Job 20
1 Potem je odgovoril Cofár Naámčan in rekel:
Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
2 »Zato mi moje misli povzročajo, da odgovorim in zaradi tega hitim.
Derfor give mine Tanker mig Svar, og fordi jeg har Hast i mit Indre.
3 Slišal sem preverjanje svoje graje in duh mojega razumevanja mi povzroča, da odgovorim.
Jeg maa høre en Undervisning til Forsmædelse for mig; men Aanden svarer mig ud af min Forstand.
4 Mar ne veš tega od davnine, odkar je bil človek postavljen na zemljo,
Ved du dette, som har været af Evighed, siden Mennesker sattes paa Jorden:
5 da je zmagoslavje zlobnega kratko, radost hinavca pa le za trenutek?
At de ugudeliges Frydeskrig er stakket, og den vanhelliges Glæde kun varer et Øjeblik?
6 Čeprav se njegova odličnost vzpenja do neba in njegova glava sega do oblakov,
Om hans Højhed steg op til Himmelen, og hans Hoved naaede til Skyen,
7 se bo vendarle pogubil za vedno, kot njegov lastni iztrebek. Tisti, ki so ga videli, bodo rekli: ›Kje je?‹
saa skal han dog svinde hen for evigt som Skarn; de, som saa ham, skulle sige: Hvor er han?
8 Odletel bo proč kakor sanje in ne bo ga najti. Da, pregnan bo kakor nočno videnje.
Ligesom en Drøm skal han bortfly, og man skal ikke finde ham; og han skal forjages som et Syn om Natten.
9 Tudi oko, ki ga je videlo, ga ne bo več videlo niti ga njegov kraj ne bo več gledal.
Det Øje, som har set ham, skal ikke se ham mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere.
10 Njegovi otroci bodo iskali, da ugodijo revnemu in njegove roke bodo obnovile njihove dobrine.
Hans Børn skulle søge at behage de ringe, og hans Hænder skulle give hans Formue tilbage.
11 Njegove kosti so polne greha iz njegove mladosti, ki se bodo ulegle z njim v prah.
Hans Ben vare fulde af Ungdomskraft, men den skal ligge i Støvet med ham.
12 Čeprav je zlobnost sladka v njegovih ustih, čeprav to skriva pod svojim jezikom,
Er Ondskab end sød i hans Mund, vilde han end dølge den under sin Tunge,
13 čeprav temu prizanaša in tega ne zapusti, temveč to mirno drži znotraj svojih ust,
vilde han end spare den og ikke slippe den, men holde den tilbage i sin Gane:
14 je vendar njegova hrana v njegovi notranjosti spremenjena, to je žolč kober znotraj njega.
Saa vilde dog hans Brød forvandle sig i hans Indvolde og blive til Øglegalde inden i ham.
15 Pogoltnil je bogastva in ponovno jih bo izbljuval. Bog jih bo izvrgel iz njegovega trebuha.
Han nedslugte Gods, men han skal udspy det; Gud skal drive det ud af hans Bug.
16 Sesal bo strup kober, gadov jezik ga bo ubil.
Han indsugede Øglegift; Otterslangens Tunge skal dræbe ham.
17 Ne bo videl rek, poplav, potokov iz meda in masla.
Ej skue han Strømme, ej Bække, som flyde med Honning og Mælk.
18 To, za kar se je trudil, bo povrnil in tega ne bo pogoltnil. Glede na njegovo imetje bo povračilo in v tem se ne bo veselil.
Han skal tilbagegive det, han har havt Umage for, og ikke nyde det; som Gods, han har erhvervet, og han skal ikke fryde sig.
19 Ker je zatiral in zapustil ubogega, ker je nasilno odvzel hišo, ki je ni zgradil,
Thi han fortrykte de ringe og lod dem ligge; han røvede et Hus, og han byggede det ikke.
20 zagotovo ne bo čutil spokojnosti v svojem trebuhu, ne bo rešil od tega, kar si je želel.
Fordi han ikke har vidst at være rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods.
21 Ničesar ne bo ostalo od njegove hrane, zato noben človek ne bo gledal za njegovimi dobrinami.
Der var ingen tilovers, han jo fortærede, derfor skal hans Lykke ikke blive varig.
22 V polnosti svoje zadostnosti bo v stiskah; vsaka roka zlobnega bo prišla nadenj.
Naar han har fuldt op i Overflod, skal han dog blive bange, hver lidendes Haand skal komme over ham.
23 Ko si namerava napolniti svoj trebuh, bo Bog nadenj vrgel razjarjenost svojega besa in ta bo deževala nadenj, medtem ko jé.
For at fylde hans Bug sende Gud sin grumme Vrede over ham, og lade det regne over ham, som skal fortære ham!
24 Pobegnil bo pred železnim orožjem in lok iz jekla ga bo prebodel.
Han skal fly for Jernrustning, en Kobberbue skal gennemskyde ham.
25 Ta je izvlečen in prihaja iz telesa. Da, lesketajoč meč prihaja iz njegovega žolča; strahote so nad njim.
Han drager Pilen ud, og den gaar ud af hans Liv, den lynende Od kommer ud af hans Galde; Forfærdelser overfalde ham.
26 Vsa tema bo skrita v njegovih skritih krajih. Ogenj, ki se ni razgorel, ga bo požrl; slabo bo šlo s tistim, ki je ostal v njegovem šotoru.
Mørket er helt opbevaret for hans Skatte, en Ild, der ikke pustes til, skal fortære ham; det skal gaa den ilde, som er bleven tilbage i hans Telt.
27 Nebesa bodo razodela njegovo krivičnost in zemlja se bo dvignila zoper njega.
Himmelen skal aabenbare hans Misgerning, og Jorden skal rejse sig imod ham.
28 Donos njegove hiše bo odšel in njegove dobrine bodo odtekle na dan njegovega besa.
Hans Hus's Indtægt skal bortføres; den skal flyde bort paa Guds Vredes Dag.
29 To je delež zlobnemu človeku od Boga in od Boga določena mu dediščina.«
Dette er et ugudeligt Menneskes Lod fra Gud og hans tilsagte Arv fra Gud.
