Job 19
1 Potem je Job odgovoril in rekel:
Da tok Job til orde og sa:
2 »Doklej boste mučili mojo dušo in me z besedami lomili na koščke?
Hvor lenge vil I bedrøve min sjel og knuse mig med ord?
3 Teh desetkrat ste me grajali. Ni vas sram, da se mi delate tujce.
Det er nu tiende gang I håner mig og ikke skammer eder ved å krenke mig.
4 Če je res to, da sem zašel, moja zmota ostaja z menoj.
Har jeg virkelig faret vill, da blir min villfarelse min egen sak.
5 Če se boste zares povzdigovali zoper mene in zoper mene obsojali moj očitek,
Vil I virkelig ophøie eder over mig og vise mig at min vanære har rammet mig med rette?
6 vedite torej, da me je Bog zrušil in me obdal s svojo mrežo.
Så vit da at Gud har gjort mig urett og satt sitt garn omkring mig!
7 Glej, kričim o krivici, toda nisem slišan; na glas vpijem, toda tam ni sodbe.
Se, jeg roper: Vold! - men jeg får intet svar; jeg skriker om hjelp, men det er ingen rett å få.
8 Ogradil je mojo stezo, da ne morem mimo in postavil je temo na moje poti.
Min vei har han stengt, så jeg ikke kommer frem, og over mine stier legger han mørke.
9 Oropal me je moje slave in odvzel krono iz moje glave.
Min ære har han avklædd mig og tatt bort kronen fra mitt hode.
10 Uničil me je na vsaki strani in odšel sem. Moje upanje je odstranil kakor drevo.
Han bryter mig ned på alle kanter, så jeg går til grunne, og han rykker op mitt håp som et tre.
11 Prav tako je zoper mene vžgal svoj bes in me šteje kakor enega izmed svojih sovražnikov.
Han lar sin vrede brenne mot mig og akter mig som sin fiende.
12 Njegova krdela so prišla skupaj in dvignila njihovo pot zoper mene in se utaborila naokoli mojega šotora.
Hans hærflokker kommer alle sammen og rydder sig vei mot mig, og de leirer sig rundt om mitt telt.
13 Moje brate je postavil daleč od mene in moji znanci so se resnično odtujili od mene.
Mine brødre har han drevet langt bort fra mig, og mine kjenninger er blitt aldeles fremmede for mig.
14 Moja žlahta je odpovedala in moji zaupni prijatelji so me pozabili.
Mine nærmeste holder sig borte, og mine kjente har glemt mig.
15 Tisti, ki prebivajo v moji hiši in moje služabnice me imajo za tujca. Neznanec sem v njihovih očeh.
Mine husfolk og mine tjenestepiker akter mig for en fremmed; jeg er en utlending i deres øine.
16 Poklical sem svojega služabnika, pa mi ni dal nobenega odgovora. Prosil sem ga s svojimi usti.
Kaller jeg på min tjener, så svarer han ikke; med egen munn må jeg bønnfalle ham.
17 Moj dih je tuj moji ženi, čeprav sem prosil zaradi otrok svojega lastnega telesa.
Min ånde er motbydelig for min hustru, og min vonde lukt for min mors sønner.
18 Da, mladi otroci so me prezirali. Vzdignil sem se in oni so govorili zoper mene.
Endog barn forakter mig; vil jeg reise mig, så taler de mot mig.
19 Vsem svojim bližnjim prijateljem sem se gnusil. Tisti, ki sem jih imel rad, so se obrnili zoper mene.
Alle mine nærmeste venner avskyr mig, og de jeg elsket, har vendt sig mot mig.
20 Moje kosti se lepijo na mojo kožo in na moje meso in pobegnil sem s kožo med svojimi zobmi.
Mine ben trenger ut gjennem min hud og mitt kjøtt, og bare tannhinnen er ennu urørt på mig.
21 Imejte usmiljenje z menoj, imejte usmiljenje z menoj, oh vi, moji prijatelji, kajti Božja roka se me je dotaknila.
Forbarm eder, forbarm eder over mig, I mine venner! For Guds hånd har rørt ved mig.
22 Čemu me preganjate kakor Bog in niste nasičeni z mojim mesom?
Hvorfor forfølger I mig likesom Gud og blir ikke mette av mitt kjøtt?
23 Oh da bi bile moje besede sedaj zapisane! Oh, da bi bile natisnjene v knjigi!
Men gid mine ord måtte bli opskrevet! Gid de måtte bli optegnet i en bok,
24 Da bi bile vgravirane z železnim peresom in svincem v skalo na veke!
ja, med jerngriffel og bly for evig bli hugget inn i sten!
25 Kajti jaz vem, da moj odkupitelj živi in da bo na zadnji dan stal nad zemljo.
Men jeg - jeg vet min gjenløser lever, og som den siste skal han stå frem på støvet.
26 Čeprav po moji koži črvi uničijo to telo, bom vendar v svojem mesu videl Boga,
Og efterat denne min hud er blitt ødelagt, skal jeg ut fra mitt kjød skue Gud,
27 ki ga bom videl zase in moje oči bodo gledale in ne drug, čeprav je moja notranjost použita znotraj mene.
han som jeg skal skue, mig til gode, han som mine øine skal se og ikke nogen fremmed - mine nyrer tæres bort i mitt liv.
28 Toda vi bi morali reči: ›Zakaj ga preganjamo, ‹ glede na to, da je korenina zadeve najdena v meni?
Når I sier: Hvor vi skal forfølge ham! - I har jo funnet skylden hos mig -
29 Bojte se meča, kajti bes prinaša kaznovanja meča, da boste lahko vedeli, da je sodba.«
så frykt for sverdet! For vrede er en synd som er hjemfalt til sverd. Dette sier jeg forat I skal tenke på at det kommer en dom.
