv, at han fornemmer det.
20 Njegove oči bodo videle njegovo uničenje in pil bo od besa Vsemogočnega.
Hans egne Øjne skulle se hans Fordærvelse, og han skulde drikke af den Almægtiges Vrede.
21 Kajti kakšen užitek ima on v njegovi hiši za njim, ko je število njegovih mesecev na sredi prekinjeno?
Thi hvad bekymrer han sig om sit Hus efter sig, naar hans Maaneders Tal er ude?
22 Mar bo kdorkoli Boga učil spoznanja? Ker on sodi tiste, ki so visoko.
Mon nogen vil lære Gud Kundskab, ham, som dømmer de høje?
23 Nekdo umre v svoji polni moči, v celoti spokojen in tiho.
Den ene dør i sin fulde Styrke, ganske rolig og tryg;
24 Njegove prsi so polne mleka in njegove kosti so navlažene z mozgom.
hans Kar vare fulde af Mælk, og Marven i hans Ben var vædskefuld.
25 Drugi pa umira v grenkobi svoje duše in nikoli ne jé z užitkom.
Men den anden maa dø med en beskelig bedrøvet Sjæl og har ikke nydt noget godt.
26 Podobno se bodo ulegli v prah in ličinke jih bodo pokrile.
De skulle ligge med hinanden i Støvet, og Ormene skulle bedække dem.
27 Glej, poznam vaše misli in naklepe, ki ste jih krivično domišljali zoper mene.
Se, jeg kender eders Tanker, ja eders Rænker, med hvilke I gøre Vold imod mig;
28 Kajti pravite: »Kje je prinčeva hiša? Kje so bivališča zlobnih?
thi I sige: Hvor er Voldsmandens Hus? og hvor er Teltet, hvor de ugudelige boede?
29 Mar jih niste prosili, da gredo po poti? Ali poznate njihove simbole,
Have I ikke adspurgt de vejfarende, og erkende I ikke deres Vidnesbyrd,
30 da je zlobni prihranjen za dan uničenja? Privedeni bodo k dnevu besa.
at den onde skulde spares til Ulykkens Dag, skulde føres frem til Vredens Dag?
31 Kdo bo njegovo pot oznanil njegovemu obrazu? Kdo mu bo poplačal, kar je storil?
„Hvo vil forholde ham hans Vej? naar han gør noget, hvo vil betale ham?
32 Vendar bo priveden h grobu in ostal bo v gomili.
Og han føres hen til Gravene, og ved Gravhøjen lever hans Minde.
33 Grude iz doline mu bodo sladke in vsak človek bo priveden za njim, kakor so tam brezštevilni pred njim.
I Dalens Muld hviler han sødt, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem foran ham er ikke Tal.‟
34 Kako me potem zaman tolažite, glede na to, da v vaših odgovorih ostaja neresnica?«
Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? og hvad der bliver tilbage af eders Svar, er Troløshed.
